Herregården Bregentved's historie

Bregntved - Bregentved . Kobberstik af J. Haas 1767  Kilde: kb.dk
 

En kongelig gave! Magen dertil vil sikkert aldrig mere blive bortgivet i Danmark og vor historie vil næppe nogensinde tiere komme til at fortælle den eventyrlignende historie om en fattig adelsmand, der det ene år er kommet fra Tyskland, og snart efter er en af rigets mest formuende, samt uden sammenligning mest formående stormænd. Lykken var dog dengang så god, at den ikke faldt på uværdig mand. Mecklenborgeren Adam Gottlob Moltke var Frederik den 5.s yndling, men han vandt ikke sin enevældige herres nåde ved at smigre og opmuntre hans svagheder eller fejl, dem han tværtimod søgte at modarbejde, og var han end ikke en mand med så fremragende egenskaber, at han for deres skyld kunne blive berettiget til at nyde en så overordentlig gunst og gave, som han fik, da Bregentved blev ham skænket. så var han dog sin konge en trofast ven og sit nye hjemland en nyttig borger, det sidst fornemmelig som fadet til Joachim Godske Moltke og farfader Adam Vilhelm Moltke.

Disse to mænd havde ved deres færd kastet en ny glans over det gamle navn. De gav i rigt mål af deres store midler til kunstens og videnskabens fremme samt til trængendes understøttelse, men desuden ydede de i kritiske øjeblikke deres land den væsentlige tjeneste at træde til, da det trængtes mest til hæderlige, pålidelige og højtstående personligheder, som de var. Joachim Godske, da han i 1813 overtog Statens Finansstyrelse netop i det øjeblik, da Finansvæsenet syntes fuldstændigt ødelagt, og da dets fornuftige genoprettelse syntes umulig, fordi en fordærvelig krig endnu ikke var bragt til ende. Adam Moltke, da martsdagene i 1848 modtog posten som chef på statsskibet, mens der gynges i krigens brænding og rullede i det frembrydende friheds dønning. Men vi skulle her ikke skrive slægten Moltkes historie kun om hovedparten af deres besiddelser vil kort blive beskrevet.

Bregentved er at finde ved jernvejen mellem Køge og Næstved og fører gennem dets mægtige skove og skærer grevskaber tilhørende godser og gårde. Ved den station, hvis navn er meget omstridt af de lærde, men som hedder enten Hasle eller Haslev er man nærmest ved Bregentved Slot og befinder sig i Sorø Amt i Ringsted herred og omtrent midt imellem byerne Næstved, Ringsted og Køge. Vil man gå langt tilbage i tiden møder man bondebyen Breknetved i det fjortende århundrede, men i samme århundrede "opstod" her en større gård, som efterhånden forøgedes med byens tilliggende. Blandt hin gamle gårds besiddere nævnes mænd af slægterne Grubbe, Gyldenstjerne, Gøye, Brahe, Urne o.fl. Svenskekrigene i det syttende århundrede ødelagde store dele af landet og mange ejendomsskifter fandt sted som følge deraf.

Således blev Bregentved gård inddraget under kronen på grund af restancer med skatter. Efter en tid at have været ryttergods kom Bregentved i 1734 i den bekendte Poul Løvenørns besiddelse. Det vil mindes, at han begyndte som fattig student fra Horsens, at han gik i russisk tjeneste og svang sig i vejret, men at han til sidst tog ophold i sit fødeland og døde som geheimeråd og stiftamtmand i Aarhus. Hans søn solgte imidlertid atter Bregentved til kronen, nemlig til kong Christian den 6. som agtede dermed at fornøje sin dronnings overmåde højtelskede søster, der dog foretrak Sorgenfri og aldrig boede på Bregentved.

 Således kunne sønnen Frederik den 5. skænke denne ejendom til sin yngling Adam Gottlob Moltke, som derpå købte flere omkring liggende godser og i 1751 fik oprettet lensgrevskabet Bregentved. Grevskabet omfatter nu godserne Bregentved, Sophiedal, Turebyholm, Juellinge, Alslev, Tryggevælde og Mariehøi, omtrent 5000 tønder land skov og henved 2500 tønder hartkorn af alle slags, deraf under hovedgårdene henved 700 samt en fideicommiskapital på over en million, foruden en gård i København, ikk eat tale om en med grevskabet forbunden legatkapital af henved 300000 Rdlr.

Formentlig har den gamle Bregentved Gård ligget i en sø, nu en mose, i nærheden af den nuværende hovedgård. Denne er dog allerede for flere århundreder siden flyttet til den plads, hvor den nu står, men den er opført på forskellige tider og kun til en vis grad er det lykkedes kunsten, efterhånden at forme det hele således sammen, at det udgør en arkitektonisk enhed, hvis præg væsentligst er den italienske slotsstil som herskede i det forrige århundrede. Bygningskomplekset omfatter to gårde foruden ladegården. Den egentlige hovedbygning vender ud mod haven og ligger på højden af en terrasse. Den har kun en etage med frontispicer og høje kældere, men de to sidefløje har to etager og på hovedbygningen er der et tårnspir.

Prægtigere end bygningens ydre, som for øvrigt er ret smukt og pynteligt, er den vidtstrakte have, der er anlagt i stor stil. Naturligvis var det de franske slotshavers forbillede, hvorefter haven først var anlagt, og endnu bærer den præg deraf, især ved sine prægtige store alleer, men tid efter anden er den stive karakter blevet meget mildnet. kunsten har ophørt at øve vold mod naturen, hvis rigdom og kraft den nu kun søger at fremme og fremhæve.

Således er Bregentved have bleven en heldig blanding af kunst og natur, og den er i høj grad seværdig. Selvfølgelig indeholder den ypperlige væksthuse og drivhuse, men der findes tillige i den såvel andre stenprydelser, som også en obelisk af faxe-kalk til ære for den kongelige gaves giver Frederik den 5, samt en bronzestøtte af Bissen, fremstillende Adam Vilhelm Moltke og rejst af godsets bønder i 1859. Fem år senere den 15. februar 1864 gik ejendommen ved den sidstnævntes død i arv til den nuværende (1872) besidder landtingsmand, kammerherre, grev Frederik Moltke - Bregentved.  

 Herregården Bregentved august 2010. Foto Lars Bjørnsten 2010

Den helt nye hovedbygning er opført 1887-91 af arkitekt Axel Berg i rokoko stil af mursten, der er afskurede og hvidtede, med sandstensdekorationer og med mansardtag, der er dækket dels med blå glaserede tegl, dels med kobber. Den består af 3 sammenbyggede, 2 etager høje fløje, hvoraf den nordre, den såkaldte „Kirkefløj", er bevaret fra den gamle bygning på grund af det prægtige, i rig barokstil udstyrede kapel, som findes i 2. etage. De to andre fløje danner østfløjen hovedfacaden ud til haven. Over sydfløjen, hvori Indkørslen og vestibulen findes, er der på indersiden opført et porttårn med kobberdækket spir. Hovedbygningen ligger på en terrasse ud mod den smukke Have, der sammen med Lystskoven udgør over 100 td. ld. Grevskabet Bregentved indbefatter godserne Bregentved, Sophiendal, Thurebyholm, Juellinge, Tryggevælde og Alslevgaard.  

Kilde: Illustreret Tidende Årgang 13, Nr. 654, 07/04-1872 , s. 264
 

Lars Bjørnsten marts 2011