Andersens ilen er en del af hans
grundkarakter
H.C. Andersens tegning i sin
dagbog fra den søndag den 23. maj
1831 , hvor han var på vej til
Braunsweig.
Kilde: www.kb.dk 121106
Andensteds i Hartzrejsen siger han:
" Der er en forunderlig Ilen med
Alt, der lever i mig og egentlig
udgør min Grund-Karakter. Jo
interessantere en Bog er mig, jo
mere iler jeg for at faa den
gennemlæst, for at have det hele
Indtryk; paa selve min rejse er det
ikke ret det Nærværende, der glæder
mig, jeg iler efter noget Nyt for
atter at komme til et Andet;
Hver
Aften, jeg lægger mig til Hvile,
higer jeg efter næste Dag, ønsker,
at den var og naar den kommer er der
dog en Fremtid længere borte, der
beskæftiger mig. Døden selv har mig
noget Interessant, noget Herligt,
fordi en ny Verden da aabnes for
mig. Hvad mon det egentlig er, mit
urolige Jeg iler efter?"
Tegning af H. C. Andersen
Amalfi, Italien 5 marts 1834.
Kilde: Odense Bys Museer.
"Nordens mørke" og "Sydens lys"
Sådanne udtalelser karakteriser hans
rejselyst. Han sammenlignede sig
selv med de boboniske stene i
nærheden af Bologna, der indsuge
solstrålerne, for at senere i mørket
kunne lyse deraf. Nede i sydens sol
hentede han nyt indhold til at leve
af Nordens mørke. I et utrykt brev
til Ingemann skriver han:
" Paa
Rejsen selv faaer jeg aldrig
skrevet, heller ikke - som Folk
kalder det - "samlet Stof" . Rejsen
er for mig et Forgyngelsens Bad,
sindet bliver lettere, faaer sin
Ungdom." I "Ahasverus" siger
han: "At se sig om gør Livet langt
og rigt."
Andersen kendte ikke til hjemve !
I "en Digters Bazar"
staaer der: "Den, som har et Hjem i
Hjemmet, kan føle Hjemve; Den, som
intet har, føler sig lige hjemme
overalt," og andensteds i samme Bog;
"Aldrig kendte jeg hjemve; Den,
som intet har, føler sig lige hjemme
overalt," og andetsteds i samme bog:
"Aldrig kendte jeg Hjemve, uden Det
er Hjemve, at hjærtet opfyldes af en
forunderlig Kærlighed ved Tanken om
de Kære i Hjemmet, en underlig
Vellyst, der udmaler det Øjeblik
første Gang igen at se dem i den
kendte Omgivning, det træder saa
levende frem, at Taarerne komme i
Øjnene, Hjærtet bliverblødt og maa
med Magt rive sig løs fra disse
Tanker. Er dette Hjemve, ja, da
kender jeg den ogsaa. Hjemkomstens
første Øjeblik er dog Buketten af
den hele Rejse."
Artiklen er skrevet af Nicolai
Bøgh, se nærmere
her!
|