Andersen laver
nar med folk i sine tekster
Han har selv fortalt
mig, hvorledes han som parodier
satte ind i "Fodrejsen" digte, han
havde skrevet under tårer; han
tænkte: "De vil Allesammen gøre Nar
ad dem, hvis jeg lader dem trykke
for Alvor, saa er det bedst, at jeg
selv gør Nar ad dem".
I sin
"Fodrejse" siger han: "Menneskene
omkring os kunne ofte saaledes
spotte vore Følelser, lege med vort
Hjærte, at vi selv - maaske det er
fejl - gribe det som et legetøj for
ikke at gælde for en følsom Nar midt
i den Stores fornuftige Verden".
Hvor har
han dog ikke mange gange for
spottens skyld gjort vold på det
bedste i sig! Og dog levede han i en
forholdsvis naiv og umiddelbar Tid.
Mon han vilde være blevet en H.C.
Andersen, hvis han var født i en så
kritisk forstandstid som vor? Ville
hans stærkeste evne ikke være blevet
dræbt under "grinets" svøbe? Stor
bliver kun den, hvis evner ganske
svare til tidens fordringer.
Artiklen er skrevet af Nicolai
Bøgh, se nærmere
her!
|