I Paradisets
Have, under Kundskabstræet, stod en
Rosenhæk; her, i den første Rose, fødtes
en Fugl, dens Flugt var som Lysets,
deilig dens Farve, herlig dens Sang.
Men da Eva brød Kundskabens Frugt, da
hun og Adam joges fra Paradisets Have,
faldt fra Straffe-Englens Flammesværd en
Gnist i Fuglens Rede og antændte den.
Fuglen døde i Flammerne, men fra det
røde Æg fløi en ny, den eneste, den
altid eneste Fugl Phønix. Sagnet melder,
at den bygger i Arabien, og hvert
hundrede Aar brænder sig selv op i sin
Rede, og at en ny Phønix, den eneste i
Verden, flyver ud fra det røde Æg.
Fuglen omflagrer os, hurtig som
Lyset, deilig i Farve, herlig i Sang.
Naar Moderen sidder ved Barnets Vugge,
er den ved Hovedpuden, og slaaer med
Vingerne en Glorie om Barnets Hoved. Den
flyver gjennem Nøisomhedens Stue, og der
er Solglands derinde, den fattige
Dragkiste dufter med Violer.
Men Fugl Phønix er ikke alene
Arabiens Fugl, den flagrer i
Nordlysskjær paa Laplands Iissletter,
den hopper imellem de gule Blomster i
Grønlands korte Sommer. Under Fahluns
Kobberklipper, i Englands Kulgruber
flyver den, som et puddret Møl, hen over
Sangebogen i den fromme Arbeiders
Hænder. Den seiler paa Lotusbladet ned
ad Ganges hellige Vande, og Hindupigens
Øine lyse ved at see den.
Fugl Phønix! Kjender Du ham ikke?
Paradisets Fugl, Sangens hellige Svane.
Paa Thespiskarren sad den, som en
sladdrende Ravn, og slog med de sorte,
bærmebesmurte Vinger; over Islands
Sangerharpe gled Svanens røde, klingende
Næb; paa Shakspeares Skulder sad den som
Odins Ravn og hviskede ham i Øret:
Udødelighed; den fløi ved Sangerfesten
gjennem Wartburgs Riddersal.
Fugl Phønix! Kjender Du ham ikke? Han
sang Dig Marseillaisen, og Du kyssede
Fjeren, der faldt fra hans Vinge; han
kom i Paradisglands, og Du vendte Dig
maaskee bort til Spurven, der sad med
Bogguld paa Vingerne.
Paradisets Fugl! fornyet hvert
Aarhundrede, født i Flammer, død i
Flammer, dit Billed indfattet i Guld
hænger i de Riges Sale, selv flyver Du
tidt vildfarende og eensom, - et Sagn
kun: Fugl Phønix i Arabien.
- I Paradisets Have, da Du fødtes
under Kundskabstræet, i den første Rose,
kyssede Vor Herre Dig og gav Dig dit
rette Navn - Poesien.
