H.C.Andersen og sengeredning

Det fortælles, at Danmarks elskede gamle digter H.C. Andersen forlangte, at hans seng skulle redes på en ganske bestemt måde. Han lå i ustandselige skænderier med sine værtinder på de forskelle herregårde, fordi de ikke forstod at føje sig for hans udtrykkelige ønsker.

Engang skulle H.C. Andersen bo på Holsteinborg, og han drev her pigerne til åbenlys fortvivlelse ved at flå tæpper og dyner af, indtil det blev, som han ville have det.

H.C. Andersens seng, som han har overnattet i ved besøget på Børglum Kloster. Hvorvidt den er redt på rette måde, må stå hen i det uvisse!! 

 At det ikke altid har været nemt at tilfredsstille H.C. Andersen fremgår ikke alene af fortællingen, men også skriftligt af følgende optegnelser i hans dagbøger:

Fredag den 12 juni.1874

Da jeg kom iseng var min Seng særdeles daarligt redt, uagtet Jomfru Jørgensen af mig selv havde faaet den tydeligste Beskeed. Snart gik Natlampen ud, jeg laae i Mørke, det stormede ude; Madratsen under mig laae skjevt, jeg skreed ud ad, Tepperne over mig gleed ideligt saa at jeg tilsidst laae ubedækket til Venstre; jeg frøs, kunde ikke faae Orden i Tingene, blev ærgerlig, vendte og dreiede mig, fik stærkere Gigt-Smerter i venstre Arm. Sov meget urolig og da strax i morgenstunden Grevinden saae ind til mig beklagede jeg mig og var ganske ynkelig.

Fredag 29 december 1865 på Basnæs.

Vi kjørte, det var som Veien aldrig fik endt, Kl var over ni før vi naaede Espe; mit Værelse var
meget godt, men Lagnerne maatte jeg paa ny uddampe og Overdynen var tung som en Madrasse, vist nok en Underdyne, jeg fik den bort og Tepper istedet. Modtagelsen meget
venlig. Grevinden er høist elskværdig.

3. juni på 1857 Basnæs

I Nat frøs jeg stærkt, da Pigen havde givet mig Teppe for Dyne. Det blæser stærkt.

Torsdag 31. juli 1873 på "Rolighed" hos Melchior

Jeg ringede, men forgjæves, saa blev jeg gal i Hovedet, hun er aldeles tank[e]løs og dum den Pige; de Andre holde paa hende, men Skyld er hun i da min Sygdom  ifjor begyndte at hun ikke lagde Mærke til at mine Lagener og Dyner vare gjennemtrængt af Fugtighed, da Væreiset i en Ugestid havde staaet ledigt i raat, vaadt Veir. Det var mig en Qval i Dag at klage og bede, naar jeg skulde have een til at passe mig da at have Een som hørte mig ringe.

Tekstkilde: Tidens Kvinder 24. januar 1942 og H.C.Andersens Dagbøger

Foto: Lars Bjørnsten 2008