Gisselfelds
Historie
Gisselfeld Kloster Gisselfeldvej 12A
4690 Haslev Tel.:+45
5632 6032
H.C. Andersen skrev i et brev
i 1842: ..„Sommerlivet i Sjælland var det
smukkeste jeg har kendt. De skulle ret se den
natur ved Gisselfeld og Bregentved. Blev den
klippet ud af landet og i sin bedste belysning
sendt rundt i verden, ville den nævnes som en
skønhed.“...
Gisselfeld Hovedgaard Kilde:Trap1899
Historien om Gisselfeld
På
den 3 mil lange sænkning af mose og eng, der går
fra Herlufmagle til Kongsted sogn omfatter
Holmegaard's, Broksøe's og Gisselfeld's
tørvemoser samt Vester Egede og Ulse Sognes
enge, løber Susåen.
På dens venstre bred ligger hovedgårdene
Assendrup, Tybjerggård, Raunstrup og Holmstrup,
på den højre Gisselfeld og størsteparten af det
samlede jordegods..
Navnet Susåen er for øvrigt næppe nok bevaret i
den strækning af åløbet, der findes mellem Gavnø
Fjord og Næstved.. Derfra til Bavelse Sø
benævnes den "Danneskjolds Kanal" efter den i
1823 afdøde Grev Danneskjold Samsøe, som ved
udgravning på dette sted gjorde åen sejlbar for
pramme.
Men må det end siges, at Susåen og dalstrøgene
omkring den netop nede i den sydlige østlige
spids af Ringsted herred bidrage til egnens
karakter, hæver landet sig også her til gengæld,
og Gisselfeld træder ved sin høje beliggenhed
frem overalt, når man passerer landevejen fra
Næstved til Køge, og imponerer ved sin anselige
masse.
Gården lå i gamle dage ikke, hvor den ligger,
men 1/4 mil nord for sin nuværende plads på
venstre side af den bæk, som falder ud i den
nærliggende Torup sø.
De tidligste beretninger om Gisselfeld nævne
denne som hovedgård og gå ud på, at der ved
samme herskede er forhold, som netop i et
hovedpunkt afviger fra den sædvanlige
fremstilling om grundlaget for sådanne gårde. Vi
finder nemlig ikke nogen egentlig landsby, men
alene en lille avlsgård med seks gårdsæder,
hvorved vel må forstås huse med folk, som
ordnede gårdens drift med de trækdyr og
redskaber, som fandtes på selve gården.
For øvrigt vides fra den ældste tid kun dette om
Gisselfeld, at gården fra hen i det 14.
århundrede til midten af det 15. århundrede
tilhørte den adelige familie Falk.
Det nuværende Gisselfeld er bygget af den kendte
statsmand, rigshofmesteren Peder Oxe, der
nedbrød det gamle Gisselfeld og opførte den ny
hovedbygning, lagde bøndergods under hovedgården
og anlagde de store karpefiskerier, som endnu er
i drift. Han opnåede ikke blot herved at få et
fortrinligt fiskeri til sin gård, men tillige at
forskønne omgivelserne, idet han forvandlede
mange moser og engdrag til smukke indsøer, der
endnu den dag i dag udgøre en af de bedste
prydelser for egnen.
Som man ved, tilskriver man Peder Oxe
indførelsen af karper, krebs og en slags frøer,
der endnu benævnes efter ham. Mindre kendt er,
at han foreskrev en mængde frugttræer og
adskillige rodfrugter, der ikke forhen havde
været kendte her i landet og han søgte at fremme
og forbedre agerbrug, idet han som lensmand i
Vordingborg udvirkede en kongelig tilladelse til
at pålægge bønderne at sommerpløje deres jord.
Uheldigvis døde han samme år, og de
efterfølgende lensmænd havde ikke sans for at
fremme den gennemgribende foranstaltning, den
såkaldte brakbehandling.
Først hele to århundreder derefter bragtes den i
anvendelse og bidrog til væsentlig til det
opsving, agerbruget senere har taget.
Peder Oxe var næppe eneejer af gården, før han
begyndte at bygge. Det var i år 1547, at han lod
den gamle hovedbygning nedrive og den nuværende
opføre på et bekvemmere sted på en halvø, som
han ved brede og dybe grave forvandlede til en
ø. Bygningen blev opført af en solid grundmur
med hvælvede kældre samt de fornødne skydehuller,
og foran under taget en vægtergang langs alle 3
fløje, hvor der overalt er anbragt skrå huller i
murene til at hælde kogende vand ned på en
fjende, som ville driste sig til at storme.
I en sten over porten lod han sætte følgende
indskrift, der endnu er at læse, og som lyder
således:
Oprindelig tekst |
Oversat til nudansk |
MDXL
paa thedt sivende Aar
Loed
Peder Oxe thendne Gaar flytte
Och
byggede nye, som han her
staar
Sich
och sine Arvinghe thil Nytte
Gudt
undne thennom at bygghe
och
boe,
Och
saa i Verden ath vere
Ath
thedt bliver thennom thil Fredt
och
Roe
Over
aldt Thing thil Guds Ære. |
1540 på det syvende år
lod Peder Oxe denne gård flytte
og byggede nye,
som han her
står
sig og sine arvinger til nytte
Gud unde dem at bygge
og bo
og så i verden at være,
at det bliver dem til fred
og ro
over al ting til Guds ære |
Peder Oxes virksomhed som godsejer og
bygmester blev afbrudt efter 11 års forløb,
da han faldt i unåde hos kongen og forvistes
fra hoffet.
Han forlod landet og levede landflygtig i
otte år. Efter sin hjemkomst 1567 fortsatte
han opførelsen af Gisselfeld og planen med
godsets ordning. Det lykkedes ham at få
godset så samlet, at hovedgården omtrent lå
i midten. Godset bestod den gang af 6
vandmøller og 40 huse, og endvidere
henregnedes 80 gårde, som længere
fraliggende, derunder.
Efter Peder Oxes død 1575 gik gården over
til hans enke Mette Rosenkrands. Efter
hendes død 1588 gik den til hans søster Ane
Oxe, gift med Frants Banner, og derefter til
deres datter Karen, gift med Henrik Lykke
til Overgaard. I denne slægt forblev den
indtil Kai Lykkes fald, da den 1661 gik ind
under kronen.
Fra Gisselfelds ældste tider og lige til Kai
Lykkes fald, omtrent i 300 år, har gården
kun een gang været genstand for salg, nemlig
i 1527, og da til en pårørende til sælgeren,
ellers var den erhvervet ved arv eller
ægteskab.
Gisselfelds inddragelse under kronen danner
derfor en væsentlig epoke ikke blot i Kai
Lykkes men tillige i selve godsets historie,
og det så meget mere som den falder på en
tid, da de adelige stilling undergik en
væsentlig forandring.
Kong Frederik den 3. overdrog Gisselfeld som
len til feltmarskal Schack, senere greve til
Schackenborg, og efter hans død skænkede
Christian den 5. det til kammerherre Levin
von Knuth.
Hans arvinger solgte i 1699 gården for 85000
Rdl. til HS. Ekscell. General-feltmarskal-
løjtnant Christian Gyldenløve, Greve til
Samsøe, Friherre til Lindenborg og
statholder i Norge. Han oprettede det ti et
kloster for 16 jomfruer af dansk adel, for
hvilket hans søn skulle være overdirektør og
ligeså altid den ældste af hans afkom på
mandslinien. Til abbedisse bestemte han sin
ældste frøken af familien.
Gyldenløve efterfulgtes af sin ældste søn
grev Christian Danneskjold, der døde 1728.
Han efterfulgtes af Grev Frederik Christian
Danneskjold, og under ham trådte Gyldenløves
testamente i kraft 1754 efter Gyldenløves
enke, Dorthea Krags død. Hun var i øvrigt 3
gange gift, sidst med holsteneren Hans Adolf
Ahlefeldt.. Kongen lod en af sine hofmænd
udtale en misbilligelse herover, men hun
svarede uforknyt: "Sage dem Könige dasz mir
ein lebendiger Hund weit lieber ist als ein
todter Löwe", og kongen optog svaret med en
latter.
I 1778 blev grev Christian Carl Conrad
Sophus Danneskjold overdirektør, og efter
ham i 1823 hans ældste virksomme søn grev
Frederik Christian Danneskjold-Samsøe.
I 1869 blev gården restaureret, og de røde
mure befriedes ved denne lejlighed for deres
kalkpuds.
Den nuværende (i 1899) overdirektør er Hs.
Ekscellence C.F. Danneskjold-Samsøe, der har
gjort meget for godset, opført bygninger,
indhegnet skovene og begyndt de store enges
rationelle kultivering. Gisselfeld have er
meget smuk og rig på en mængde sjældne
træer, her findes også de største driverier
i Danmark. Til stiftelsen hører 1750 Tdr.
ager og engs hartkorn, 74 Tdr. skovskyld,
300 Tdr. mtr. tiende hartkorn og 2800 Tdr.
tiendeydende hartkorn. Skovarealet er 1800
Tdr. land.
Kilde. Illustreret Tidende 28/05-1899
Lars Bjørnsten |