En
Digters Bazar af H.C. Andersen
|
- Hans Christian Andersen: En Digters Bazar
- A Poet's Bazaar 1842 |
Italien:
Afreise fra Italien 2-22b |
2.
"Leonidas"
Det franske Krigs-Dampskib: "Leonidas", ført
af Capitain Lorin, laae i Neapels Havn. *)
*) De franske Dampskibs-Linier ere fra
Marseille til Constantinopel og fra
Alexandrien til Piræus. Hver tiende Dag
gaaer et Krigs-Dampskib fra Marseille, det
følger den italienske Kyst til Neapel, og
gaaer herfra i to Dage til Malta, hvor
Skibet bliver i 24 Timer, derpaa i tre Dage
til den græske Ø Syra og videre herfra i 3
Dage til Constantinopel, paa hvilken Fart
det anløber Smyrna og Dardanelbyerne. Hver
tiende Dag gaaer ligeledes Dampskibet fra
Alexandrien til Piræus og anløber paa denne
Reise ligeledes Øen Syra, der saaledes er
Mellemstation for begge Dampskibs Linierne;
her omskibes Passagererne og de som komme
fra Østen holde deres Qvarantaine, denne
varer mellem 12 og 40 Dage, alt eftersom
Pesten viser sig i Ægypten. Syra er
ligeledes Mellem-Station for den
østerrigske Dampskibs-Linie, denne gaaer
hver 14de Dag ud fra Triest, berører
Ancona, Corfu og Patras, bevæger sig derpaa
nedenom Morea op til Piræus, hvorfra den gaaer til Syra, hvor den sætter sine
Passagerer ombord i et andet østerrigsk
Dampskib, der herfra anløber Smyrna,
Dardanellerne og Constantinopel.
Min Ven og Reisekammerat, Digteren Holst,
fulgte mig ombord. Alt paa Skibet saae
fremmed ud, selv var jeg fremmed for dem
Alle. En syg Tyrk laae paa nogle Maatter,
man havde bredt ud mellem Kulsækkene; tæt
ved sad i en foret, grøn Kaftan og med hvid
Turban en Skikkelse, der i de sidste Dage
her i Neapel havde vakt Opmærksomhed ved sin
orientalske Dragt; han var, som jeg siden
hørte, en Perser fra Herat. Den ene
Passageer kom ombord efter den Anden;
Amerikanere og italienske Munke, franske
Damer og Herrer, Folk fra alle
Verdenskanter, kun Ingen fra Norden eller
fra Broderlandet Tydskland.
Signalpiben lød til at gjøre klar. Holst
sagde mig Farvel - det var mig som om jeg
sidste Gang skulde høre en dansk Stemme, som
om her mit Fædreland og alle mine Kjære
sagde dette Levvel! jeg syntes nu for første Gang at det gik ret ud
i den vide Verden!
Jeg stod ved Skibets Ræling, mit Øie fulgte Baaden, der styrede
med ham hen imod Land. Hattene svingedes
gjensidigt. Fra Kysten raabte han endnu
engang Levvel!
Ankeret var lettet, Alting klart indenbord,
og endnu laae vi stille. Alle Passene vare
glemte, en Officeer maatte i Land efter dem.
Vi laae vist en halv Time og ventede.
Under denne Venten vil jeg gjøre min Læser
bekjendt med de franske Krigs-Dampskibes
Indretning og Beqvemmeligheder, saaledes som
jeg endnu erindrer det.
Dækket selv dannede en lille Gade; øverst
ved Roret ud over Vandet var bygget af Træ
et smukt, lille Huus for Capitainen; her var
Sal og Cabinetter, Malerier og Søkort hang
paa Væggene, lange Gardiner flagrede i de
aabne Vinduer, og mellem disse stode
Divaner, Fortepiano og Statuer, her var ikke
blot hyggeligt men pynteligt. Til
Capitainens Bolig sluttede sig to andre
fremspringende Træhuse, hvert med Cabinetter
for de øvrige Officerer. Paa den lille Plads
udenfor lænede Styrmanden sig til Roret, et
Timeglas med Sand og et smukt stort Uhr
stode tæt ved, hvor Skibs-Drengen slog
Qvarteer og Timeslag paa en stor Malmklokke,
det kunde høres over hele Skibet.
Foran Roret var en Nedgang, med Tæpper over
Trinene og med støbt Jernrækværk, den førte
til første Kahyt, hvor Damerne havde deres
egen smukke Stue og særskilte Soveværelse,
Herrerne hver et lille Kammer, og en
prægtig, stor Sal, der benyttedes tillige
som Spise-Sal. Prægtige Speile straalede fra
de blankpolerede, indlagte Vægge,
marmorblanke Colonner bare det forgyldte
Loft, her var Fortepiano, Bibliothek,
Kobbere og Aviser.
Maskineriet indtog Skibets midterste Deel;
oven for dette paa Dækket vare opreiste
Træhuse, lig med Officerernes, en lille
Trappe førte op til hver Dør, Commissairen,
Styrmanden, Kokken og Restaurateuren havde
her deres Hjem; her var Forraadskammer,
Viinkjelder og Gud veed Alt; bag om disse
Huse gik en Slags Balcon, den strakte sig
fra begge Sider af Skibet ud over Vandet,
man saae
dette gjennem de aabne Træmmer, og her blev
under Seiladsen renset Kartofler, vasket Kar
og Klæder, det var, om man vil, Skibets to
Baggaarde.
Midt paa Dækket stod Kjøkkenet, det var et
heelt Huus af støbt Jern, og ganske opfyldt
med Potter, Gryder og Casseroller; her var
en Kogen og en Brasen!
Tæt herved førte en Trappe ned til anden
Kahyt, der bestod af en stor, smuk
Spisestue med Køyer; i Sideværelserne
fandtes Plads for fire til otte Personer *)
*) To af Skibets Officerer sove her; og
skifteviis spise de med Selskabet.
Beværtningen paa første og anden Plads er
særdeles god, og meget billig.
Nedgangen til tredie Kahyt var foran i
Skibets Forstavn; lidt steil gik Trappen
nedad, men var man dernede, fandt man en
lys, venlig Stue; Divanerne langs med
Væggene tjente her til Sovesteder.
Fjerde Plads er Dæks-Pladsen, og den er
utrolig billig, for een Rbdl dansk seiler
man der over hundrede Mile; i Orienten
indtage Tyrkerne, selv den fornemmere
Klasse, denne Plads.
Hjemme i Norden gjør man sig ikke Begreb om
Beqvemmeligheden og Billigheden paa disse
Middelhavets Dampskibe. Amerikanerne ombord
vurderede den, som jeg siden hørte, ikke
saaledes, som jeg; de talte om deres Skibes
Hurtighed og den store Luxus der ombord, "i
12 Dage ere vi gaaet fra Amerika til Europa!
Det var herligt Veir, der var lystigt
ombord! i den store Kahyt var bygget et
Theater og under Overfarten blev tre Aftner
givet Comedie paa Verdenshavet, det var
Vaudeviller af Scribe, Officererne ombord
spillede Dame-Roller; Orchestret bestod af
otte Personer, Tilskuerne fik Iis og Punsch,
der blev applauderet og fremkaldt; og det
Altsammen paa Verdenshavet!"
Jeg var
imidlertid glad ved det Meget, de franske
Dampskibe frembøde.
Efter lang Venten kom den Officeer, der var
sendt efter de forglemte Pas; Dampen sivede
ikke længer ud af Ventilen, Commandoen lød
og vi Skjød vor Fart ud af Neapels Havn, der
var som opfyldt med gyngende Citron- og
Apelsin-Skaller.
Vi vare ikke en halv Miil fra Land, da
standsede Skibet, Noget var gaaet itu i
Maskineriet; men vi havde Smed og Smedie
ombord, snart var Alt istand, vi seilede igjen.
Adio Napoli! a rividersi!
Stednavne og personnavne:
Korfu, Tyskland, |