H.C.
Andersen - Hans Christian Andersen eventyr
Den
fattige Kone og den lille Canariefugl.
Trykt
første gang 1967
Der var
en stakkels fattig Kone, hun var saa
bedrøvet, havde ikke noget at spise
eller drikke, og hendes Mand var død,
skulde puttes ned i den sorte Jord; men
hun var saa fattig at hun ikke kunde
kjøbe en Liigkiste og Ingen vilde hjælpe
hende, ikke en eneste Een og saa græd
hun og bad den gode Gud hjælpe, for han
er saa god mod os allesammen.
Vinduet var lukket op og
en lille bitte Fugl fløi ind i Stuen,
det var en Canariefugl der var flyvet
bort fra sit Buur og flyvet hen over
alle Tagene og kom nu ind af Vinduet til
den fattige Kone, den satte sig ved
Hovedet af den døde Mand og sang saa
nydeligt; det var ligesom den vilde sige
til Konen: Du maa ikke være saa
bedrøvet, kan du høre hvor fornøiet jeg
er!
- Og den stakkels Kone
tog nogle Brødkrummer i sin Haand og
kaldte paa den lille Fugl og saa hoppede
den hen og spiiste og den var saa sød!
saa bankede det paa Døren og der kom en
anden Kone og da hun saae den lille
Canariefugl, der var flyvet ind af
Vinduet, sagde hun, det er bestemt den
Fugl der staar skrevet om i Avisen idag,
den er flyvet bort fra nogle Folk omme i
Gaden.
- Og den stakkels
fattige Kone gik hen til Folkene med den
lille Fugl, og de bleve saa glade da de
saae den igjen, og de spurgte hvor hun
havde faaet den og saa fortalte hun at
den var flyvet ind af Vinduet og havde
sat sig ved hendes døde Mand og sjunget
saa nydeligt at græde, skjøndt hun var
saa fattig og ikke kunde kjøbe en Kiste
til sin Mand og havde slet ikke noget at
spise.
- Og det gjorde Folkene
saa ond for de vare saa gode og de vare
saa glade for Fuglen og kjøbte en
Liigkiste til den døde Mand, og sagde
til den fattige Kone at hun maatte komme
der hver Dag og skulde faae at spise og
drikke, og hun blev saa glad, og takkede
den gode Gud fordi den lille pæne
Canariefugl saaledes var flyvet ind til
hende, da hun var saa bedrøvet.
|