Odense kommune vil til 2005 i anledning af H.C. Andersen 200 års fødselsdag have plantet en skov i umiddelbar nærhed af selve byen og navngive den 'H.C. Andersen-skoven'.
Det første egetræ blev plantet d. 18. november 2002. Grundplanen for skoven og for placeringen af de rekreative områder, den skal rumme, er H.C. Andersens papirklip "Solhoved".
En kopi af messing prydede museet H.C. Andersens Hus' tidligere indgang. Solhovedet har nu til huse på Hunderupskolen i Odense.
Papirklippet "Solhovede" har givet ideen ligesom skovens udformning synes at være inspireret af det Tivoli-projektet for en H.C. Andersen-forlystelsespark ved Odense. En ide', der dog aldrig blev ført ud i livet af mange årsager.
HCA-skoven anlægges på et kommunalt ejet areal ved Svendsagervej - øst for Odense Å mellem Åsum og Seden. Da det tager mange år - min. 35 år - at skabe en ny skov, og skoven skal allerede i jubilæumsåret 2005 både skal kunne ses og opleves.
Odense er en skovfattig kommune. Set i forhold til landsgennemsnittet på ca. 11% har Odense Kommune kun en skovdækning på ca. 4%. Folketinget har besluttet, at Danmarks skovareal skal øges til det dobbelte i løbet af de næste 80 - 100 år, og rekreativ bynær skov er i denne forbindelse særlig attraktiv. År 2005 er også 200-året for Skovforordningerne af 1805, hvor bl.a. fredskovloven blev introduceret.
 Udgangspunktet for skovens udformning er logoet for H. C. Andersen museet, solen med ansigt og strålekrans. Det bliver en ganske anderledes skov - med rækker af træer, der som levende hegn ude fra landskabet løber ind på hovedstien, der omslutter skoven, hvor øjne, næse, mund og kinder bliver til lysninger i den lysåbne egeskov - kantet af klippet lind.
Billede af en del H.C. Andersen Skoven 14. december 2003. Området er under etablering med stier og beplantning. der er ved at blive anlagt parkeringspladser. Indtil videre ligger skoven hen som et anonymt område uden skiltning eller andet, der kunne indikere , at her ligger H.C. Andersen-skoven. Egeskovens træer plantes på blivende afstand (15 x 15 m). Træer der plantes på så stor afstand udvikler sig med grene helt ned til jorden og bliver med tiden til store, brede karakteristiske egetræer. Hensigten er at plante en skov, hvor lyset trænger helt ned til skovbunden, så græs og urter kan trives her. Til gengæld vil hovedstierne være afgrænsede af tætte, delvis klippede linde, der som alléer vil give indtryk af det herregårdslandskab, som H. C. Andersen kendte så godt.
I strålerne vil bl.a. hvidtjørn, benved, røn, hassel, hyld og hunderoser blande sig med de krogede egetræer.
Rundt om skoven bliver arealet indhegnet og afgræsset af kreaturer. Når træerne her har udviklet sig store nok, vil hegnene omkring strålerne bliver fjernet, således at kvæget kan græsse helt ind til skoven, næsten som det gjorde før Fredskovloven blev indført.
Skovens mange lysninger anlægges med tanke på, at hver lysning skal kunne indrettes med hver sit tema. Det kunne være naturlegepladser, et friluftsteater, pavilloner til f.eks. børnefødselsdage o. lign, et udsigtstårn og måske meget mere. Også opstilling af kunstværker vil der kunne findes mange fine steder til.
Enkeltindretninger, som temalegepladser, lysthuse, udsigtstårn eller kunstnerisk udsmykning samt evt. enkelttræer eller dele af alléerne, søges sponseret af private midler i samarbejde med Plant et træ komiteen. Efter faste
retningslinjer skal alle sponsorerne sikres mulighed for at få sit navn, firmastempel eller lignende opsat på stedet.
Projektet startes op medio 2001 med anlæg af adgangsveje og hovedstier med grøfter og diger.
Herefter følger plantning af lindealléerne, egeskoven med de lindeindrammede lysninger og de levende hegn, opsætning af diverse indhegninger og fremføring af nødvendige installationer. Endelig etableres publikumsbygninger og enkeltindretningerne. 
Motiv fra H.C. Andersen Skoven
14.12.2003 .
Se flere billeder fra H.C.
Andersen Skoven
Nr. 1 og
Nr. 2
Hvis ikke andet er nævnt,
så er foto af Lars Bjørnsten Odense |
