H.C. Andersen i København: - længsel efter at komme til Holsteinborg

Grevinde Mimi Holstein-Holsteinborg skriver den 4. januar 1868 et brev til H.C. Andersen, hvori hun bl.a. skriver, at måtte de kommende dage også bringe Dem kære Andersen! megen glæde, så det alt sammen ret måtte føles til velsignelse, og at De legemlig måtte være rask, thi sygdoms-svaghed passer så lidt til vor kære digter! ikke sandt De ved nok at Deres navn aldrig nævnes på Holsteinborg uden med venskab og kærlighed, og at jeg af mit ganske hjerte ønsker Dem alt det bedste Vor Herre kan give! I morgen skal desværre min elskede mand tiltræde sit vinterophold i København! han savnes her så uhyre.

Der går nogle år, hvor H.C. Andersen ikke er på Holsteinborg, men den 1. februar 1874 skriver han til Mimi Holstein-Holsteinborg. At han tænker ofte på dem begge, og at hans tanker søger til det hyggelige, smukke Holsteinborg, der altid viser sig for ham med sommerlige træer og dejligt solskin. Andersen sidder endnu skrantende i sine små stuer, som venner og veninder have pyntet med blomster, hvert vindue er en lille have. Han er også begyndt, når solen skinner, at røre sig til fods lidt om i den nærmeste gade, men kræfterne slå dog ikke ret til.

H.C. Andersen skriver til Dorothea Melchior 21. marts 1874 efter et besøg af grevinden at hun så meget svagelig ud og at hun rejser hjem til Holsteinborg i dag eller i morgen. Hun var så venlig at indbyde Andersen, når han var rask nok dertil, at komme til Holsteinborg og han skulle få værelser i stueetagen ud til haven. Andersen var dog i tvivl m han kunne komme og udtrykker det således: "..Gud veed om jeg kommer der; jeg har ingen Planer for Sommeren men dog en svag Lyst til at besøge Harzen og Dresden..."

H.C. Andersen havde dog ingen planer for sommeren 1874 men havde dog angst for en større rejse, da han havde megen besvær på rejsen i fjor. Dog vil han imidlertid forsøge at tage lidt på landet og besøge familien på Bregentved hvor han ikke har været i 20 år og derefter rejse til Holsteinborg. Han har fået lov til at tage en af hans unge venner (Bøgh eller Oksen) med for at ledsage ham, da han går dårlig og er svagelig. Er han først kommet til Holsteinborg så er han tryg og glad. Doktor Hornemann mener, at et ophold på landet vil være den bedste medicin for Andersen. H.C. Andersen skriver også at bliver han ikke rask på Holsteinborg, så bliver han det aldrig.

Han føler sig i øvrigt for hver dag mere stærk og kun ville smerterne i leveren ikke forlade ham, men de kommer da kun i enkelte momenter og forsvinder altid når han spiser, "men desværre kan jeg jo ikke ty til det Middel hele Dagen" skriver han. Han længes umådeligt efter at komme ud på landet og se den grønne skov og gå i solskins varme. Han håber også at han ikke skal blive til stor ulejlighed. Han behøver ingen ledsagelse i haven, da han kun går så langt kræfterne ville slå til.

Et uddrag af et brev den 6. juni 1874 fra H.C. Andersen til sin trofaste og hjertens gode ven Nicolaj Bøgh, at han nu har været der i 14 dage, men bliver der 8 dage mere, da han har det velsignet godt og at grevinden er mageløs opmærksom og deltagende og at det bliver med vemod at han forlader dette sted, da han ikke ved med den alder han har om han nogensinde kommer der mere. Han har fået den afdøde grevinde Holsteins to smukke værelser i stueetagen på solsiden ud til haven, hvor guldregnen hænger, frugt og syrentræer prange med blomster. Han kan se over fjorden hvor de vilde svaner ligger, ser han Glænøs skovkyst. Fiskerne stange ål med blus om aftenen. Nattergalen synger nat og dag. Alt er prægtigt arrangeret. H.C. Andersen Musa vil imidlertid ikke besøge ham uagtet at han kigger ind i krattets tykning, sidder på stene ved stranden eller går foran de gamle ridderes og fruers billeder i stuerne. Hvor mon hans gamle veninde skjuler sig, eller tænker hun som så, se til at blive frisk og sund, jeg besøger ikke syge poeter. Andersen har det i øvrigt meget bedre end før og kan gå alene en hel times tid om i haven. Svimmelheden er næsten aldeles borte og kræfterne kommer, men en ting er dårligere end før. Det vil sige mere smertefuld og tit alt for slem om natten. Det er den trykken han længe følte i hjertekulen og om i højre side hvor leveren ligger. Tit tror jeg det er den trold gigten der har lagt sig i "Hjertegrugen" og leger med nervestrengene: Han griber imellem lidt for stærkt og Andersen holder ikke af at være en af de poeter man i en tidligere tid så drive om med en harpe i brystet nej han vil have "Mandsmod i Brystet" kunne synge: "friskt fra Leveren!" der ligger kerne sundhed i de gamle ordsprog.

H.C. Andersen fornemmer også at han mere og mere kommer til kræfter og at smerterne i mellemgulvet, særligt i leveren og i hjertekulen tager af i løbet af den tid han har været på Holsteinborg . Han har fået en friskere farve, så at han ret håber til Gud at denne sommer vil gengive ham størstedelen af sin gamle vante sundhed.

Note: H.C. Andersen førte en livlig brevkorrespondance med sine venner og veninder og særlig med grevinde Mimi Holstein-Holsteinborg. Disse breve, samt dagbøgerne har dannet baggrund for beskrivelsen af H.C. Andersen og Holsteinborg. Primærkilder er H.C. Andersen brevbasen fra sdu.dk og dagbøgerne fra kb.dk. Har du foto eller tekst, der kan suppleres med, så skriv venligst til mig. Lars Bjørnsten Odense [email protected]