Der er en Gaard udi Amaliegade, den har et eget høist poetisk Præg, Skjøndt bag et Gitter, smiler dog Facaden, Det vilde Viinløv dækker gaardens væg. Med græs er gårdens Tæppe, Fugle synge, Man troer, her er ei Savn, ei Sorg, I stuen samler sig en Venne Klynge Om om snillet - der har Navnet Ingeborg I dag for nogle - nogle Aar tilbage, blev snillet tændt, der lyser smukt og rigt! Det giver medfødt Trøst, i mørge Dage, Det inspirerer til et aandfuldt Digt, En solskin for Manden i det kriminelle Som guld, Han Finantserne det seer; Hil Dig, Du i vort Hverdagslivs Novelle, er den udførte, bedste Characteer. H.C.A. |