En Formiddag, jeg kom ind i hans Atelier, saae jeg et Basrelief fuldført i Leer, det forestillede en dandsende Bacchant og Bacchantinde. "De spanske Dandsere have givet mig Ideen!" sagde han; "saaledes kunne de ogsaa dandse! jeg har tænkt paa deres yndige Dands, idet jeg gjorde dette!"
 

Jeg blev meget begjærlig efter at see disse Spaniens Børn, see den yndige Dolorés Serral - nu have Kjøbenhavnerne glemt hende; - det er et Aar siden hun var her.

Jeg reisse til Kjøbenhavn og saae - en Dands, der lod mig glemme de malede Coulisser og Lampelyset, jeg var med i Valencias Dale, saae de smukke Mennesker, hvor hver bevægelse er Ynde, hvert Blik Lidenskab.
 

Fra min Ankomst til Byen saae jeg hver Aften Dolorés dandse, men aldrig mødte jeg hende udenfor Scenen, aldrig saae jeg hende, uden naar hun dandsede der.
Nu var det sidst i October, koldt, regnfuldt og stormende, som vi kunne have det i vort kjære Land; de spanske Dandsere vilde bort; Dolorés sagde, som Pretiosa: "Til Valencia!" men Veien fra Kjøbenhavn til Valencia gaaer over Kiel. Hun maatte med Dampskibet "Christian den Ottende" i et nordisk Efteraars Veir, koldt og stormende. Den halve Forsamling af de godt Folk, der seilede ud for at sige Farvel, blev søsyg ved denne lille Tour.
 

Det var en nordisk Bølgedands! Dolorés blev strax mat; de smukke Lemmer bøiede sig til en Hvile, som ingen Hvile var; den ene Sø efter den anden slog over Dækket, Vinden peb i Tougværket; ja et Par Gange syntes Dampskibet at staae stille, og ligesom betænke sig om det ikke gjorde klogest i at vende om igjen. Vandkarafler og Tallerkner, skjøndt de stode surrede fast, rystede af Skræk eller Instinkt. Der var en Raslen og en Knagen; hver Planke i Skibet vaandede sig og Dolorés sukkede sag høit, at det trængte gjennem Skibsdækket; den fine, smidige Fod strakte sig krampeagtigt mod den tynde Brædevæg, hendes Pande berørte Skillevæggen -

- - Et Skib er dog en sælsom Verden! Til Høire skiller en Planke os fra Døden i Bølgerne, til Venstre kan en anden tynd Planke danne Cherubsværdet. Dolorés sukkede, jeg sukkede ogsaa! en heel Nat laae vi her og bogstaveligt sukkede for hinanden; - og Bølgerne dandsede, som Dolorés ikke kunde dandse, og Stormen sang, som jeg ikke kunde synge og under alt dette gik Skibet sin kraftige Gang, til Kieler-Bugten omsluttede os og lidt efter lidt den ene Passageer efter den anderi steg op paa Dækket.

Jeg fortalte Dolorés, hvilket Indtryk hendes Dands havde gjort paa vor Tidsalders første Billedhugger, jeg fortalte hende om Bacchant og Bacchantinde, og hun blev rød og smilte; jeg syntes ordentlig, at vi dandsede Fandango sammen paa den grønne Slette under de duftende Akasier. Hun rakte mig sin Haand - men det var til Afsked; hun reiste lige til Valencia.

Om mange Aar bliver Dolorés en gammel Kone, og hun dandser ikke meer, men da dandse forbi hende de Byer og Stæder, i hvilke hun har henrykket og hun husker da Kongestaden paa den grønne Ø i Norden, midt i det stormende Hav, det hun seilede over, hun tænker paa det Basrelief, i hvilket hun endnu svæver ung og smuk, - og hendes Fingre glide ned af Rosenkrandsen, som hun sidder med paa Balkonen, og hun seer ud over Bjergene. Og de, som staae om den gamle Kone, spørge hende da: "hvor er Du henne, Dolorés?"
Og hun svarer og smiler: "jeg var lidt til Søes i Norden!"