|
H.C.
Andersen - Hans Christian Andersen eventyr
Ugedagene
1872
Ugedagene vilde ogsaa
engang slaae sig løs, komme sammen og
holde Gilde. Hver Dag var iøvrigt saa
optaget, at de, Aaret rundt, ikke havde
Fritid at raade over; de maatte have en
aparte heel Dag, men den havde de da
ogsaa hvert fjerde Aar: Skuddagen, der
lægges i Februar for at bringe Orden i
Tidsregningen.
Paa Skuddagen vilde de altsaa komme
sammen til Gilde, og da Februar er
Fastelavns-Maaned, vilde de komme
carnevalsklædte efter hvers Fornemmelse
og Bestemmelse; spise godt, drikke godt,
holde Taler og sige hverandre
Behageligheder og Ubehageligheder i
ugeneert Kammeratskab. Oldtidens Kæmper
kastede hverandre, ved Maaltiderne, de
afgnavede Kjødben i Hovedet, Ugedagene
vilde derimod dænge hverandre over med
Mundgodt af Brandere og skarnagtige
Vittigheder, som de kunne falde i
uskyldige Fastelavns-Løier.
Saa var det Skuddag, og saa kom de
sammen.
Søndag, Formand for Ugedagene,
traadte op i sort Silkekappe; fromme
Mennesker vilde troe, at han var
præsteklædt til at gaae i Kirke;
Verdensbørn saae, at han var i Domino
for at gaae paa Lystighed, og at den
blussende Nellike, han bar i Knaphullet,
var Theatrets lille røde Lygte, som
sagde: "Alt er udsolgt, see nu til at I
more Eder!"
Mandag, ungt Mennske, i Familie med
Søndagen, og særligt hengiven til
Fornøielse, fulgte efter. Han forlod
Værkstedet, sagde han, naar Vagtparaden
trak op.
"Jeg maa ud at høre Offenbachs Musik;
den gaaer mig ikke til hovedet og ikke
til Hjertet, den kriller mig i
Been-Musklerne, jeg maa dandse, have en
Sviir, faae et blaat Øie at sove paa og
saa tage fat paa Arbeidet næste Dag. Jeg
er Nyet i Ugen!"
Tirsdag: Tyrs Dag, Kraftens Dag. -
"Ja, det er jeg!" sagde Tirsdag. "Jeg
tager fat paa Arbeidet, spænder Merkurs
Vinger paa Kjøbmandens Støvler, seer til
i Fabrikkerne om Hjulene ere smurte og
dreie sig, holder over at Skrædderen
sidder paa Bordet og Brolæggeren paa
Brostenene; hver passe sin Dont! jeg
holder Øie med det Hele, derfor møder
jeg i Politi-Uniform og kalder mig
Politirsdag. Er det en daarlig Brander,
forsøg I Andre at given een, der er
bedre!"
"Saa kommer jeg!" sagde Onsdag. "Jeg
staaer midt i Ugen. Tydsken kalder mig
Hr. Mittwoch. Jeg staaer som Svend i
Boutiken, som Blomst midt imellem de
andre ærede Ugedage! Marschere vi Alle
op, saa har jeg tre Dage for, tre Dage
bag, det er som en Æresvagt; jeg maa
troe, at jeg er den anseeligste Dag i
Ugen!
Torsdag mødte klædt som Kobbersmed
med Hammer og Kobberkjedel, det var hans
Adels Attribut.
"Jeg er af den høieste Byrd!" sagde
han, "hedensk, guddommelig! i Nordens
Lande er jeg kaldt op efter Thor, og i
Sydens Lande efter Jupiter, som begge
forstode at tordne og lyne; det er
blevet i Familien!"
Og saa slog han paa Kobberkjedelen og
beviste sin høie Byrd.
Fredag var klædt ud som ung Pige og
kaldte sig Freia, ogsaa til en
Forandring Venus, det kom an paa
Sprogbrugen i de Lande hvor hun traadte
op. Hun var iøvrigt af en stille, blid
Charakteer, sagde hun, men i Dag flot og
fri; det var jo Skuddag, og den giver
Frihed for Qvinden, da tør hun, efter
gammel Brug, frie selv og behøver ikke
at lade sig frie til.
Løverdag traadte op som gammel
Huusholderske med Kost og
Renselses-Attribut. Hendes Liv-Ret var
Øllebrød, dog forlangte hun ikke, at den
ved denne festlige Leilighed skulde
sættes med paa Bordet for dem Alle, men
kun at hun maatte faae den, og hun fik
den.
Og saa bænkede Ugedagene sig.
Her ere de nedtegnede alle syv,
brugbare for Tableauer i Familiekredse;
der kunne de gives saa morsomme, man
mægter det, vi give dem her kun som en
Spøg i Februar, den eneste Maaned, der
faaer en Dag i Tillæg.
|
