H.C. Andersens Hus i Odense ...igennem 50 år.

1958:

Den 2. april 1908 åbnede H. C. Andersens Hus i Odense sine døre. Det er altså nu 50 ar siden.
Ved den fest, som Odense by afholdt på digterens hundredårsdag 2. april 1905, fremsatte den københavnske forlægger Ernst Bojesen den tanke, at byen burde købe det lille hjørnehus i Hans Jensensstræde, som stedlig tradition havde udpeget som digterens fødested, og indrette det som ramme om samlinger, der skulle give et indtryk af H. C. Andersens mærkelige livshistorie.
Forslaget blev fulgt, Ernst Bojesen skitserede retningslinierne for museets indhold, og den senere professor, dr. phil. Hans Brix fik overdraget at foretage det grundlæggende indsamlingsarbejde.
Det blev fastslået, at museet skulle være som en billedbog til „Mit Livs Eventyr", og det var et lykkeligt tilfælde, at arbejdet blev begyndt så tidligt. Endnu levede medlemmer af de familier, der havde stået H. C. Andersen nærmest, og som pietetsfuldt havde bevaret de mange minder om digteren.
Da museet åbnede, kunne man præsentere en samling, der gav hovedlinierne i H. C. Andersens livshistorie. Man lagde vægt på at vise den, som den spejlede sig i de officielle papirer, men man ville også lade digteren selv tale. Derfor indsamledes et omfattende brevstof; rækker af breve vekslede med Henriette Hanck, Henriette Wulff, fru Scavenius på Basnæs, forlæggeren Carl B. Lorck, og mange enkeltbreve til venner i ind- og udland fortæller om hans oplevelser og sindsstemninger.
Som et muntert indslag virker de mange klipninger og billedbøger, som han med legende lethed fremstillede. Hans store samling af egenhændige tegninger fra Italien fortæller om det indtryk, dette land gjorde på ham; de er også udtryk for hans digteriske fantasi og mangfoldige talenter. Gennem alle livsaldre følger man digteren i malerier, tegninger og fotografier, og de bevarede møbler og personlige ejendele fortæller om det milieu, han levede i, og de ting, der omgav ham.
Nerven i museet er digterens egne værker, og hovedstykket er manuskriptet til „Mit Livs Eventyr". Om det samler sig en snes eventyrmanuskripter og de talrige udgaver af hans værker — ikke blot danske udgaver, hvor samlingen er komplet — men også mange udenlandske, der repræsenterer ca. 60 forskellige sprog, og som stadig forøges. De er vidnesbyrd om, at H. C. Andersens digtning stadig er levende litteratur.
Hvis mani 1908 troede, at samlingerne stort set var afsluttede, tog man fejl. De gamle rammer sprængtes. I 1930 skænkede Thomas B. Thrige sin fødeby de nye mindebygninger, i hvis kuppelsal Niels Larsen Stevns skabte de otte store fresker med motiver fra „Mit Livs Eventyr", et hovedværk i dansk kunst. Samme år skænkede Odense teater det hus, hvor H. C. Andersen tilbragte sin barndom fra det andet til det fjortende år, det hus, hvortil digterens kæreste barndomsminder knyttede sig. Her er nu minderne om denne periode af H. C. Andersens liv anbragt.
I 1912 mente man, at „H. C. Andersens Hus øver en ikke ringe tiltrækning på turisterne". Da havde man på et år haft 2.400 gæster. I de senere år har besøget gennemsnitlig været 125.000, og i sommertiden udfolder der sig
museets lokaler et internationalt sceneri.
H. C. Andersens Hus udgiver årbogen, Anderseniana" og har i de senere år udsendt en række skrifter til belysning af digteren og hans værker. Også dette 50 års jubilæum vil blive markeret, idet man udsender vice-efor, cand. mag. Elisabeth Hudes bog „Henriette Hanck og H. C. Andersen. Skribentinden og Digteren", et værk på ca. 380 sider, der giver en fornem analyse af bogens to hovedpersoner og henvender sig til enhver, der har interesse for vor litterære guldalder.

Vore gæster i H. C. Andersens Hus fra 1908-1958

H. C. Andersens Hus: april–maj: kl. 10-17, juni, juli, august: kl. 9-21, sept. kl. 10--17, oktober–marts: kl. 10-15 (søndage i vinterhalvåret kl. 10-12 og 14-17).

Folderen indeholder desuden nedenstående tekst og illustrationer
Du kære, gamle Fødeby er altid i min Tanke. Stolt bygged' Odin Slot mod Sky paa Næsbyhoved Banke; da voxte Huse, først to, tre, saa flere - der man havned'. Og Frigge raabte: "Odin see!" Derfra fik Byen Navnet. Til "Nonnebakken" tidt jeg gik hen over "Munkemose" ; der var en Glands, en Romantik, hver Blomst blev til en Rose; "Aamanden " sang, som aldrig før, for Elverkongens Kone, Sanct Knud jeg saae i Kirkens Dør med Glorie og med Krone !	Nær Odense - Munkemølle, hvor klostret sank i Gruus, Der stod, som Du seer her i Billed', et lille Bindingsværks Huss. Hvor var der herligt derinde, naar pinseklokkerne klang, Smaa hvide sommergardiner, i Solskin ved Vinduet hang. Een Stue, et lille Kjøkken - Og dog Alt saa stort og godt. Der leged' jeg Juleaften Som siden paa Intet Slot. Og Risengrøden og Gaasen og Gnavposen -! hvilken Vor jord er velkjært - det føler i Barndoms Hjemmet man bedst.

Kilde : Folder om "H.C. Andersens Hus i Odense" 1958

Foto: Lars Bjørnsten Odense