Alferne og H.C. Andersen

Illustration af H.C. Andersens eventyr "Tommelise" med alfer, udført af tegneren Vilhelm Pedersen .

H.C. Andersens debutbog "Ungdoms-Forsøg" fra 1822 indeholder i første del en selvbiografi, hvor Andersen som 9 årig sidder ved Odense Å og tildeles guddommelige evner, som vi alle har fået syn for. I scenen ved Odense Å træder en lille venlig alfepige ned fra den gamle Nonnebakke.

Verset lyder:

- Da trådte en lille alfepige

Ned fra den gamle Nonnebakke; det

Var fantasi og hun trykkede

Sit hede Kys fra Drengens Stumme Læber

Og flagrede så bort på lette Vinger -

Drengen er personificeret i H.C. Andersen og selve troen kommer fra naturens rige og ikke Guds rige. Naturen symboliseret ved fisk, fugle, blomster, træer og skovfolket som Alferne. Alferne bevæger sig af sted såvel til land, vands og i luften ligesom dyrene. Det hede kys på drengens (HCA) læber gør ham til fantasiens digter.

Alfer er en figur , der spreder lykke og glæde blandt sine medmennesker med sin smukke og skønne alfesang, som er synonym med digterkunsten. Alfer optræder mange steder i H.C. Andersens digterkunst og værker og ikke mindst i mange af hans papirklip. Alferne kan spille teater, synge og lave underlige kunstværker. Alferne er usynlige, sky og følsomme væsner , der er usynlige for almindelige mennesker, men altid fuld af fantasi. Vi hører om alferne i "Reisekammeraten", "Tommelise" og ser dem den dag i dag på bl.a. Det Kongelige Teater i "Et folkesagn".

lb

Foto: Lars Bjørnsten Odense