Reisebilleder 2

Man talte kun om Krigen, den forventede Krig, Frankrig snart vilde føre med Tydskland. Der var paa Veien en Færdsel og Bevægelighed, men ogsaa denne tydede paa Krig; den ene Rustvogn med Munition fulgte efter den anden, ledsaget af ridende østerrigske Soldater, alle drog de, som vi, mod Mantua, den berømte, store Fæstning.

"Jeg skal tilbage om otte Maaneder," sagde en Nordtysker i samme Vogn, som jeg, "netop samme Vei tilbage! det seer trøsteligt ud, hvorledes slipper man igjennem de fjendtlige Rækker."

"Jeg boer her paa Sletten, i den lille By Villa franca!" sukkede en Dame, "vi ere der kun nogle Timer fra Mantua. Der forestaaer os skrækkelige Dage."

Jeg blev alvorlig stemt; dog i store Livs-Tilfælde, hvor jeg selv aldeles intet kan udrette, har jeg Tyrkens faste Tro paa det styrende Forsyn, jeg veed der skeer hvad der skal skee! her vendte mine Tanker sig til mine Kjære i Hjemmet, de bedste Lysbilleder dukkede op i min Sjæl.

Det var blevet Aften, det var en klar, blaa Luft, Maanen skinnede, det var saa stille, ganske, som paa en smuk Efteraarsaften i Danmark. Mantua laae foran os! Mantua, sagde man, og jeg var ganske i Danmark, og det ikke blot i Tankerne, men i Omgivelsen. Jeg saae en stor, klar Indsø, og den syntes i Maanelyset omgivet af Skove, der fortonede sig i en egen Blaahed; den store Lombarder Slette, denne Sø og Skovene, som egentlig ikke vare, men syntes at være, bragte mig pludselig til Hjemmet, der kom Taarer i mine Øine; kald det ikke Hjemvee - thi jeg var hjemme.

Man siger, at Sorgen sætter sig bag paa Mandens Flest og rider med ham, jeg troer det, men Erindringen, veed jeg, gjør det samme, og han sidder bedre fast! Erindringen red Ranke paa mit Knæ og lagde sit Hoved til mit Hjerte.

"Husker Du," sang han, "de store, stille Søer, indesluttede af duftende Bøgeskove! husker Du den lille Sti mellem vilde Roser og høie Bregner, Aftensolens Straaler spille mellem Træets Grene, og gjøre Bladene transparente. Der ligger en gammel Ridderborg ved Søen med takket Gavl, og Storken har Rede deroppe! - der er smukt i Danmark! -"

"Husker Du den brune duftende Kløvermark, med den gamle Kjæmpegrav begroet med Brombærhække og Slaaentorne; Stenene derinde i Gravkamret skinne som Kobber, i det Aftensolen kaster sit røde Skjær derind? Husker Du den grønne Eng, hvor Høet staaer i Stakke og udbreder en sød Lugt i den stille Luft? Fuldmaanen skinner, Karle og Piger gaae syngende hjem, med blinkende Leer. Husker Du Havet, det svulmende Hav, det blikstille Hav - ! ja, der er smukt i Danmark!"

Og vi rullede ind i Mantua, rullede ind gjennem en mægtig lukket Bro! Møllehjulene bruste udenfor, - og saa vare vi i Mantuas Gader.

Stednavne og personnavne: Tyskland, Villafranca