|
Beskrivelse af H.C.Andersen skulptur 2005.
Jeg sidder i Foshan, Guangdong provinsen i Sydkina, mere end 30 grader, der har været regn og tyfon de sidste par dage luftfugtigheden er ekstrem, Andersen skrev æventyret om nattergalen og Kejseren af Kina, og når man ser den fuldstændigt ukontrollerede økonomiske vækst her, er æventyret måske mere aktuelt end nogensinde, er kineserne ved at vælge den kunstige nattergal
frem for den ægte, men det er ikke kun kinesernes problem, vi hænger sammen, så det er også os selv der lytter til de kunstige nattergale
Det er der Andersen er stor, i sine tilsyneladende banale historier rummer han de evige menneskelige konflikter, de tilsyneladende enkle, men dog komplekse valg vi hele livet må træffe. Når man har bumpet af sted i store flyvende maskiner i 15 timer, så tænker man på Andersen og hans lidelser i diverse postvogne gennem
Europa i månedsvis, alligevel kunne han sige: "at rejse er at leve" dette at være ukendte steder, at alle de tusinde referencer der udgør ens identitet er flere 1000 km borte, da står man tæt på den rene eksistens, og alt må bygges op fra grunden, det er grundlæggende den moderne kunstners udgangspunkt, og her var Andersen forud for sin tid.
I Æventyrhaven i Odense står den klassiske H.C.Andersen skulptur, den nationalromantiske periode der bygger nationalstaten gennem historien, og her spiller store mænd og enkelte kvinders fremragende gerninger en stor symbolsk rolle, de giver den nye nationalstat identitet og storhed, derfor har tidens skulpturer en statuarisk enhed der svarer til tidens tankegang, og dens repræsentative karakter har en aucentitet der gennemsyrer nationens behov for idealer for en fælles identitet. Kan en modernistisk kunstner i dag være repræsentativ? Hvorledes kan vi i en globaliseret verden, forholde os til nationale symboler, lokale kulturelle identiteter?
Jeg har som kunstner valgt, at hvor umuligt det end kan synes ud fra tidens trend, så er det afgørende for både den globale ansvarlighed og den lokale kulturelle identitet, at disse bevægelser ikke bliver modsætninger der udelukker hinanden. Men tværtimod betinger hinandens eksistens.
Jeg ser Andersen som en meget kompleks person, en splittet personlighed, hvor rejsen og digterværket giver ham en identitet, ikke i ham selv men udenfor sig selv, og det er vældigt moderne.
Derfor kan jeg ikke lave en entydig skulptur, men vælger en skulptur hvor Andersen møder sig selv, som digter, som rejsekammerat, som et menneske der som dybt i sin sjæl, tvivler på sig selv.
Denne treenighed mellem geniet, den søgende, rejsende, den ulykkelige, tvivlende som vi vel alle i dag kan genkende, er da motivet for en nutidig tolkning af H.C.Andersen, det er hverken en romantisk idealisering, eller en realistisk illusion, men et
billede på et billede på et billede på et
billede....... en erkendelse af
at vi bygger på lag på lag af mulige opfattelser af H.C.Andersen. Jeg har derfor valgt at Andersen optræder i tre skikkelser, at disse tre skikkelser snor sig i en spiral, så de på samme tid er flertydige og entydige, det er Andersen og Andersen og Andersen og dermed Andersen, dette er ikke en opløsning men en oplysning, det betyder at det mangfoldige, muligheden for tolkninger ikke er en svaghed men den styrke der dels giver den enkelte absolut ansvar, dels gør at Andersen og andre fortsat får en vital kraft
Derfor denne tredelte figur der i en opad gående spiral snor sig om sig selv, babelstårnet, det ny Jerusalem, enhver kunstners drøm om at favne verden, men også Andersens splittede personlighed, denne mærkelige blanding mellem genial selvbevidsthed, total ydmyg underdanighed og total kunstnerisk fiasko. Han har levet med det moderne menneskes normal skizofreni.
Udad denne skizofrene spiral vokser ideerne, visionerne, æventyrerne som på en gang fremmede og kendte skikkelser, genkendelige og abstrakte. Figurernes spiral vokser ud af tre ramper, der fra forskellige niveauer, forskellige livsafsnit danner udgangspunkt for figurerne.
Det hele omkranses af trappeanlæg i mange afsnit og niveauer, et billede på livets mangfoldighed og
kompleksitet.
I midten af figurgruppen er et vandfald et billede på naturen og livets evige
gentagelse.
I materialevalget er det intentionen at afspejle denne mangfoldighed og flertydighed, således at de tre Andersen figurer støbes i
bronze, sølvbronze og aluminium, at figurerne der vokser ud af den store spiralfigur er i keramisk materiale, at de tre ramper der bærer figurerne er i nordisk granit, hans kulturelle rødder, og bassinkanten i granit fra hele verden, hans rejser.
Jeg håber denne korte beskrivelse kan bruges, men kun skulpturen kan udtrykke det mine fattige ord mangler.
Med Hilsen Bjørn Nørgaard, Foshan, Kina
|
