Nede fra Olieskoven, paa Veien fra Eleusis, saae Kong Otto første Gang Akropolis og sin Kongestad Athen, der da var saa godt som en Gruushob, med nogle usle Leerhytter og enkelte Bindingsværks-Bygninger; et Par af disse, forbundne ved en Slags Have-Anlæg, blev hans Slot og er det interimistisk endnu, til den nye Marmorresidents er fuldført.

Det er en høist beskeden Bygning, Kongen beboer, den vilde et andet Sted i Europa gjelde for en privat Mands Sommer-Villa; en Græsplet, pyntet med nogle Buske, udstrækker sig foran, daglig trækker her Hovedvagten op med Musik af "den Stumme", "Scaramuzia" og elisire d'amore; de græske Barnepiger lade de smaa Børn dandse paa Armene til de lystige Toner.
 

Den unge, høist elskværdige Dronning skal i sit Hjem, Oldenborg, være opdraget til qvindelig Nøisomhed; tilfreds drog hun her ind i det tarvelige Slot, og Folket hilste hende med Jubel og Glæde. Alle Gader vare ved hendes Ankomst, sagde man mig, bestrøede med Roser; selv skulde hun derimod have en Bouquet af endnu sjeldnere og altsaa smukkere Blomster. Kartofler vare da nylig blevne indførte i Grækenland, man følte hele Nytten af disse; Blomsten paa Kartoffeltoppen forekom Grækerne den sjeldneste og deiligste Blomst, og derfor bragte man Dronningen, der kom fra Oldenborg, en Bouquet af Kartoffelblomster.

Kongen bekjender sig til den catholske Religion, Dronningen til den lutherske, de Børn, de faae, skulle være græsk-catholske. Jeg troer, at det unge Konge-Par er elsket af Nationen, jeg har hørt flere Grækere nævne deres Navn med Kjærlighed og Henrykkelse! Og de fortjene det, et Konge-Par saa ungt, saa elskeligt! Det er ingen Lykke at herske i Grækenland, hvor Meget have de ikke opgivet ved at leve her. Hvor mange Sorger gaae ikke, for dette Folks og Lands Skyld, gjennem Kongens Hjerte, han, som her er ene i et ødelagt - classisk Land, rigt paa store Minder, ene hos et Folk - ja jeg kjender det for lidt til at dømme det, men jeg elsker ikke denne Slægt; Tyrkerne have behaget mig langt mere, de vare ærlige og godmodige.

Gud skjænke den ædle Kong Otto Kraft og Udholdenhed!

Aarligt gjør Kongen og Dronningen Reiser omkring i Landet! overalt modtages de med Jubel! Langveis fra kommer Folket med Klager og Bønskrifter, den unge Konge hører Hver, lader deres Sag undersøge, og disse Reiser bringe tidt meget Godt; men de ere i og for sig selv ikke saa beqvemme, skjøndt Alt er gjort for at hæve Besværlighederne, som hver Reise i Grækenland frembyder. Tjenere skikkes forud, Telte blive reiste, hvori der kan overnattes, Bordene findes dækkede midt imellem de vilde Fjelde, Champagnen knalder, og Hyrder og Hyrdinder dandse paa Sletten udenfor Teltet, medens Aftensolen beskinner den eensomme Marmorcolonne og de høfe Bjerge; det er en Natur-Decoration og en Ballet, som kun den classiske Scene, hvor de virkelige Guder engang traadte frem, kan frembyde; men der møder ogsaa tids store Ubehageligheder, piinlige Øieblikke, saaledes paa Reiserne forrige Aar, i en lille Landsby. Dagen før Herskabets Ankomst havde her været fjorten Røvere. Da Kongen hørte det, satte han strax efter dem med hele sin lille Liv-vagt. Dronningen, hendes Damer og nogle Herrer bleve tilbage, forventningsfulde om Udfaldet. Kongen traf imidlertid ingen af Røverne; derimod vare nogle af Landsbyens Bønder mere heldige, de fangede i den paafølgende Nat Flere og gjorde kort Proces med dem, skar Hovederne af og med disse kom de i Morgenstunden løbende til Kongens og Dronningens Telt.

Kongen skal endnu kun have underskrevet een Døds-Dom, og denne var over en erkjendt afskyelig Røver; Grækerne, der ikke selv tage i Betænkning at skjære Hovedet af en saadan Karl, ville dog ikke forstaae, at Landets Love kunne byde dette, et Exempel herpaa har man givet mig i den omtalte Røvers Henrettelse; den fandt Sted forrige Aar. Regjeringen havde maattet lade forskrive en Skarpretter fra Malta, thi ingen Græker vilde overtage sig dette Hverv.
 

Røveren blev nu, ledsaget af Vagt og en utallig Menneskevrimmel ført ud til Olieskoven, men da han kom her og de tydske Soldater havde slaaet Kreds om ham, protesterede han mod Henrettelsen: "det var Noget, man ikke her var vant til!" sagde han, og begyndte at brydes med Skarpretteren. Det skal have været skrækkeligt at see, Kampen varede henved to Timer, og Soldaterne vovede ikke at blande sig deri. "Vi skulle passe paa, at han ikke slipper bort!" sagde de, "det er vor Pligt." Det var nærved at Skarpretteren var blevet halshugget af Røveren; denne sank dog tilsidst udmattet og saaret om paa Jorden, hvor han da fik Dødshugget. Skarpretteren skal senere hemmelig være blevet myrdet. Jeg fortæller imidlertid Historien, saaledes som den i Athen er blevet mig fortalt.

Under mit Ophold her havde jeg den Ære at blive præsenteret for Kongen og Dronningen, der begge viste mig en Naade og Mildhed, der, i Forening med de inderlige Følelser, jeg alt forud var opfyldt af for det unge Kongepar i det nye, fremblomstrende Grækenland, har gjort Indtrykket af dem Begge uudsletteligt i mit Hjerte. Jeg anseer det for at være en tung Lod for Øieblikket at herske i Grækenland, og doppelt tungt for en ung Fyrste hvis Hjerte føler varmt for sit Land og Folk.

Inde i Slottet ere Værelserne smaa men hyggelige, man føler sig vel herinde. Kongen i græsk Dragt, Dronningen i frankisk Sørgeklædning, da en Nærbeslægtet af hende just i disse Dage var død, modtoge mig Begge paa eengang. Kongen seer meget ung ud, noget bleg og lidende, men han har livfulde Øine og et høist mildt og elskværdigt Udtryk. Talen var om Grækenland, dets Natur, Minder og Skjønhed, og jeg yttrede, at jeg fandt de græske Bjerge langt skjønnere i Farver og Former end Italiens Bjerge. Det samme Indtryk syntes de at have gjort paa Kongen. Han talte med Aand og Livlighed.

Jeg yttrede, hvor interessant og stort det maatte være for ham, at see Athen ligesom skyde frem for hans Øine; for den Fremmede her syntes det i enkelte Uger, som om Byen voxte. Han spurgte mig om Indtrykket af Byen paa Syra og om dens Havn, og syntes at glæde sig over det Liv og den Mængde Skibe, jeg havde fundet der.

Dronningen er ung og smuk, hun har et Udtryk af Blidhed og Klogskab; hun talte meest om min forestaaende Reise til Constantinopel og Donaufarten, der forekom hende lang og høist besværlig.

Det er et smukt Syn at see Kongen og Dronningen, begge unge og livlige, omgivne af deres Damer og Herrer, ride i græsk Dragt henad Hedeveien; Øiet kjender let Hovedfigurerne i Billedet, men endnu en tredie hæver sig frem, en ung Qvinde til Hest, vi kjende hende alt, det er Helten Marko-Botzaris Datter, Dronningens Hofdame; med den røde Fess paa de kulsorte Haar følger hun, som Grækenlands Skjønheds Genius, sin unge Dronning; de lange, mørke Øienhaar løfte sig som Silkefryndser fra de ildfulde Øine; hun er smuk i sin Flugt paa den raske Hest og hun er smuk naar hun dvæler, saa man ret kan betragte hendes Ansigt.

Hos Dronningens Overhofmesterinde, Fru Pluskov *),

*) Fru Pluskov, født Witzleben, er fra Holsteen, altsaa vor Landsmandinde.

har jeg en Aften været præsenteret for hende; jeg hørte hende kun tale Græsk og Italiensk. Mellem de mange, forskjellige Billeder, min Erindring gjemmer fra Grækenland, er Marko Botzaris Datter Skjønhedsbilledet af Landets Døttre.