Frk. Inger Kochs møde med H.C.Andersen

I anledning af 150 året i 1955 for H.C. Andersens fødselsdag var der i datiden aviser og blade mange reportager om H.C. Andersen og om folk der havde kendt ham

En 89-årig dame Frk. Inger Koch fra Frederiksberg fortæller  fra sin lejlighed udsmykket med minder om H.C. Andersen, således et kunstfærdigt silhuetklip med "levende" personer samt et prospektkort med en julehilsen fra H.C. Andersen i Nice. Hun husker tilbage til sit barndomshjem i Ny Kongensgade i København, hvor han var familien fredagsgæst til han døde i 1875 og hvor hun og hendes søskende kæmpede om at få en plads på knæet af Andersen og høre ham fortælle om alt det mærkelige der levede og voksede i hans fantasi. At han var på besøg kunne ses af der i forstuen stod galocher og den høje hat på knagen. Galocherne var så store de ikke kunne være andres.

Familien overtog i 1860 huset i Ny Kongensgade efter sin bedstefar og bedstemor. Bedstefar var bygningsdirektør Jørgen Koch og bedstemor var datter af admiral P. F. Wulff, som H.C. Andersen kom til og fik hjælp hos. Andersen fortsatte med at være fredagsgæst og hendes indtryk stammer fra den tid da hun var 7- 9 år gammel. H.C. Andersen var hendes lillebrors gudfar.

H.C. Andersen var inviteret til middag disse fredagsaftener og der skulle så hentes linser hos bagermester Otto på Strøget, for Andersen godt kunne lide dem. Børnene deltog ikke i middagene, men kiggede gennem nøglehullet for at hvad der foregik. Hun husker hans store fødder og at han kunne være meget genert, kejtet og kantet, men dette gled på en mærkværdigmåde af ham , når han var sammen med børn . Han var sød, spøgte og lo, når børnene trængtes om hans stol og stoleryggen og han satte dem på hans knæ og fortalte sine forunderlige eventyr. Når han ikke fortalte, tegnede han for os og klippe små silhuetter, der kom til at stå levende og stærkt for os børn.

H.C. Andersen står lyslevende for hende siddende i store skødefrakke omgivet af os børn, der ikke kunne blive trætte af at høre ham fortælle eller forvandle papir til figurer og situationer. Han var en stor børneven.

Hendes sidste indtryk af Andersen var da familien kørt før hans død besøgte ham i Havnegade. Hun husker hans sammensunkne skikkelse, det magre, indfaldne og gustne ansigt. Det var en lykkelig verden jeg lærte ham at kende i.

Lars Bjørnsten 11. januar 2009

Kilde: Politiken 2. januar 1955:

Foto: Lars Bjørnsten Odense