Det er et Prospect! men hvorledes maler man dette med Ord, og det Sollys, hvori det fremtraadte. Bygningerne i Pesth langs Flodbredden synes Pallads ved Pallads, hvilket Liv og Færdsel! ungariske Dandys, Handelsmænd, baade Jøder og Grækere, Soldater og Bønder, trænge sig imellem hinanden. Det er Sanct Medardi Marked. Under det høie, græsgrønne Bjerg strække sig paa den modsatte Flodbred mindre, men brogede Huse; et Par Rækker ligge i Geleed paa Bjergsiden. Det er Ofen, Ungarns Hovedstad; Fæstningen, det ungarske Akropolis løfter sine hvide Mure over de grønne Haver. En Bro paa Baade forbinder Byerne! hvilken Trængsel og Tummel! Broen gynger idet Vogne fare over den; Soldater marschere, Bajonetterne blinke i Solen; en Procession af Bønderfolk gjør Valfart; nu ere de midt paa Broen, Korset funkler, Sangen lyder hen til os. Floden selv er halv opfyldt med Skibe og smaa Fartøier. Hør Musik! en Skare Baade blive roede op mod Strømmen; de ungarske Flag vaie i dusinviis fra hver Baad, hele Bredden fyldes af Mennesker, hvad er det for et Tog? Alle Personerne i Baaden ere saagodt som nøgne, men med trefarvel Kaskjet. Musiken klinger, Flagene veie, Aarerne pladske hvad betyder dog dette? Jeg spørger en ung Dame, som ogsaa seer paa denne Stads, og hun forklarer mig den, det er den militaire Svømmeskole, Officerer og Kadetter, de svømme alle omkap ned med Strømmen til St. Gerhardsbjerget, men det er umuligt at svømme tilbage, og derfor roe de i Baade, med Faner og Musik! det seer godt ud, det er eiendommeligt! Alt er Jubel, Alt er Festlighed, Kirkeklokkerne ringe, det er Pintsedag!

Vi stige i Land, vi søge et Hotel, det er stort, det er prægtigt, det er uforskammet dyrt! i Markedstiden er her ingen Taxt! vi vandre omkring i Pesth; det er jo Wien, i det mindste et Stykke af Wien, de samme Boutiker, de samme brogede, velmalede Skildter, med Portrætter og Allegorier, man faaer Lyst at staae stille! see, der paa Kaffehuset læses i gyldne Bogstaver: "Kave-hos" og neden under staaer et Billede, der viser "den himmelske Kaffekilde". Engle sidde her til Bords og drikke Kaffe; en af de allersmukkeste henter den ved Kilden, hvor den ganske mørkebruun vælter ud mellem Blomsterne. Her er i een af Gaderne en "Stock- am Eisen", ganske som i Wien, det sidste Minde om Urskoven ved Donau; hver vandrende Haandværkssvend slog sit Søm i Træet, saalænge der var et Punkt, hvor det kunde drives ind, og Træet blev et Jerntræ, et Træ af Søm! Herkules selv eiede ikke en saadan Kølle.

Intet Spor sees nu mere af Donau-Oversvømmelsen; hvert Huus er reist igjen, Alt er mere nyt, mere prægtigt.*)

*) 1838 var her som bekjendt en skrækkelig Oversvømmelse; Vandet steg til 29' 4" 9"', mange Mennesker omkom, Qvæget druknede, Huse styrtede sammen.

Ofen har eet Theater, Pesth to *) det ene og mindre af disse er National-Theatret,

*) Udenfor Pesth i "Stadtwäldchen" er et lille Sommer-Theater; under mit Ophold behagede her især "Treff König oder Spieler und Todtengräber, Lebensbild mit Gesang" von A. Varry.

hvor der kun opføres Skuespil i det ungariske Sprog; her ere gode Acteurer, godt Sammenspil, og Huset er, som man sagde mig, altid godt besøgt; ogsaa som Concertsal benyttes denne Bygning, jeg hørte i ungarisk Oversættelse Mendelsohn-Bartholdys Oratorium Paulus; eller som det hedder forkortet paa ungarisk: Pål. Det kongelige Stadt-Theater er stort og smukt, men slet oplyst. Den i Tydskland feirede Emil Devrient fra Sachsen gav som Gjæsterolle Sancho i Raupachs: "die Königstochter ein Bettlerweib" og Bolingbroke i Scribes: "Et Glas Vand". Der var Natur og Sandhed i denne Kunstners Spil, han ragede betydeligt frem i denne Omgivning, imidlertid vare der flere, som man mærkede vare Folkets Yndlinger, især en Madame, der forekom mig i høi Grad maniereret, men jo værre Madamen gjorde det, desto mere klappede Folk. "National Casino", hvor jeg blev indført, er meget storartet, og hvad Bøger og Blade angaae særdeles vel udstyret; hvad her iøvrigt meest interesserer den Fremmede, er den Mængde forskjellige Tidsblade og Skrifter i Landets eget Sprog. Som den betydeligste og meest læste ungariske Digter nævnes Josika, der især har skrevet Romaner; een af disse "Bøhmerne i Ungarn", roses meget. - Det Spørgsmaal blev gjort mig, om intet ungarisk Værk var oversat paa Dansk, og jeg vidste kun at nævne eet: Szechenyi om Væddeløb, og tilføiede, at dette just var oversat af den af mine danske Venner, som er mig kjærest; Ungareren talte med stor Begeistring om Szechenyi og hans mange Fortjenester af Ungarn; som hans interessanteste Værk blev nævnet "der Credit". Szechenyis Portræt prangede i alle Boglader, det pyntede vor Kahyt paa Dampskibet, som førte os høiere op af Donau. Dog før vi seile paa den igjen, da først en lille Vandring hiin Side Ofen til Gul Babas Grav ved "Keiserbadet"; den tyrkiske Helgen bringe vi en Hilsen fra Orient, fra det gamle Stambul, fra Mohammeds grønne Fane! Hvo er han derinde, som ligger udstrakt paa sit Ansigt; en hvid Filthat uden Skygge slutter sig om hans Pande! saae jeg ham ikke i de hvirvlende Dandse mellem Mewlewis i Pera! Det er en Derwisch! paa sin Fod er han vandret herhid, over Bjerge, gjennem øde Strækninger herhid til et fremmed Folk, til de Christnes By! hans Pillegrimsfart er endt! han hænger til et Minde om den en broget malet Træsabel paa Væggen, kaster sig igjen paa sit Ansigt og mumler: "der er ingen Gud uden Gud, og Mohammed er hans Prophet!"

Det er Aften! Solen synker rød og stor! stille vandrer Østerlandets Søn fra Graven til den høie Fæstning; den eensomme Vei har han søgt, den meest afsides Bastion, han bøier sit Hoved, læser igjen en Bøn. Almuesmanden staaer langt borte, stirrer efter den fremmede Vandrer og har sine egne Tanker! der er, veed han, ei Fred i Natten paa dette Sted; en Time før Midnat skrider her en usalig Aand, en kjæmpestor Tyrk; Skikkelsen løfter den største af Kanonerne, skuldrer og marscherer Volden rundt; ved Slaget Tolv lægger de Kanonen paa sin Plads og forsvinder. Vil i denne Nat her den Levende vexle Ord med den Døde? Der er stille paa Bastionen, stille i det lille Gravkammer, hvor Gul Baba sover.