H.C. Andersen:

”Den grimme ælling”

"Den grimme Ælling"

"The Ugly Duckling"

Eventyret om ”Den grimme ælling” er et af H.C. Andersens mest kendte og populæreste eventyr både i Danmark og i udlandet. Andersen har ifølge sin dagbog for 1842 arbejdet med en historie om en and

H.C. Andersen havde i juli 1842 taget ophold på herregården Gisselfeld på Sjælland og den 5. juli 1842 opføres for første gang H.C. Andersens stykke: "Fuglen i Pæretræet", som et dansk sommerskuespil på det kongelige Teater i København. H.C. Andersen fik en tilbagemelding om at stykket havde fået meget bifald, men at der også blev hysset, selvom han ikke vil lade sig gå på af dette blev han i trist humør og gik om i skoven og på marken og følte sig mindre vel , men så fik han en idé  til en »Historie om en And«, og det hjalp lidt på humøret (Dagbogen 5. juli 1842).

Først den 7. oktober 1842 er Andersen færdig med en »Historie om en And« , som var blevet til eventyret ”Svaneungen” ,som i sidste øjeblik blev omdøbt til ”Den grimme ælling”. Eventyret om "Svaneungen" som blev til eventyret om "Den grimme Ælling" er ifølge hans dagbøger påbegyndt tirsdag den 26. juli 1842, mens H.C. Andersen opholder sig på herregården Bregentved, men idéen er udsprunget på Gisselfeld jvf ovenstående. 

 Til mange af Andersens eventyr findes originalmanuskripterne, men ikke det til Den Grimme Ælling. Dette eventyr blev udgivet i et eventyrhefte i november 1843 sammen med eventyrene ”Kjærestefolkene”, ”Englen” og ”Nattergalen”. Andersen bruger på sine rejser i Europa i årene 1843-47 ofte eventyret som ”oplæsningen”. Et eventyr om, et forfulgt og misforstået væsen, der må gå så meget grueligt igennem før det udfolder sig flot i sin skjulte storhed. Et eventyr, der er synonymt med H.C. Andersens egen livshistorie, men sat en i en meget flot og gennemtænkt psykologis sammenhæng. En sammenligning Andersen ikke var ked af, tværtimod var det kun med til at støtte ham i den stigende popularitet først i udlandet og siden hen i Danmark.

  Efterhånden blev grænsen mellem liv og værk brudt i H.C. Andersens forfatterskab, så det var svært at skelne mellem virkelighed og fiktion. Eventyret om den grimme ællings kamp for livet og retten til at have sin egen personlighed og natur. Ællingen får undervejs i eventyret et modspil i form af den omsorg og medlidenhed, som udvikler sig i eventyrets tekst på den stakkels forfulgte og grimme ællings vegne. Modsætningen mellem ællingens styrke og svagheden bliver tydeligere i dette modsætningsforhold. Ællingen kæmper imod ydmygelser, nød m.m. for til sidst i eventyret at blive fodret af borgerskabets børn. Eventyret er meget analogt med Andersens eget liv og grænsen mellem virkeligheden og fiktionen er ikke tydelig og klar. H.C. Andersens egen levnedsbeskrivelse blev på den måde et vigtigt element i eventyrdigterens eventyrverden. Det betyder ikke noget at være født i andegården som grim ælling, når man kun har ligget i et svaneæg!

Den danske digter Johannes Carsten Hauch skriver i et brev af 20. november 1843  til H.C. Andersen om hans nye eventyr "Den grimme ælling". Det har gjort et stærkt indtryk på ham og han mener, at den er et af Andersens allerbedste eventyr. Han anser det for at være et klassisk eventyr, der er alt det der skal være i et eventyr og den symbolske betydning slutter sig hertil på den nøjagtig og naturlig måde. Der er en dyb sandhed deri at al den hån og smerte, som den stakkels svaneunge må gennemgå, da den er faldet ned i en lavere kreds, er med få og grundige ord gengivet. Historien om Katten og Hønen, der anser sig for at være den bedste del af verden, og der foragte alt, hvad der ikke kan spinde eller lægge æg, gentager sig hver dag på jorden. Slutordene "Det gjør ikke Noget at være født i Andegaarden, naar man kun har ligget i et Svaneæg" er af den natur, at de burde være et ordsprog, hvis de ikke, hvad jeg er uvidende om, allerede er det. Jeg gratulerer Dem og os til den fortælling og skriv os mere af den slags.

 lbj

Foto: Lars Bjørnsten Odense