Nicolaj
Seidelin Bøgh og H.C. Andersen
Nicolaj
Seidelin Bøgh.
Født 12. maj
1843 i Skamstrup.
Død 13.
oktober 1905 på Frederiksberg.
Personalhistorisk forfatter og
digter, lærer ved Flådens
Skoler.
Nicolai Bøgh kilde: www. kb.dk 260906
Præstesøn fra Skamstrup ved
Jyderup. Bror til Frederik Bøgh.
Skolegang i København fra 1861,
hvor han boede hos sin onkel,
sognepræst ved Garnisonskirken
Nicolai Gottlieb Blædel og her
stiftede bekendtskab med mange
store personligheder i det
københavnske kulturliv. Student
1866 fra Borgerdydskolen i
København. Litterær debut 1872
(De Hvide Roser, sammen med
William Bloch). Forfatter til en
række digtsamlinger (særligt
Digte, 1875 og De Nygiftes
Sange, 1880) og til talrige
større og mindre biografier over
navnlig danske forfattere fra
1800-tallet.
Hovedværket er
Christian Winther, et
Livsbillede I-III 1893-1901.
Titulær professor 1890.
Ledsagede H.C. Andersen på
dennes sidste udlandsrejse til
Schweiz og Italien 1873. Udgav
sammen med C.St.A. Bille efter
H.C. Andersens testamentariske
bestemmelse Breve til H.C.
Andersen 1877 og Breve fra H.C.
Andersen 1878 I-II.
Kilde: Wikipedia,
den frie encyklopædi.
Nicolaj Seidelin Bøgh fortæller om møderne med H.C. Andersen.
Jeg holdt mest af at være sammen med Andersen i en lille kreds, hvor han
følte sig helt hjemme. Der kunne han være ubeskrivelig hyggelig og morsom, så
naturlig og gemytlig, så ungdommelig og særegen, og han kunne da sidde og
oprulle det ene billede efter det andet af sin erindrings bog. jeg skal fortælle
noget af det, jeg således har hørt fra hans mund. |