Andersens manglende selvstændighed
Det varede længe, inden han fik den selvstændighed, som må til, hvis man skal
gøre sig gældende i et samfund. En aften sagde han til mig: "Det er maaske
underligt at sige det, men i mange Aar tænkte jeg : " Det er dog ogsaa rædsomt,
der er slet ingen Karakter eller - Hvad skal jeg kalde det? - Personlighed ved
Dig ?
Du er som alle Folk paa Gaden; der vilde Ingen kunne tegne Din aandelige
Skikkelse, skøndt nok Din legemlige; men der blev saa blot en Karrikatur". Se
dette synes ikke mere; jeg er dog en en særegen Skikkelse - ikke sandt ?
H. C. Andersen tegnet af Fritz Jürgensen.
Kilde:
www.kb.dk, 02032002
Andersen har svært ved at sige sin mening
" En
anden gang sagde han "Langt hen i mit Liv turde jeg næsten aldrig sige min
Mening, før en Anden, en stor Mand, havde udtalt sin, da gentog jeg, hvad han
havde sagt. Så gik Heibergs "Alferne" i 1835 sammen med et dårligt stykke af
Vilhelm Holst - det var i anledning af kongens fødselsdag.
Ved en højtidelighed
lejlighed måtte der ikke klappes. Jeg var meget begejstret over "Alferne" og
næste dag kom jeg så i dameselskab med Fru Bülow og flere. "Naa, Andersen" sagde
Fru Bulow, "hvad synes De om Stykkerne iaftes?" "Jo, det ene var dejligt!" "Ja
ikke sandt, Holst har rigtig meget Talent - - det var rigtig kønt!"" Naaaa -
nej, det finder jeg nu daarligt - jeg mente Heibergs". " Heibergs ! Det rædsomme
Stads - det er jo gyseligt; jeg kan sige Dem, at de ude hos Prins Christians
finder det under al Kritik!".
Så blev jeg vred og svarede: " Er det rigtigt, saa
har de hos Prins Christians ikke Begreb om, hvad der er sand Poesi." "Men du
store Gud!" råbte damerne og slog hænderne sammen. Næste dag mødte jeg
Heiberg og sagde: " Tak for "Alferne" ! Det var dejligt, det var mageløst!"
Heiberg svarede: "Naa, det glæder mig, De synes om det og forstaar mig; jeg
faaer ellers vist ikke megen Glæde af det; jeg hører man vil pibe der ud !"
Johan Ludvig Heiberg 1791 - 1860
Foto: Lars Bjørnsten Odense
"-
Snart forandrede Stemningen sig, Kritikken roste det, og jeg fik Mod; jeg
begyndte nu altid at sige min egen Mening, og det så meget mere, som jeg
mærkede, at den faldt sammen med deres, hvis Dom jeg satte pris på, og at den
efterhånden blev den almindelige."
Artiklen er skrevet af Nicolai
Bøgh, se nærmere
her!
|