Jernbanen:
H.C.Andersen, som MY-lokomotiv 2005
H.C. Andersen, som MY-lokomotiv,
der kørte på jernbanen i Odense 2.
april 2005 i anledning af
eventyrdigterens Hans Christian
Andersen 200 års fødselsdag
H.C. Andersen kørte ofte med tog på
sine rejser og derfor markeres hans
200 års fødselsdag i Odense også med
en afsløring af et "H.C. Andersen
tog" . Ikke et tog fra hans tid, men
et forholdsvis nyt lokomotiv nemlig
Danmarks første MY-lokomotiv med nr.
1101. Dette diesellokomotiv vejer
110 tons og er bygget i 1954.
Lokomotivet har ikke sin oprindelige
røde farve, men er i anledningen af
HCA fødselsdagen designet og
udsmykket med en blå foliedragt der
bærer digterens navn samt årstallet
og fødselsdagen samt sammen til
2005
med stafferinger på siderne og i
enderne. Et billede af H.C. Andersen
og hans kendte ordsprog "At reise er at leve" på 4 sprog - dansk, tysk,
engelsk og kinesisk. Desuden prydes lokomotivets ender af Viborg Kommune og Fyns
Amts symboler. Støtter i projektet
er desuden den fynske modelfabrik Heljan,
Jernbanemuseet i Odense,
Skiltecentret, Sats og Tegn,
MY lokomotivet vil i perioden 2.
april 2005 og 6. december 2005 kører
Danmark rundt og gøre reklame for
"H.C. Andersen" og at :
-
At rejse er at
leve...
-
To travel is to
live...
-
Reisen ist
leben...
I rejseskildringen
En digters Bazar'
fra
1841 beskriver H.C. Andersen
begejstret sine første
oplevelser med jernbanen.
Rejseskildringen
En
Digters Bazar udkom i 1842 og
den bygger på H.C. Andersens store
Europa- og orientrejse i perioden
1840-41. Den er den største af hans
rejsebøger og er en broget,
stemningsfyldt og malerisk skildring
af oplevelserne på rejserne i de
forskellige lande, hvor
mennesker og landskaber gjorde et
stort indtryk på ham.
Nedenfor bringes nogle uddrag fra
rejseskildringen :
-
Dampmaskinen
spændes foran med sin Mester paa,
der veed at styre og standse
den, Vogn kjædes ved Vogn med
Mennesker eller Qvæg, og saa
kjører man.
-
man hører ogsaa
milevidt Signalpibens Lyd, naar
Toget er i Fart,
-
See, det er en
Jernbane! jeg vil haabe, man har
forstaaet mig.
Det var første Gang i mit Liv,
jeg skulde see en saadan.
-
Jeg vil ikke
negte, at jeg havde forud en
Fornemmelse, som jeg vil kalde
Jernbane-Feber,
-
Jeg stirrede paa
disse Vogne, paa Locomotiver,
løse Karrer, vandrende Skorstene
og Gud veed hvad, de løb som i
en
Trylleverden mellem hverandre;
-
Det er en
temmelig bekjendt Anecdote om en
Americaner der første
Gang kjørte med Dampvogn, at han
ved idelig at see den ene
Milepæl fare
forbi efter den anden, troede at
han kjørte over en Kirkegaard og
saae
Monumenter
-
Signalpiben
lyder - men den lyder
ikke smukt, den har meget
tilfælles med Svinets Svanesang
i det Kniven
trænger det gjennem Halsen; man
sætter sig ind i den mageligste
Karreet,
-
Det er som By
ligger tæt ved By; nu kommer een,
nu atter een! man kan ret tænke
sig Trækfuglenes Flugt, saaledes
maae de lade Byerne efter sig.
-
Naturen selv
faaer man ikke her i større
Portioner, men vel i
længere Drag, and i Dampvognen.
O, hvilket Aandens Storværk er
dog denne Frembringelse! man
føler sig jo mægtig, som en
Oldtids Troldmand! vor magiske
Hest spænde vi for Vognen, og
Rummet forsvinder; vi flyve som
Skyerne i Storm, som Trækfuglene
flyve! vor vilde Hest fryser og
snøfter, den sorte Damp stiger
ud af hans Næseboer
Links:
Alle foto: Lars Bjørnsten 2. april
2005 |