|
H.C.
Andersen - Hans Christian Andersen eventyr
Vanddraaben
1848
Du kjender da sagtens
et Forstørrelsesglas, saadan et rundt
Brilleglas, der gjør Alting hundred
Gange større end det er? Naar man tager
og holder det for Øiet og seer paa en
Vanddraabe ude fra Dammen, saa seer man
over tusinde underlige Dyr, som man
ellers aldrig seer i Vandet, men de ere
der og det er virkeligt. Det seer næsten
ud, som en heel Talerken fuld af Reier,
der springe mellem hverandre, og de ere
saa glubende, de rive Arme og Been,
Ender og Kanter af hverandre og dog ere
de glade og fornøiede, paa deres Maade.
Nu var der engang en gammel Mand, som
alle Folk kaldte Krible-Krable, for det
hedte han. Han vilde alletider have det
Bedste ud af enhver Ting og naar det
slet ikke vilde gaae, saa tog han det
med Trolddom.
Nu sidder han en Dag og holder sit
Forstørrelsesglas for Øiet og seer paa
en Vanddraabe, der var taget ude af en
Pyt Vand i Grøften. Nei hvor det
kriblede og krablede der! alle de
tusinde Smaadyr hoppede og sprang, trak
i hverandre og aad af hverandre.
"Ja, men det er jo afskyeligt!" sagde
gamle Krible-Krable, "kan man ikke faae
dem til at leve i Fred og Ro, og hver at
passe sit!" og han tænkte og tænkte, men
det vilde ikke gaae, og saa maatte han
trolde. "Jeg maa give dem Couleur, at de
kunne blive tydeligere!" sagde han, og
saa hældte han ligesom en lille Draabe
rød Viin i Vanddraaben, men det var
Hexeblod, den allerfineste Slags til to
Skilling; og saa bleve alle de underlige
Dyr rosenrøde over hele Kroppen, det
saae ud som en heel By af nøgne
Vildmænd.
"Hvad har Du der?" spurgte en anden
gammel Trold, som ikke havde Navn, og
det var det Fine ved ham.
"Ja kan Du gjætte hvad det er", sagde
Krible-Krable, "saa skal jeg forære Dig
det; men det er ikke let at finde ud,
naar man ikke veed det!"
Og Trolden, som intet Navn havde,
saae igjennem Forstørrelsesglasset. Det
saae virkeligt ud, som en heel By, hvor
alle Mennesker løbe om uden Klæder! det
var gyseligt, men endnu mere gyseligt at
see hvor den Ene puffede og stødte den
Anden, hvor de nippedes og nappedes, bed
hinanden og trak hinanden frem. Hvad der
var nederst skulde øverst og hvad der
var øverst skulde nederst! "see! see!
hans Been er længer end mit! baf! væk
med det! der er Een som har en lille
Knop bag Øret, en lille uskyldig Knop,
men den piner ham, og saa skal den pine
meer!" og de hakkede i den, og de trak i
ham og de aad ham for den lille Knops
Skyld. Der sad Een saa stille, som en
lille Jomfrue og ønskede alene Fred og
Rolighed, men saa skulde Jomfruen frem,
og de trak i hende og de sleed i hende
og de aad hende!
"Det er overordenligt moersomt!"
sagde Trolden.
"Ja men hvad troer Du det er?"
spurgte Krible-Krable. "Kan Du finde det
ud?"
"Det er da godt at see!" sagde den
anden, "det er jo Kjøbenhavn eller en
anden stor By, de ligne jo allesammen
hinanden. En stor By er det!"
"Det er Grøftevand!" sagde
Krible-Krable.
|
