Han blev i 1992 af Holstebro Gymnasiums rektor Hans Vangsgaard bedt om at lave et relief til skolens vandrehal (væggen overfor 2gburet). Han eller man kan sige ham og hans kone Lene Adler Petersen sagde ja til opgaven. Det har på mange måder været et parløb for de to at skabe relieffet, da de sammen har udtænkt mange af ideerne, tegnet skitser og rentegninger sammen.

De accepterede altså opgaven og begyndte på det projekt, om at lave en frise på 24 meter i længden og 2,3  meter i højden. Siden da er der med et par års mellemrum blevet opsat et nyt relief. Vi mødte ham til en snak om reliefferne, kunst og samfundet, og her kan i se hvad vi fik ud af det.

Gymnasiet var for kedeligt til mig, så jeg blev aldrig ingeniør, som jeg først havde planlagt”. Bjørn Nørgaards karakteristiske ansigt med hareskår og skægstubbe, smiler lunt mod os og han retter på brillerne han har sat op i panden. Umiddelbart virker der jo til at være et stort spring mellem det at være ingeniør og kunstner, men Bjørn N. mener at videnskaben faktisk er det fag der nærmer sig kunsten mest.

En videnskabsmand kan heller ikke standse sit arbejde pludseligt, det vigtige for ham er ikke produktet, men de ideer der kommer sammen med produktet”. Vores interview går på en måde hurtigt væk fra  at være et egentlig interview, til mere at være et foredrag, hvor vi stiller uddybende spørgsmål. Men det gør ikke noget, for han er en fantastisk fortæller og inter… som bare pokker. Vi føler os strakt godt tilrette i hans selskab. Det havde Heidi og Simon allerede fået færden af tidligere i  dag, da de fik fanget Bjørn N og hans håndværkere, og spurgt til om de kunne få et interview. Bjørn N og hans 3 håndværkere sad og nød en pilsner, da aftalen kom i hus.

Er det fedt? Simon skubber gang i samtalen, efter vi har sat os til rette i HF’ernes frokoststue, på det aftalte tidspunkt.  ”Ikke lige et udtryk jeg er opdraget med… he…he…. Jeg har jo aldrig prøvet andet og jeg har lavet kunst i 42 år. Nogen gange er det rigtig fedt når det lykkedes og rammer et gennembrud, nogen gange lykkedes det ikke og er noget lort. Ligesom med alt andet slags arbejde. Men det der forekommer når man er kunstner, er at man selv tilrettelægger sin tid og hvordan man arbejder. Hvis man administrere det er det fint, det er jo fuldstændig ustruktureret”

Og det har han så vældig ret i, men det må da alligevel være lidt ensformigt at lave sådan et langt relief, skulle nogen umiddelbart synes?

”Nej , nu er der jo gået 2 år imellem disse her på skolen, så jeg har næsten glemt hvordan det var. Indenfor min slags virksomhed, i forhold til andre virksomheder, er jo at de ting jeg laver, altid er prototyper, og kommer aldrig i produktion, som de gør f.eks. på en fabrik. Der er jo kun en’ af hver, og man skal hele tiden opfinde noget nyt.”

Bjørn Nørgaard er en mand med mange ideer. Og det er bestemt ikke tilfældigt hvilke personligheder han har valgt til dette kunstprojekt på skolen.

 Foto: Bjørn Nørgaard 2005

Personlighederne Grundtvig, H.C. Andersen, Søren Kierkegaard og Karen Blixen, er valgt med omhu. Bjørn Nørgaard fortæller at han og hans kone i 1992 sad og fandt på en masse ideer til hvem der skulle med på relieffet, og deres grundide var faktisk at der bare skulle repræsenteres så mange danske digtere og forfattere som muligt, men grunden til at de valgte at sortere i udvalget var som han sagde. ”Men jeg kunne simpelthen ikke holde tanken ud om at jeg skulle modellere alle de hoveder. Så fik vi pludselig en kanon ide”.

Ideen var at Bjørn Nørgaard og hans kone i stedet fandt frem til, at vælge 4 personligheder, som alle var verdensberømte, og alle fire havde udover deres særegne kunst, et liv der var en historie i sig selv og en del af deres forfatterskab. ”Man kan langt fra sige at de var almindelige forfattere. Udover det, så repræsenterer de også 4 forskellige genrer”. Bjørn Nørgaard uddyber ivrigt: ”Grundtvig blev valgt fordi han er i en hel særlig kategori for sig, da han hverken er forfatter eller digter. H.C. Andersen var eventyrdigter, Kierkegaard var filosof og Karen Blixen var forfatter.

Efter en halv times tid, hvor Oculus’ udsendte intenst har lyttet til den lille mand, bevæger vi os op mod de omtalte relieffer. Grunden til at Bjørn N. himself i øjeblikket befinder sig på skolen er at er ved at sætte det sidste og fuldførende del af kunstværket, nemlig relieffet med Karen Blixen. Men hvor stor en del af arbejdet deltager Bjørn Nørregaard egentlig selv i ? ( Da vi har bemærket at ingen af mændene i blåt kansas outfit og med murerkasketter der har lusket rundt ved reliefferne den sidste uges tid, kan identificeres med kunstneren?)

Alle foto ovenfor: Lars Bjørnsten 2005 og 2010

”Hele processen foregår på den måde at jeg først laver skitser og ideer, derefter laver jeg en 1:5 tegning, og mine assistenter måler op til at lave en tegning i 1:1 format, som jeg tegner. Denne tegning skal tegnes op på plastic og det gør assistenterne. Så slår assistenterne leret op og derefter plastictegningen i 1:1 på leret, og så er det mig der modellerer. Med hensyn til Karen Blixen relieffet er det min kone der har tegnet det. Efterfølgende er det også assistenterne der tager ud og sætter det op!”

Så relieffet er altså skabt inden det bliver sat op her på skolen. Det er måske ikke alle der har studeret reliefferne så grundigt som de kunne gøre, da de alle er stopfyldt med detaljer og betydninger. Hvis man lige stopper op i to minutter giver det utroligt meget til forståelsen, men bonus er selvfølgelig hvis man har en guide med som kender kunstværket bedre end nogen anden, Bjørn N. Nu da vi har muligheden er der et spørgsmål som nok for mange står uopklaret: hvorfor er det sidste relief med Karen Blixen ikke glaseret ligesom de andre er det ? Til dette har Bjørn N. at sige: ” det er vigtigt for mig at reliefferne ikke har de samme udtryk, dette nøgne relief, forstærker relieffernes forskellighed. Betydningen med at relieffet er nøgent uden glasur, er fordi det viser den nøgne virkelighed, det sande.”

Men andre ting i kunstværket kan uddybes lidt mere, som f. eks stykkerne over dørene, som han forklarer er lavet som allegorier: ” Man dyrkede dørstykker meget tidligt , da kunsten i 1800-tallet hang sammen med arkitekturen. Dengang var der mange malerier indfældet i væggene rundt omkring, og over dørene var der som regel et lille allegori. Allegori er et tidligt ord for piktogram. Allegori betød noget, men det er svært at læse disse i dag. F.eks et bikubeallegori over døren betød en god handelsmand, fordi i en bikube arbejder en bi også på samme måde med at at samle sammen. Det er sådan nogle allegorier vi har lavet her. Vi har lavet slangen i paradiset med kundskabens frugt fra bibelhistorien. Man hører næsten altid kun om kundskabens frugt, men der var altså også kærlighedens frugt. Et andet allegori er uglen, som alle skoler havde engang, så jeg har også taget den med på relieffet, og bogen uglen holder er om "Nordens Mytologi". "Kun lommeuld kommer af ingenting". Bjørn Nørgaard har generelt mange inspirationskilder, der varierer meget. Konkret kan vi nævne Henry Heerup, den franske maler Matisse og da Bjørn N. lavede relieffet til skolen her, tænkte han på en lang gobelin af Jorn og Pierre Wemaëre på Århus Statsgymnasium, som vi desværre ikke kunne finde noget billede af.

 For Bjørn Nørgaard har 68'er oprøret stor betydning for de religiøse symboler der er i hans kunst. for som han fortæller, var oprøret, som han jo var en del af "et opgør med modernismen som helt havde droppet det religiøse aspekt med tankegangen om, at alt som ikke var videnskabeligt, var overtro og utopi. nu blev det hevet med ind igen. Folk indså pludselig hvor meget det religiøse aspekt, ligger til grunde som et dybt fundament for vores kultur. Man kan måske sige at relieffet ikke er en bestemt pågående eller opsigtsvækkende kunstform, da man især på vores skole går hurtigt forbi det, som enhver anden mur. Hvorfor vælger Bjørn N. at skabe den form for kunst"

Mine relieffer er et eksisterende billede i modsætning til det digitale medie som altid bevæger sig. Ved den digitale kunst er publikum enormt passive, her skal tilskuerne selv være med til at skabe kunstværket. Ved et stillestående billede er der ikke nogen der styrer. Og så er det at lave relieffer en hel særlig måde indenfor billedkunst. Et relief har en meget lille dybde, så man må selv forestille sig en".   

"Dette bedårende og bestående kunstværk er et langtidsholdbart mærke på Holstebro Gymnasium. Hurra for det! Og glæd jer til foredraget med Bjørn N. , som rektor har lovet vi får at høre i nærmere fremtid!"

 Ovenstående er fra: "Simon Falk, Heidi Jepsen & Ida Lundø Madsen: ‘Oculus møder Bjørn Nørgaard’, Oculus, nr. 31, 2006, pp. 6-8"

Tak til Ida Lundø Madsen fordi jeg måtte bruge materialet fra Oculus her på sitet.

Lars Bjørnsten  2010

Nedenstående billeder er fra  "Simon Falk, Heidi Jepsen & Ida Lundø Madsen: ‘Oculus møder Bjørn Nørgaard’, Oculus, nr. 31, 2006"
	"Manden der skulle have været ingeniør"