Odense Kommune har i
anledningen af verdensudstillingen
EXPO 2010 i Shanghai i Kina
fremstillet et lille knaphulsemblem,
en såkaldt pin. Motivet er udført som
et af Hans Christian Andersens
papirklip "Solhoved", et solansigt.
Solhovedet bruges desuden som
varemærke af Odense Bys Museer og kan
ses overalt i bybilledet som store
standere opstillet i anledning af H.C.
Andersens 200 års fødselsdag. Denne
lille pin "det smilende solansigt",
har skabt stor opmærksomhed på EXPO
2010 og er så eftertragtet, som
souvenir at den på nettet handles til
ca. 600 kr. Dette har også betydet at
Odense udstillingen nogle dage er
blevet bestormet fra morgen til aften
og nysgerrige , der bl.a. ville have
en pin.
Det er ikke første gang at H.C.
Andersen er på verdensudstilling.
I 1867 besøgte H.C. Andersen
verdensudstillingen i Paris, og han kunne
næppe, selv i sin vildeste fantasi, have
forestillet sig at hans lille papirklip af
solansigtet kunne skabe så meget
opmærksomhed på en verdensudstilling i
Shanghai 153 år efter.
Hvem ville have troet
at dette papirklip skulle komme
til at markedsføre Odense i år 2010, og i
den grad blive så eftertragtet. Kinesiske medier har dækket historien og
lavet interview med både pin-spekulanter og
pavillonens guider. Måske skulle Odense have
fremstillet flere millioner, så havde
der været kø hver eneste dag på
udstillingen.
Den gyldne pin er et smart påfund
til at markedsføre H.C. Andersen og
Odense.
lb
Foto: Lars Bjørnsten Odense 2010 |