H.C. Andersen og livet på herregården Basnæs ved Skælskør

Herregården Basnæs ved Skælskør. Foto: Olav Sejerøe 2008

Indledning

H.C. Andersen har besøgt Basnæs ca. 38 gange. Disse besøg har han bl.a beskrevet i sine dagbøger. Nedenfor bringes en nutidig sammenfatning af nogle af teksterne, der omhandler livet på Basnæs og rejsen dertil. Teksten er ikke opført kronologisk, men skulle alligevel kunne give et sandfærdigt billede af Andersen besøg på herregården. / lbj

Velkomsten

Over indgangsdøren i hovedbygningen på Basnæs står følgende indskrift. »Guds Fred over Huset og hver den der hviler under dets Tag«. På Basnæs blev han altid meget hjertelig modtaget og nogle gange blev han bedt om at blive længe og i det mindste en måned. Hundene, især Lordi tog jublende mod Andersen.

H.C. Andersen havde det godt på Basnæs og havde mange drømmerier om natten  på herregården.

Rejse og indkvartering

På rejsen til Basnæs blæste vinden nogle gange Andersen iskold i ansigtet, så han frøs, men på hans værelse var der kogende varmt. En anden gang skriver Andersen, at da han kom til Basnæs var der fyret i hans kakkelovn at den var gloende og at han kunne sig brænde  på panelet. H.C. Andersen stillede store krav til sine stuer og var utilfreds med, at han ikke fik sine gamle stuer. Det var han kedeligt at han er kommet ind i det værelse, som frøken Schumacher engang beboede, her er koldt. —  Andersen har også bemærket , at lagnerne på Basnæs ikke var uddampede og at de var skyldt i at han blev forkølet og hæs.

Nogle gange stod der på værelsets bord  et stort glas med dejlige roser. De var meget venlige mod Andersen og pyntede op på hans værelse med blomster. Fru Hohlenberg havde sat smukke Markblomster op til ham og frøken Brandes kom med en lignende buket; En buket fra haven med en rose havde fru Scavenius sat og så bemærkede han, at græsset udenfor i år er tromlet.

En anden gang havde H.C. Andersen kørt med vogn fra Basnæs på halvanden Time til Basnæs, men der var også fuldblods heste spændt for vognen. Skyggen af deres hestenes ben på grøftehøjden, så ud som en klaverspillers hænder på pianoet. Fru Scavenius var ene hjemme og ventede ham med middagsmad. Han fik de to stuer ud til haven. Låste døren vel af. Der var uhyggeligt i stuen og da han kom i seng syntes han at der engang hoppede en lys flamme; det har vist ligget i mit syn.

H.C. Andersen skriver også, at han engang på lokummet fik noget snavs i sit øje og at det brænder og er vist fra en syg.

Under et af sine sidste besøg på Basnæs anbragte datteren i huset Luzie, på Andersens værelse smukke blomster fra drivhuset til afsked. Denne faldt ham tung, da han ikke tror at leve og komme mere til Basnæs.

Basnæs 1861 Kilde: Prospekter af Danske herregaarde  F. Richart og C E Secher. Kilde: Wikipedia

Det daglige liv

Aftenen på Basnæs kunne sommetider være dræbende, når han var sammen med den gamle stolte rigmand Kammerherre Scavenius, han forstenede al fri konversation og så gik han ikke til sengs før hen imod Klokken elleve. På andre aftner brugte Andersen meget tid på samtaler med gæster og familien. Desuden læste og skrev han meget under sine besøg på Basnæs. Stedet gav ham stor inspiration til bl.a.. sine eventyr.

H.C. Andersen gik under sine ophold på herregården også i vandet i Store Bælt. Desuden fordrev han tiden med bl.a. at plukke blomster, således plukkede han  bl.a. roser. Blomsterne blev nogle gange presset og sendt til venner og bekendte, således  en alpeblomst fra Basnæs haven  til Jules Jürgensen i Locle. Ved juletid hjalp han bl.a. med at binde tråd i kagerne til juletræet;

Haven

En god fornemmelse af haven på Basnæs får man ved at læse H.C. Andersens   brev til  Dorothea Melchior fra 28. maj 1871, hvor han foretager en vandring i havens forskellige afkroge:

Jeg sidder ved skrivningen af dette brev og når det er sluttet vil jeg begynde min vandring i haven. Jeg vil forsøge at føre Dem med. Først må vi over en bro, som ligner i det mindre, Marmorbroen ved Christiansborg, og vi står i haven på en grøn plet med frugttræer, hvor der en stor del af dagen spilles kroket. Endnu en voldgrav skiller haven fra stranden. Vandrer vi nu til højre kommer vi forbi gartnerens hus der er bygget som de landlige schweizerhuse og mellem bede med asparges og andre køkkensager når man ind i en høj gammel alle. Der begrænser en skovgrund fra gammel tid, hvor alt vokser som det kan og vil. Her er en hel fugleverden, råger, krager og alliker omkredser de høje træer, der er besatte med reder som var der tabt gødningsbanker på alle grene. Det er nu ikke noget smukt billede, men sandt og herfra har jeg motivet til Hønsegrethes skovomgivelse. Går man fra gården hen til venstre kommer man i "Anlægget", en skovbegroet mosegrund, hvor De finder i hele sin udstrækning Hønsegrethes to etages hønsehus, hvor "gamle Hønse-Cathrine" passer kalkuner, ænder og høns, mens en stor hund ideligt bjæffer uden for hundehuset. Herfra kommer man til stranden og om man vil ud af den til mark og skov, såvel granplantage, som bøgeskov.

Vejret 

H.C. Andersen beskrev vejret som foranderligt, den ene regnbyge følger den anden. Ved en storm noterede H.C. Andersen sig, at vandet nogle gange stod alen højt i gaderne Skælskør og var trængt ind i husene og at vejen til Basnæs var meget dårlig. Dette betød, at de nåede senere frem end forventet. Det ene store træ ved broen lå blæst om med rod og  vandet stod endnu over hele anlægget på gården.

Årstiderne

Foråret viser sig så livsfrisk, så uforandret; men Tiden var ikke som da han sidst så det. Den kolde vintertid med al den sorg og ulykke der har overvældet os alle, havde ligesom udvisket forårets friskhed, som det normalt plejer at være på Basnæs.

Æbletræerne var overdængede af røde hvide blomster, kodriver blomstrede i græsset og han klagede sig over de mange myg i haven. Andersen tog ofte blomster med hjem til København og når han f.eks skulle til middag hos Eduard Collin medbragte han til fruen to udsprungne duftende roser, som han tog  som knop i haven på Basnæs. I går var de dog sprunget ud i hans vandglas.

  Herregården Basnæs ved Skælskør.  Foto: Olav Sejerøe 2008

Festligheder

H.C. Andersen havde sendt brev til forpagter Holme med Indskriften til Monumentet for Jacob Scavenius der skal oprejses i Basnæs Have af Godsets Beboere. Denne obelisk er i enden af haven rejst af godsets beboere og H.C. Andersen har leveret teksten til som lyder: »Den oplyste, dygtige og hjælpsomme Godseier Jacob Brønnum Scavenius reistes denne Mindestøtte i Taknemlighed og Erkjendtlighed af Godsets Beboere den 19 Mai 1868«

Den 10. september 1869 var der fest på Basnæs i anledning af 50-års dagen for H.C. Andersens første ankomst til København samt udnævnelse til kommandør af Dannebrog af 2. grad. Han kom med jernbanen til Korsør hvor vognen fra Basnæs kørte ham til Basnæs med ankomst lidt efter kl 8.  I gaarden var der mange mennesker og foran broen over voldgraven var der rejst en æresport med tre dannebrogs flag og brogede lamper. På trappen blev H.C. Andersen modtaget af fru Scavenius, familien på Borreby, den gamle frue og frøken Carstenskjold, grev Holstein med frue og datter og Andersens gudsøn samt en del af godsets folk. I Haven blev der afbrændt et smukt fyrværkeri. H.C. Andersens navn strålede i alle farver, prægtige raketter fløj i luften. Grev Holstein holdt en hjertelig tale og H.C. Andersen takkede med hilsen til husets frue og alle vennerne her. Han talte om stedet (Basnæs) hvor så mange af hans eventyr var sprunget frem, »Klokkedybet« på Holsteinborg, Sneemanden, Valdemar Daa, Egetræet, & paa Basnæs. Andersen var særdeles træt og kom i seng efter elleve.

I Skjelskjør Avis stod der dagen efter et referat om festen på Basnæs for Andersen og om at vognen derfra, som ikke var stor nok til Sangforeningen. Det hele havde en noget ondskabsfuld tone og stødte Andersen. Han blev forstemt ved det og gik i ilde Humør til sengs.

Middage

H.C. Andersen var på Basnæs og var sammen med familien inviteret til middag paa Borreby, sammen med Qvistgaards frue og døtre, grevinden fra Espe og Andersen udbragte skålen. Den gamle Fru Castenskjold fortalte om unge milde pigeøjne der for 50 år siden i København havde hilst Andersen velkommen til byen og om hvorledes han nu efter mange år samles hos hende i det gamle Borreby af hvis sagn og minder en af H.C. Andersens  digtninger havde sit udgangspunkt, hvori fortaltes om striden i gammel tid mellem Basnæs og Borreby, om Waldemar Daa der vilde finde guldet, hvorledes de to gårde i den unge slægt vare i kærlighed og at de også søgte guldet, men i huslivets lykke og at Andersen nu ville udbringe en skål for den første guldklump de havde fundet, nemlig Lille Bertha.

Til pinse var Andersen på Basnæs og der var stor middag på stedet, hvor bl.a. Byfogeden Schjørring udbragte en skål for ham. Andersen viste ham udsigten fra tårnet, gravstenen over rådmanden i Skælskør og monumentet for den afdøde Scavenius til Basnæs.

En dag er familien kørt til middag på Espe og H.C. Andersen har for denne dag bl.a. noteret: "Jeg er nu ene Herre paa Basnæs; Middag lavet for mig alene, Aftensmad alene. Begyndt paa »Tante Tandpine«. Familien kom hjem lidt efter Klokken elleve til Aften."

Sorgen

På Banegården i Korsør holdt vognen fra Basnæs, med fyrige heste og elegant
kusk . Efter to timers kørsel, nåede han Basnæs. Fru Scavenius var forstemt da hun ved sin hjemkomst fik bud om, at Luzie Carstenskjolds yngste datter, kun 6 uger, var død. Hun var i sin triste stemning der vedvarede under hele Andersens ophold på Basnæs. Til Middag kom Luzie og var ret rolig.

I København

Andersen fik i København en kasse fra Sorø med en melon. Den kommer rimeligvis fra Basnæs. Han skrev derfor straks brev til Fru Scavenius og forærede melonen til Jette Collin. Melonen er vistnok fra en af de kerner som Andersen bragte hjem fra Afrika.

Andersen er i København og gør sig tanker om Basnæs, Gud ved om dette år er det sidste han kommer til det ellers for ham hjemlige Basnæs. Dagen efter hans fødselsdag den 3 april kom en karl med en særdeles smuk buket med myrter og store roser, den skulde have været bragt til ham i går fra fru Scavenius på Basnæs  Jeg forærede den til Fru Henriques som var henrykt over den. - -

Lars Bjørnsten November 2010.

Tak til Olav Sejerøe for lån af billeder.