Søen i Smyrnas udstrakte, dybe Bugt saae grønguul ud, som et Qvarantaineflag; Asiens Kyster mindede om Siciliens, men de vare langt yppigere; en saadan Frugtbarhed har jeg aldrig kjendt; Solen brændte glødende hed! jeg saae den Verdensdeel, som Ægyptens Moses ogsaa forundtes Skuet af, den Verdensdeel, hvor Christus fødtes, lærte og led; jeg saae de Kyster, hvorfra Homers Sange udtonede over Verden. Østerland, Eventyrets Hjem, skulde jeg her betræde.

Vi kom forbi et Fort; hele Kysten til Høire strakte sig nu med rige Olieskove; midt i disse laae en stor Landsby med rødbrune Huse, blomstrende Frugttræer og en frisk Grønsvær! en naturlig Park med Løvtræer og høie Cypresser sluttede sig til Olieskovene. Lige for os laae Smyrna.

De fleste Huse ere brune, Tagene røde og spidse, som i Norden; næsten ved hvert Huus var plantet Cypresser og disse stode, høie som vore Popler, i en utallig Mængde saa langt som Byen strakte sig; hvide, slanke Minareter, de første jeg saae, overragede de høie, mørke Cypresser. I Stadens østlige Qvarteer ned mod Bugten, hvor de fremmede Consuler boe, vaiede paa høie Stænger alle Nationers Flag; bag Byen hævede sig et grønt Bjerg med en lille Cypresskov, og allerøverst Ruinerne af et ødelagt Fort.

Havnen var opfyldt med Fartøier; der laae flere Dampskibe, ogsaa et tyrkisk, det røde Flag med Halvmaanen vaiede; en Baad med beslørede Tyrkinder roede derhen; disse hvide, formummede Skikkelser mindede om de romerske Liigprocessioner.

Vi kastede Anker; jeg lod mig sætte i Land.

Det var da altsaa sjunget for min Vugge, at jeg skulde betræde Asiens Kyst; min Tanke var opfyldt af store Minder, og det første mit Øie her faldt paa var en fransk Theater-Placat. Her var en fransk Troupe; man spillede i Aften "La reine de seize ans" og "Les promiers amours". Dronning Christine af Sverrig holdt meget af at tumle sig; men det havde hun nok ikke drømt om, at hun skulde vise sig paa et Theater i Asien for Tyrker og Grækere.

Jeg gik ind i den nærmeste Gade, en Slippe vilde man kalde den hos os; en Mængde smalle og mørke Stræder løb fra denne; Gjenboe kunde magelig ud af sit vindue tage en Priis af Gjenboens Daase; Husene ere af Bindingsværk eller ene og alene af Brædder, intet meget høit, og i Hovedgaden, hvor jeg gik, vare de fleste Stue-Etager aabne Boutikker med alle Arter af Varer; den førte i en Vinkel gjennem hele Byen og endte i den høiere liggende Deel ved Bazaren.

Man siger, at for at undgaae Pesten, mag man ei komme i Borørelse med Nogen, men det er en Umulighed, vil man gjennem Smyrnas Hovedgade; denne er for snæver og Trængselen for stor. Jeg mødte hele Skarer af Qvinder, tilhyllede i lange Mouselins Slør, saa at kun Næsetippen og de mørke Øine vare at see, der kom Armenianere i lange, blaae og sorte Talarer med store, sorte Hatte, i Form af en dansk omvendt Jydepotte paa det aldeles afragede Hoved; pyntede Grækere og skidne Jøder; gravitetiske Tyrker, som lod deres Tobakspiber bære af en Knøs foran sig. Høit paa Pukkelen af en Kameel var hængt en Slags Kalesche med brogede Gardiner, og bag disse tittede et besløret, qvindeligt Hoved frem. En Beduin paa bare Been og med Hovedet næsten skjult i sin hvide Bernusch gik med raske Skridt, som en formummet Ørkenens Løve gjennem Trængselen; jeg mødte en halv nøgen, sort Dreng, der drev med en Stok to store Strudse foran sig, hver af dem saae ud som en forslidt Kuffert paa Stylter, hvortil der var heftet en blodig Svanehals; det var to hæslige Dyr, men de gjorde Virkning i Maleriet. Ud af enkelte Boutikker strømmede en Duft af Moskus og Myrrha; andre prangede med Frugt, Pomonas Fyldehorn er ikke rigere! Klædningsstykker fra tre Verdensdele gave her det meest brogede Skue. Og alle Tungemaal bruse mellem hverandre, Arabisk, Tyrkisk, Græsk, Italiensk, ja det vilde blive et heelt Register at opregne dem alle.

Midt i Trængselen pegede min Ledsager paa en frankisk klædt Herre, "det er den danske Consul, Hr. Jongh!" sagde han, jeg præsenterede mig for ham som Dansk, og snart vandrede vi Arm i Arm gjennem den lange Gade; ved Tilfældet havde jeg saaledes strax truffet i Smyrna den, jeg her som bedst kunde holde mig til. Hr. Jongh skulde imidlertid endnu samme Time reise til Constantinopel med et af de tyrkiske Dampskibe, hvis Hurtighed han roste; i Pera vilde vi atter mødes.

Ved en Udkant af Byen, hvor Landeveien syntes at føre til det Indre af Landet, var en tyrkisk Kan; foran den laae store Hynder og Sivmaatter og paa disse strakte sig, i broget Kaftan og med Turban, en Mængde Tyrker, der røg deres Pibe; store Vogne, lig dem vi i Danmark kalde Kurvevogne, bleve trukne af hvide Oxer, der vare behængte med Metalplader, røde Snore og Qvaste; een Vogn var aldeles opfyldt med tilslørede Qvinder, der sad i en Klump paa Bunden af Vognen, som en tyk, gammel Tyrk kjørte. De vare vist smukke! ja bag mangt et Gitter i hver Gade sad vel en lille Samling af Houris, men de vare, som den tyrkiske Digter synger, "skjulte som Rubinerne i Juveelskrinet, som Rosenolien i Flasken og som Pappegøien i Buret!" Selv Negerindenr dulgte at "Natten har gydet sig i hendes Lemmer," og at "Haaret er et Mørke, som hviler paa Mørke! "
 

Stednavne og personnavne: Egypten, Kristus, Sverige