Der bliver lavet gæk med Andersen på herregården
Sandsynligvis er den herregård der tænkes på
i historien Herregården Glorup på Østfyn.
Foto: Lars Bjørnsten 5. juni 2006. Artiklen er skrevet af Nicolai Bøgh, se nærmere
her!
Med stort humor fortalte han, at han i en sommerferie havde været i besøg på
en fynsk herregård, hvor der tillige var samlet en mængde unge. En aften kom han
op og skulle i seng, så var lagerne sammenfiltrede med burrer, som han forbitret
måtte skaffe til side, om han overhovedet ville i seng. Langt om længe faldt han
i søvn. Så vækkedes han af hanegal, og da han skulle undersøge, hvor hanen var
fandt han den i kakkelovnen. Han ville have fat i den, men den huggede ham i
hånden. Endelig lykkedes det ham at bemægtige sig den, og på hovedet kom derud
af vinduet. Da han så igen var kommet i seng og faldet i blund, begyndte det at
summe med oldenburre rundt i stuen. De havde været anbragte i et kræmmerhus oven
over hans hovedgærde. Nu var ævred opgivet, og han fik naturligvis ingen søvn
mere.
Da han om morgenen kom ned i spisestuen, sagde han til husets frue, at han
var ordentlig vred, det var han og han straks ville rejse. "Hvad vil det dog
sige?" Hvad er det, Andersen?" spurgte hun og fik nu hele historien. "Jeg vil
lade det gaa med Burrerne," sagde han, "der var kun faa af dem, og jeg vil til
Nød lade det gaa med Hanen - skøndt den kunde have gjort megen ødelæggelse rundt
i Stuen; men jeg vil ikke lade det gaa med Oldenborrene, for det var
ondskabsfuldt." Fruen gav ham gansk ret og bekalgede de unges uvornhed, men bad
ham være overbærende. Han måtte dog tro, det var bare spøg og ubetænksomt gjort
for at more ham. "Ja, det var en rar Morskab" sagde han, "jeg fik jo næsten ikke
lukket et Øje". Imidlertid indfandt sig lidt efter lidt de unge, og da de
mærkede, hvor vred han var, blev de meget ilde tilmode: "De havde virkelig ikk
ment noget ondt med det" "Naa" sagde Andersen, " saa vil jeg tro Dem på Deres
Ord og tilgive det, fordi det er Sommerferie; men en anden Gang taaler jeg det
ikke, det vil jeg sige Dem".
Bemærkninger:
Denne oplevelse har han delvis benyttet i sin roman
"
O.T " Afsnit 7 i slutningen.
Se mere om H.C.Andersen og Glorup Slot
lb / 071106
|