Digtet "Et Barns Skriftemaal" af H.C. Andersen

Digtet er meget sigende om, hvordan forfatteren oplevede skolen og de metoder der anvendes for at opnå gode skudsmål. Alt med tal var besværligt.  Det var svært at lære noget man ikke selv havde ejerskab til . Han var skoletræt og ønskede sig langt væk fra skolen. Man kan jo altid komme tilbage !

Dette digt af H.C. Andersen giver stof til eftertanke om folkeskolen anno 2003.  

Digtet er gengivet i Illustreret Tidende den 7.  marts 1875 på side 240.

Et Barns Skriftemaal

 

 

I Regning er jeg noget sen,

Det vil jeg tilstaae ærligt;

Der skal man altid laane Een,

Og laane er besværligt.

 

Jeg skrev Stil et Winthersk Digt,

Der havde mig bevæget,

Og saa fik jeg dog "Maadeligt",

Da det var ei mit eget.

 

Historie man lære skal,

jeg kan den ikke havne,

Naar den gaaer op i bare Tal

Og gamle Krigsmænds Navne.

 

Min Lærebog den kan jeg vel,

De ti Guds Bud med Ære;

Men saa er der en stor Tabel

Den er saa svær at lære.

 

Var jeg en Fugl, da fløi jeg fri,

Langt bort fra Skolekrogen,

Da lærte jeg Geografi,

Og brugte ikke Bogen.

 

Helst gad jeg være Storkefa'er,

Han kan til Nilen drage,

Og naar saa Alting seet han har,

Han komme kan tilbage;

 

Thi her er godt kun bort jeg vil,

Naar jeg Ondt besværes.

Gid Tal og Regning ei var til,

De kan saa godt undværes !

 

Alt, hvad jeg tænker og jeg troer,

Det har jeg her nedskrevet;

Min egen lille, søde Mo'er,

Til Dig jeg sender Brevet !

 

H.C. Andersen