|
Til Henriette Wulff Glorup 20 Mai 1848. Min kjære, søsterlige Veninde! Nu har jeg været her i otte Dage og er igjen levet ind i mig selv, føler mig glad, vel og virksom, det kunde jeg ikke være i Kjøbenhavn,.....................« jeg har skrevet en heel Deel paa Romanen, hvis Slutning runder sig mod Maalet. Det er saa velsignet at leve med Guds Natur og sig selv. Skoven er uendelig deilig, Veiret fortræffelig og Kukkeren synger fra Morgen til Aften silde. Imidlertid er her ganske, som i en Leir, hele Fyen er besat med vore Tropper; Excellensen har fyrgetyve Mand i Indkvartering og igaar fik han, da Reserven kom, indlagt 50 Menige paa een af sine Gaarde Mollerup; der excerseres og skydes hver Dag, en Hest har faaet en Kugle i Hovedet og en Bonde een i Benene, ...................«. -See det nu et langt Brev uden meget Indhold, men jeg ligger jo stille og seer Græsset og min Roman groe...........................Tusinde Hilsener . Deres broderlig hengivne Hans Christian Andersen. |
