H.C. Andersen og
Anne Mette Fage - Pedersen
Læs om Anne Mette Fage - Pedersen's
interesse for digteren H.C. Andersen
og se hendes farvestrålende billeder
med motiver fra H. C. Andersens
Eventyr.
Hvis det skulle have interesse, er
jeg til en hver tid villig til at
komme og vise originalbillederne,
ligesom man er velkommen i mit
atelier/galleri på Nordfyn
http://www.gallerifage.dk
Anne Mette Fage-Pedersen
Varbjergvej 48
5464 Brenderup
Tlf: 64 44 11 49
Min Interesse for digteren H.C.
Andersen
LÆS
OG HØR hans eventyr, SE OG FØL hans
budskaber
Alle danske børn kender H.C.
Andersen. Hans specielle
karakteristiske udseende og hans
eventyr.
Det er (næsten) 200 år siden, han
blev født, men han har sat sig
udødelige spor. Når børn hører H.C.
Andersens eventyr drages de ind i
den skildrede verden. De kan
identificere sig
med en af personerne, og føle,
eventyret lige netop er skrevet om
og for dem og deres aldersklasse. Jo
ældre de bliver, jo mere overbeviste
om, at det faktisk forholder sig
sådan, bliver de - bliver vi.
For det er faktisk sandt. Eventyrene
er skrevet til os alle sammen, og om
os alle. Skæbnen
eller Vorherre "Den gode Gud" gav
H.C. Andersen den opgave at opleve
og ofte gennemleve alle menneskelige
følelser i alle sociale lag. Men
samtidig fik han den gave på den
mest fængslende måde, nemlig i sin
specielle eventyr facon, at
delagtiggøre os alle i sine
oplevelser og menneskelige
iagttagelser. Mange af oplevelserne
foregik i hans drømme og
tanker, en blanding af følelser,
intuition og ønsker.
Dette kædet
sammen med vid, ånd og skriveevne
resulterede i de forunderlige
eventyr som på en engagerende måde
kan underholde os og få os til i
gengældelsens lys at reflektere over
livet, døden og kærligheden.
Hvad
der er sandt, ægte og
betydningsfuldt og hvad der "ikke
dur" .Det er derfor ikke mærkeligt, at
H.C. Andersen, denne enestående
personlighed, er blevet kendt,
respekteret og elsket over hele
verden.
Han bliver på naturligste
vis citeret hver dag, da hans ord på
en gang er vise, rammende og
letforståelige. Ligeledes er hans
eventyr og beskrivelser så
fantasifulde og medrivende, så
læserne, lytterne tydeligt får
aktiveret den indre film. Og for
nogens vedkommende så meget, at de
må omsætte de indre billeder til
malerier.
Således har jeg det.
Anne
Mette Fage-Pedersen |