Andersen brød sig ikke om børn på skødet
En særlig kær og kritikløs kreds havde han i børnene. De måtte kun ikke være
for nær på ham, og han ville på ingen måde have dem på skødet. De forskellige
billedhuggere ved konkurrencen om en billedstøtte af Andersen til Rosenborg Have
havde gjort nogle skitser, i blandt hvilke der var nogle, hvor digteren sad med
er barn på skødet og børn tæt på sig, og Andersen selv havde set disse, blev han
vred. Han sendte bud efter mig og forlangte, at hvis han døde og en sådan skitse
blev antagen, skulle jeg offentlig i hans navn protestere " for saadan kunde jeg
ikke sidde med Børn" Men hvor gerne læste han ikke for dem, når de var lidt på
afstand, og hvor de nød de ikke eventyrerne fra hans mund! Man kunne bruge hans
egne ord i "Ahasverus"
Det er en Lyst at se, hvor de smaa Sjæle
kan læskes ved mit Ord, som var det Kilden, der sprang i Ørknen frem
ved Mosestav, - |
Eventyrstatuen af H.C. Andersen i Kongens Have i København.
Foto: Lars Bjørnsten Odense
Artiklen er skrevet af Nicolai Bøgh
se nærmere her!
Bemærkninger:
I forbindelse med arbejdet med, at
rejse en statue af digteren inden hans død i 1875 kommenterede H.C. Andersen selv
skitserne og hans mening var klar: At han foretrak at foreviges alene
og han blev særlig stødt over at skulle have børn ved sin side, fordi han - som
personlig langt mindre var en børneven i virkeligheden end i fantasien. Han
betragtede det som en halv fornærmelse, at man ville sige, at hans forfatterskab
væsentlig kun var en digtning for børn. Det kan ses i at det naive i hans
værker, selv i hans eventyr ofte er parret med en skarp satirisk refleksion, at
børn godt nok kunne le eller græde ved en stor del af hans eventyr, men at disse
dog i i sin fulde udstrækning nydes af voksne
lb 011106
Links:
http://www.visithcandersen.dk/hist-hca-kgs-have.htm
|