Slagelse (1823).

Gode Madamme Andersen.

 

Ferien her i Skolen begyndte iaftes og den varer i næsten 3 Uger; da jeg sidst var inde i Kjøbenhavn sagde De, at De glædede Dem over, at jeg saa hurtig igjen vilde hjem for at læse; jeg tror altsaa at jeg vil glæde Dem mere nu ved at tilmelde Dem, at jeg har besluttet at blive hjemme hele denne Ferie og repetere, at jeg kan staae mig heldigt ved den store Examen i October. Jeg maa tilstaae at jeg meget har Lyst til at komme til Kjebenhavn, men saa vil Fornøielsen være desto større til Julen. (Herefter følge Charaktererne).

Her har været et Skuespillerselskab, de gave herlige Stykker, nemlig die Ahnfrau og Kysset og Ørefigenet og Mændenes Troskab, tilsidst en stor Ballet: Zemire und Azor. Dandsen var ligesaa slet som deres Spil i die Ahnfrau var herligt. Man
siger herude at jeg bliver mager og at jeg endogsaa er melankolsk, men det er fordi jeg stedse holder mig hjemme, da jeg tydelig indseer, hvormeget jeg har forsømt i min Barndom. Jeg manglede desværre mange Forkundskaber da jeg kom i Skolen, og De kan være overbevist om, at jeg stræber efter Evne at ophjelpe det. — Jeg læser og skriver slet ingen Poesi, det vilde være uklogt. Jeg har før læst alt for meget, det gode og slette, og nu maa jeg søge ved nyttige Kundskaber at ordne dette paa sin rette Hylde og nyde noget mere kraftig om just ikke saa fordøielig Føde for den forkjælede Gane. — I Onsdags blev Hr. Rektoren indsat i Kirken og jeg blev anmodet om at skrive en Kantate som afsanges efter Biskoppens latinske Tale.

 

Her er den:

Mel. Kom, o kom du Aand som giver.
 

Frøet Liv Alherren giver,
Spiren sprænger sine Baand;
Naar den da med Mildhed bliver
Pleiet af en sikker Haand,
Staaer den kraftfuld, reen og skjøn,
Skjænker ham sin rige Løn.

Lige tændtes ikke Flammen,
Men med Lærelyst og Flid
Vil vi stræbe tro tilsammen
At benytte Ungdoms Tid.
Himlens Fader styrke dem,
Som til Held os lede frem.

De kan være hvis (ɔ: vis paa), at jeg ikke havde skrevet det uden at være anmodet og har ogsaa sendt Hr. Etatsraad Collin en Afskrift, da jeg underretter ham om ethvert Skridt jeg gjør, som jeg maa efter min Pligt.

Da jeg var i Klosterkirken i Onsdags gik jeg ud paa Kirkegaarden for at søge Digteren Frakkenaus Grav; jeg fandt den, men den var ganske begroet med Nelder, og Inscriptionen paa Væggen var skjult af lasede Klæder som skulde tørres. De har dog læst hans herlige elegiske Digte, hvoriblandt Christiansborgs Ruiner. Det gjorde mig saa ondt at hore Madam Zincks Død, hendes herlige Fremstilling af Cendrillon vil jeg aldrig glemme. Lev vel

ærbødigst
 

Der kleine Declamator.