Billedstormerne
Hensvundne Tid, Graven lagt,
Reis Dig igjen ved Tonernes Magt!
Til "Vor Frue-Kirke" den vilde Hob
Bruser afsted med Skrig og Raab;
Kirkens Billeder, Glands og Glorie
Er dem en Munke-Løgne-Historie.
Alterbordet og Messebogen
Skal kastes paa Baal i Kirkekrogen;
Alt hvad derinde var Helligt før,
Skal smides udenfor Kirkens Dør.
"Paven i Rom og hans Voxlys- sluk ud!
Riv isønder hver malet Klud!
Santa Madonna med sølvhvid Lilie
Skal styrtes ned!- Det er Folke-Villie.
Hurra! hu! ha! - til Vor Frue Kirke!
Med Øxer og Ild kan man Laasene dirke!"
- De storme derind. Hvilken døvende Larm!
Alt Røgen slaaer ud fra Vinduets Karm;
Det buldrer, som hørte man Afgrundens Sang;
Men gjennem den bryder Orgelklang.
Og klart ved Ildens glødende Skjer
De see- hvo er der, som sidder der?
En Munk i sin Kutte;de høre ham spille
Så blødt, så deiligt, som Ord fra Gud.
- Rundt om bliver stille!
Engles Sang er i Orgelet lagt;
Hvilken stor, unævnelig Magt!
Som en moders Kys på Barnets Mund,
Nu svulmende i samme Stund
Som Doms-basunen ved de Dødes Blund:
Ora pro nobis,
Santa Maria!
Ora pro nobis!
Da bryder i Rabb den vilde Hob:
"Det er Djævelens List! Det er Munke-Værk!
Lad flammerne være hans Messesærk!"
- Beggryden gløder, Orgelet brænder.
Hør nu Trompeten og Kjedeltrommen.
Den vilde Hob holder lystigt Dommen!
"Hurra! hu, ha!"
Hensvundne Tid i Graven lagt,
Ved Tonerne til Liv gjenvakt,
Svind hen igjen ved Tonernes Magt!