Udenfor Hytten, klinet af Leer og Straa, sidder en gammel Svinehyrde, en ægte Ungarer, altsaa en Adelsmand, tids har han lagt Haanden paa Hjertet og sagt sig det selv *)

*) Den lavere Adel i Ungarn er meget talrig, selv i de usleste Hytter leve de som Bønder, see Ellrichs: "Die Ungarn wie sie sind".

Solen brænder hedt, derfor har han vendt den uldne Side af Faareskinds-Pelsen ud ad; et sølvhvidt Haar hænger ned om det charakteristisk brune Ansigt; han har faaet sig et nyt Stykke Linned, en Skjorte, den tumler han efter sin Skik, gnider den ind med Flæsk, saa holder den sig længer reen, kan vendes og atter vendes. Sønnesønnen, en blomstrende Knøs, med sit lange, sorte Haar glindsende af samme Slags Pomade, som den Gamle giver sit Linned, staaer tæt ved, lænet til en Stav; en langagtig Læder-Vadsæk hænger ham over Skuldrene; han er ogsaa Svinehyrde og skal i Aften ombord paa Fartøiet, der, slæbt af Dampskibet Eros, fører en stor Ladning Sviin til Keiserstaden.

"I fem Dage er I der!" siger den Gamle, "da jeg var en Knøs, som Du, brugte vi sex Uger dertil! Skridt for Skridt gik vi, gjennem mosede Veie, gjennem Skov og over Klipper; Sviin, der de første Dage vare saa fede, at et Par Stykker revnede af Marschen, bleve tynde og elendige, før vi kom til Stedet! - Nu gaaer Verden frem! Alting bliver lettere!"

"Vi kunne ryge vor Pibe!" siger den Unge, "ligge i vor Pels, i den varme Sol, Byer og Enge fare os forbi, Svinene flyve med og blive fede af Reisen! Det er et Herreliv!"

"Hver har sit," siger den Gamle, "jeg havde mit! i Besværligheden er der Lystighed. I Skoven, naar jeg saae Zigeunerne koge og brase, maatte jeg være snild, at ikke mit bedste Sviin kom i Gryden. Jeg oplevede mangen Spads, jeg maatte tænke, maatte snoe mig og imellem slaae en Næve. Paa Sletten mellem Fjeldene, hvor Du veed Vindene er lukket inde, drev jeg min Hjord, jeg drev den over Marken, hvor Vindenes usynlige Slot er reist. Man saae hverken Huus eller Tag; Vindenes Slot kan kun fornemmes! jeg drev Hjorden gjennem alle de usynlige Stuer og Sale; jeg mærkede det fuldt vel, Væggen var Storm, Døren Hvirvelvind! Sligt er værd at have prøvet! det giver noget at fortælle! hvad har I, som dovne i Solskin paa den store, svømmende Svinesti!" - Og som den Gamle taler, gnider han ivrigt sit nye Stykke Linned.

"Gaae med til Donau!" siger den Unge, "der skal Du see en Dands af Sviin, fede, som om de skulde revne hver og een. De vil ikke ud paa Skibet, vi drive dem med Kjeppe, de knuge sig sammen, stille sig paa tværs, strække sig paa Jorden, kravle paa Ryggen af hinanden, i hvor tunge de end ere! det er en Dands at see! Du vil lee, saa du ryster; der er en Hvinen, alle Ungarns Musikanter kunne ikke faae saadanne Toner ud af deres Sækkepiber, om de klemte dem nok saa stærkt! nu glindser din Skjorte saa velsignet af Flesk, Du kan ikke faae den bedre! følg med til Donau, jeg giver at drikke, gamle Fatter! om fire Dage er jeg i Keiserstaden, jeg skal see Pragt og Stads, jeg kjøber Dig røde Buxer og forsølvede Sporer!"

Og den gamle Svinehyrde løfter stolt sit Hoved, seer med funklende Øine paa den unge Magyar, hænger Skjorten op paa Knagen i den lave Leerhytte, hvor der kun er Bænk, Bord og Trækiste; han nikker og mumler: Nemes-ember van, nemes ember én és vagyok! *)
 

*) "Han er en Adelsmand, jeg er ogsaa en Adelsmand!

Stednavne og personnavne: August Ellrich