Det var den tredie Morgen her ved Piræus, og vor Frihedstime slog; jeg troer der laae et Dusin græske Baade om vort Skib, jeg sprang i den første den bedste, og med raske Aareslag foer vi mod Land, hvor der holdt en Mængde Drosker, gamle Karreeter og aabne Vogne, de syntes alle at have udtjent, maaskee i Italien, og nu paa deres gamle Dage at være udvandrede til Grækenland, for at virke paany. - Det er kun et Par Aar siden, da strakte sig mellem Piræus og Athen en Sump, uden om hvilken Kameler gik belæssede med Varer, nu er her en fortræffelig Landevei, og en Khan med Forfriskninger; for en Bagatel kjører man denne Vei, der er henved en dansk Miil. Alt vort Reisegods blev stoppet ind i en gammel Karreet, den blev ganske opfyldt, Kufferter og Vadsække tittede ud af begge Vinduer; Selskabet selv kom i tre store Vogne; bag paa den, i hvilken jeg sad, havde vi en festlig pyntet Græker, Leietjeneren fra Hotel du Münich i Athen; han var saa rigt og godt klædt, at han paa en Maskerade i Norden godt kunde have gaaet for en hellenisk Prinds.

Vi rullede jublende ud af Piræus. Matroser med blanke Hatte sad udenfor Caffeerne, der egentlig forekom mig som store Stuer af Brædder, et Hurra blev bragt os, idet Viinglassene tømtes. Veien gik over Resten af de antike Mure, de have bestaaet af en Art guul Travertiner, der endnu udgjør Klippegrunden her. Vi foer i Gallop, det støvede skrækkeligt, men det var jo classisk Støv.

Snart naaede vi Olieskoven, Minervas hellige Olieskov! en TræBoutik var reist paa hver Side af Veien. Citroner og Apelsiner laae her udstillede, garnerede med en Række Flasker, hvori var Viin og Liqueurer; medens vore Heste her fik friskt Vand, kom Tiggere med store Tinskaaler, vi gav dem Alle, de vare jo Grækere.
 

Som i Athens bedste Dage, jager man nu fra Piræus gjennem den store Olieskov. Foran laae Akropolis, som jeg saa tids havde seet den paa Billeder, men nu var det i Virkeligheden! det steile Lykabettos med sin skinnende hvide Eremitbolig traadte tydeligere frem, jeg saae Athen. Faa Skridt fra Byen, tæt ved Veien til Høire, staaer Theseus-Templet, saa heelt og stort med sine prægtige Marmorcolonner, der af Tiden ene blevne guulbrune. jeg saae det!

Jeg kunde ikke ret fatte mig i den Tanke, at jeg var i Grækenland, at jeg rullede ind i Minervas By. Hermes-Gaden, den største i Athen, er ogsaa den første her for den Reisende fra Piræus; men den aabnes med en Række Huse, der efter europæiske Begreber see høist ynkelige og fattige ud. Lidt efter lidt staae bedre og større, med to Etager, som i Byen paa Syra; alligevel, hos mig idetmindste, var her Noget som sagde: her er Grækenlands Hovedstad. Akropolis stod som en gigantisk Kongestol høir over alle de smaa Huse, og midt i Gaden, hvor vi kjørte, kneisede et Palmetræ, saa høit, som jeg aldrig havde seet det før; en, lille Skranke af raae Planker omsluttede Stammen, ellers vilde den snart være ødelagt af de kjørende Grækere, der staae op i de gamle Drosker og jage forbi, som var der et Veddeløb. Af Alt omkring os tildrog denne Palme sig meest vor Opmærksomhed; senere fik jeg at vide, at da Gaden blev lagt, skulde Palmen have været hugget om, fordi den stod, hvor Folk skulde kjøre, men vor Landsmand, Holsteneren, Professor Ross bad for Palmen, og saa fik den Lov at staae. jeg døber den derfor som "Ross's Palme", herefter have alle Reisende og Reisebeskrivere sig at rette! Grækerne lægge vi paa Hjertet, at de huske, deres Land danner Broen fra Europa til Orienten, de bør holde paa de orientalske Zirater, der antyde dette, og en Pragt-Zirat er denne Palme, de fleste andre i Athen ere ødelagte, man finder kun to eller tre.

Vi holdt ved Hotel du Münich; Verten er en Græker, Veninden tydsk, "die schöne Wieneriin" kaldes hun. - Man gav mig det bedste Værelse, og det var, som man finder det i hver lille tydsk By i et Vertshuus af tredie Rang. Jeg havde altsaa nu et Hjem; et Hjem i Athen.

Det første Indtryk af Byen selv vil jeg see at gjengive, og fortælle, hvorledes jeg her tilbragte den første Dag.

Den skrækkelige Skildring, man i Neapel havde givet mig om Grækenland, og navnlig om Athen, fandt jeg at være overdreven til Latterlighed, jeg troer gjerne, at for sex à syv Aar tilbage var Alt her i den skrækkeligste Usselhed, men man maa huske paa, hvad eet Aar alene er for et Land, som Grækenland, der er i en Udviklingsperiode, som intet andet Land er det i Europa. Det er, som om man vilde sammenligne denne bemærkelige Fremskriden i aandelig Henseende hos Barnet og den mindre slaaende, hos den voxne Mand; syv Maaneder hos hiint ere omtrent som syv Aar hos denne. Athen forekom mig saa stor, som en dansk Provinds-By, f. Ex. Helsingør, og saae ud som en By, der i største Hast var bygget op til et Marked, der netop nu var i fuld Gang. Hvad man her kalder Bazarer, er krogede, almindelige Gader, med Træhuse paa begge Sider, Træhuse, som paa et dansk Marked og pyntede med Skjærf, brogede Strømper, hele Klædningsstykker og Saphians Skoe, lidt kluntede vel, men brogede at see paa! her ere Kjødvarer, her er Frugt, her prange Fess, her sælges gamle og nye Bøger, Droskekudsken selv kjøber sig een, og hvilken: Homers Iliade, trykt i Athen 1839, selv læste jeg Titelen.
 

Athen har et Par græske, eller egentlig tyrkiske Caffeer, og dertil en ny italiensk, saa stor og pyntelig, at den kunde tage sig ud i Hamborg eller Berlin; den meget besøgte Caffe greco i Rom er imod denne kun et Sandhul under Trappen. Unge Grækere, Alle i national Dragt, men snørede, saa de skulde være blaae og grønne om Ribbenene, med Lorgnet og Glace-Handsker, saae jeg her ryge Cigarer og spille Billard. De vare ægte græske Lapse; de behøvede blot at forandre Costume for at være Drivere i enhver anden europæisk Stad. Udenfor paa Gadehjørnet stode maltesiske Lastdragere, en heel Række, i Solen som Sjouere paa et Gadehjørne i Kjøbenhavn.

Den meest beboede Deel af Athen strækker sig op mod Akropolis; men rundt om er Byen under Bygning. Athen er en By, der synes at voxe i de enkelte Dage den Fremmede opholder sig her. Kongens nye Slot reiser sig mellem Staden og Hymettos; det er en Marmor-Bygning, til hvilken hver Steen er hugget i det nærliggende Pentelikon; alt pranger i Forsalen derinde Portraiter af Grækenlands Helte fra Friheds-Krigen. *)

*)  Slottet ligger lige ud for Hermes-Gaden, det er saa godt som fuldført og forekommer mig noget større end Sorø Academie. De fleste Værelser ere pompeiansk malede, Dronningens Sovekammer derimod af en os nu mere eiendommelig Art, det forestiller en heel Løvsal, hvor man mellem Rankerne i Loftet seer den blaa Himmel besat med forgyldte Stjerner.

Universitetet staaer under Bygning og det er en Dansk, som bygger det *)

*) Den danske Architect Christian Hansen; Bygningen opføres i Form af et hvilende latinsk =. Den ene Fløi er færdig; en Marmortrappe fører op til en bedækket Arkade af hele Bygningens Bredde; fire Marmor-Colonner, en Gave af Kong Otto, bærer Frontespicen hvori skal anbringes en Minerva, ligesom der paa de to Hjørner af Bygningen skulle staae to Oldtids Lærde, hvilke vare endnu ei bestemt. I Kjelderen anbringes Varme-Indretninger for hele Bygningen. Sections-Stuen, Forelæsnings-Værelser og Bibliothek, stode saa godt som færdig. Ch. Hansen bygger ogsaa en græsk Kirke, den ligger mellem Slottet og Byen.

et Par Kirker og mange Privat-Boliger for Ministre og Kjøbmænd voxe Time for Time, og hvo ere de mange Haandværks-Folk? de ere næsten alle Grækere, sagde man mig, det er Bønder, Soldater, Røvere, som have grebet Muurskeen,

Hammeren og Saven, de have seet lidt paa de fremmede Arbeidere og strax ere de blevue Murere, Smede og Tømrere. Grækerne er et opvakt Folk.

I Alt overgik det første Indtryk af Athen de Forestillinger, man i Neapel havde vakt hos mig; jeg sagde det, og Ross fortalte mig om en Græker, der var her i Athen i disse Dage, en Græker fra Chios, Homers Fødeø; det var en Mand, der efter sin Stilling og sine Omgivelser kunde kaldes meget dannet, men han havde aldrig før seet en stor By, og derfor var han nu aldeles forbauset over Storheden og over al den Luxus, han fandt i Grækenlands Hovedstad; hvert Øieblik udtalte han Forundring over hvad han saae; og da Een, der nu havde seet ham her i en fjorten Dage, yttrede at nu kunde han vistnok Athen udenad? - udbrød han: "udenad! man bliver aldrig færdig med en saadan By! Altid er her Noget at høre og see! hvilke mange Forlystelser! hvilke mange Beqvemmeligheder! her ere Vogne til at kjøre i! her er hver Dag deilig Musik foran Kongens Slot, her er Caffeer med Aviser, Theatre, hvor de synge og tale! det er en vidunderlig By - ! "

Ham overvældede Athens moderne Storhed og Luxus, jeg fandt her var ganske godt, imod hvad jeg havde hørt! saaledes dømmer man fra forskjelligt Standpunkt efter Vaner og Anskuelser.
 

Jeg havde tænkt mig, at jeg i Grækenland skulde føle mig saa fremmed, saa langt borte fra Hjemmet, og jeg syntes just her at være ganske hjemme. Landsmænd og Tydskere kom mig saa kjærligt imøde! jeg blev alt den første Dag afhentet til et heelt dansk Huus, det var hos Dronningens Hofpræst Lüth, en Holstener, der er gift med en dansk Pige fra Fredensborg, hendes yngre Søster var hos hende; Landsmændene indfandt sig her; jeg traf vor danske Consul, Hollænderen Travers, der talte meget godt Dansk. Champagnen knaldede! - - med et Besøg i det nye Theater skulde min første Aften i Athen slutte.

Lidt udenfor Byen ligger Theatret, det har fire Etager, er smukt decoreret, dog smukkest var det at see de græsk klædte Tilskuere i Logerne og paa Gulvet; her vare flere smukke Grækerinder, men Alle disse vare fra Øerne, sagde man mig, i Athen selv fandtes ikke Mange. En italiensk Troupe gav her Forestillinger, første Sangerinde var for nylig ved en Kabale udpebet, jeg hørte altera Donna, der var høist ubetydelig. Forestillingen selv var noget Plukke-Mad; vi fik Ouverture af "Norma" og af "Bronzehesten", een Act af "Barberen" og een Act af "Skaden", desuden en Ballet.

Fra Parterret traadte man ud i en Slags Foyer, hvor man erholdt Forfriskninger, men herude var aldeles ikke decoreret; man saae ovenover sig og til alle Sider, kun de sammenføiede raae Planker, den lange Disk var ogsaa uhøvlede Bredder, og her skjænkede nogle Grækere Punsch, Mandelmælk og Kaffe.

Theatret ligger, som sagt, et Stykke udenfor Byen, det var derfor af en forunderlig Virkning, midt om Natten at træde ud fra denne Bygning, fra en Forestilling af "Barberen" og "Skaden", og da see sig under en orientalsk Stjernehimmel, der lyste saa at man netop saae Udstrækningen af den øde Slette begrændset af høie Bjerge; eensomt og stille var her, man kunde troe sig med eet af Wiens Folke-Theatre, ved en mægtig Fee hentryllet i den mennesketomme Ørken. Den storartede Natur-Decoration spottede de malede Coulisser; Eensomheden forkyndte et Drama, der viste, hvor smaaligt Alt var derinde, hvorfra vi kom. Just ved Modsætningens Usselhed følte jeg Grækenlands hele classiske Storhed.

En enkelt Marmor-Colonne stod paa vor Vei i Gruus og Hede-Urter, Ingen vidste, hvilket Tempel den havde prydet. Almuen siger, det er den Søile, Christus blev bundet til, da hans Bødler pidskede ham, Almuen troer, at Tyrkerne have kastet den i Havet, men hver Nat er den igjen vendt her tilbage. Eensom stod den hvide Søile og pegede i den stjerneklare Nat mod Guds Himmel.

Stednavne og personnavne: Homers Iliade, Kristus