H.C. Andersen og damen i HellebækEn sommerdag var Andersen og en københavns dame indbudne til middag hos deres
fælles venner, som lå på landet i Hellebæk. Den omtalte Dame var bekendt for
altid at komme en temmelig lang tid efter den fastslåede, og dette forbitrede
Andersen, der satte stor pris på at spise præcist.
Den hellebækske frue stod i
vinduet og spejdede. " Der er hun" udbrød hun pludselig og viste op ad Vejen;
"men nu maa De ikke skænde paa hende, Andersen, lad det nu gaa rart og
fredeligt, og bring hende ikke i Misstemning!" "Jeg skal ikke sige et eneste
Ord," svarede han, "skøndt det er 3 Kvarter over Tiden."
H.C. Andersens guldur, som spiller en central rolle i fortællingen
Artiklen er skrevet af Nicolai Bøgh, se nærmere
her!
Foto: Lars Bjørnsten Odense
Så gik han ud på vejen,
tog sit ur op og viste det frem mod den kommende, truede med hånden og gjorde
bevægelser, som om han ordentlig ville banke hende, hvor på han udstødte lyde,
som når man rigtig slår til.
Damen kom nærmere, og så var det en aldeles
vildfremmed person. Hun så yderst forbavset på Andersen og luskede ængstelig
uden om ham, som mente hun, han var et vanvittigt menneske, man måtte frygte for
at komme i berøring med.
Andersens ur og arme faldt ned, og uendelig flov gemte
han sig inde i huset, hvor fruen var nær ved at dø af latter. Da den så længe
ventede endelig indfandt sig, slap hun for videre tiltale, da Andersen følte sig
for myg efter den prostitution.