H.C.Andersen Information

HOME-START

OP

 

 

 

H. C. Andersen: "At rejse er at være på eventyr"

Andersens eventyrnatur jog han ud i verden, for at han der kunne opleve eventyr. "At rejse er at være paa Æventyr" sagde han, "at rejse er at leve". I "Skyggebilleder af en Rejse til Harzen og det sachsiske Schweiz" udbryder han:" O, rejse, rejse!

Det er dog det lykkeligste Lod, og derfor rejse vi ogsaa Alle; Alt rejser i det hele Univers! Selv den fattigste Mand ejer Tankens vingede Hest, og , bliver den svag og gammel, tager Døden ham dog paa Rejsen, den store Rejse, vi Alle rejse. Bølgerne rulle fra Kyst til Kyst.

Skyerne sejle hen ad den store Himmel, og Fuglen flyver med over Mark og Enge, Vi rejse Alle; selv de Døde i deres stille Grave flyve med Jorden rundt om Solen". I "En Digters Bazar" siger han:" Paa Rejse maa jeg tumle mig fra Morgen til Aften, jeg maa se og atter se.

 Man kan jo ikke bestille Andet end pakke hele Byer, Folkefærd, Bjærge og Have ind i Tanken, altid jage, altid gemme; der er ikke Tid til at synge en eneste Sang, ja, jeg er ikke engang oplagt dertil.

Artiklen er skrevet af Nicolai Bøgh se nærmere her!

Foto: Lars Bjørnsten Odense

 

 

 


Copyright © 2002-2014     www.visithcandersen.dk