H.C.Andersen Information

HOME-START

OP

 

 

 

 

 

 

 

 

 

H.C. Andersens skolegang i

Helsingør Latinskole

 

1826-1827

                             

Helsingør Latinskole

Før H.C. Andersen kom til Helsingør gik han på latinskolen i Slagelse. Læs om skolegangen i Slagelse her !

H.C. Andersens situation forværredes , da han i 1825 blev indlogeret hos rektor Simon Meisling. H.C. Andersen flyttede fra Slagelse til Helsingør  sammen med Meisling-familien , men de nye og livligere omgivelser forberede ikke Hans Christians skolegang bl.a. fik han dårlige karakterer, hvilket kan ses af karakterbogen nedenfor . Dette betød en deroute for H.C. Andersen og netop  digtet  " Det døende barn " blev til i hans værste tid i Helsingør.

 

H.C. Andersen, som i 1826-27 gik i byens latinskole, kaldte Helsingør for "lille København", og det var også ham, der, efter at have set idyllen ved Gurre, udbrød: "Jeg tror der er skjønnest i Danmark".

Billede: Helsingør ca. 1830 

 

Andersen havde under sin skoletid flere gange beskæftiget sig med litterære og bidraget med litterære skrifter og oplæsning bl.a. for Kommandørkaptajn Peter Frederik Wulff på Amalienborg. Dette skete, selvom der i ansøgningen til kongen om Andersens uddannelse stod, at der var et begrundet håb om, at den unge Andersen gennem videnskabelig dannelse vil komme væk fra de litterære afveje og sandsynligvis blive en nyttig borger. H.C. Andersen gik sine egne veje og rettede sig ikke efter dette og hans litterære værker og digte udviklede sig i det skjulte. Måske har Meislings hårde metoder og tryk avlet et modtryk hos Andersen, som er kommet til udtryk i hans litterære værker i skoleperioden og efterfølgende. Det blev til ca. 50 digte i årene 1822-1825 og han var i det skjulte styret af ”Rimdjævelen” som Andersens kaldte det. Det mest kendte digt fra perioden er ”Det døende Barn” .

 

Udsnit af brev fra H.C. Andersen til Jonas Collin. 4. august 1825.

 I 1827 stoppede Andersen på latinskolen i Helsingør. Han havde gennem længere tid og i et brev til bl.a. Jonas Collin og Christian Høegh-Guldberg i Odense klaget sin nød over forholdene på skolen. Situationen blev mere og mere desperat for Andersen og hver gang fik han at vide, at der ikke kunne gøres nogen undtagelse i forhold til hans fortsatte skolegang i Helsingør.

 

Samtidig med at Andersen var ulykkelig over situationen gik rektor Simon Meisling mere og mere i forfald, lugtede, vaskede sig aldrig, drak og ægteskabet med hustruen gik meget dårligt. Alt dette skrev Andersen om i lange breve til bl.a. Collin. Først da en ny lærer, der underviste i hebraisk Christian Werliin , på skolen i foråret 1827 personligt henvendte sig til Jonas Collin og fortalte om uhyrlighederne og om de hårdhændende pædagogiske metoder og om Meisling deroute skete der et skred. Meisling fik besked om at Andersens flyttede til Købehavn. Der var lejet et værelse til Andersen på 3. sal i Vingaardsstræde 131, nuværende nr.6, hvor Andersen de næste 1,5 år fik privatlærer cand.theol. Ludvig Chr. Müller som lærer. Kosten kunne Andersen få hos Collin i Bredgade, Wulff på Amalienborg eller hos andre på skift.

Meisling ægteskab blev opløst og han endte som alkoholiker i Helsingør. Simon Meisling døde i 1856.   

Blade fra H.C. Andersens karakterbog, da  han gik i skole i Helsingør 1826-1827

 

Kvitteringer til H.C. Andersen fra Simon Meisling  for kost, lys og varme

Klasseinteriør med rektor Simon Meisling og elever i Helsingør Latinskole. Tegnet af C. Quaade, der var elev på skolen i Helsingør samtidig med H.C. Andersen

 

H. C. Andersens manuskript

 

til "Det døende barn".


.

 

 

 

 

 

" Det døende barn "

 
Moder, jeg er træt, nu vil jeg sove,
Lad mig ved dit Hjerte slumre ind;
Græd dog ei, det maa Du først mig love,
Thi din Taare brænder paa min Kind.
Her er koldt og ude Stormen truer,
Men i Drømme, der er Alt saa smukt,
Og de søde Englebørn jeg skuer,
Naar jeg har det trætte Øie lukt.
 
Moder, seer Du Englen ved min Side?
Hører Du den deilige Musik?
See, han har to Vinger smukke hvide,
Dem han sikkert af vor Herre fik;
Grønt og Guult og Rødt for Øiet svæver,
Det er Blomster Engelen udstrøer!
Faaer jeg ogsaa Vinger mens jeg lever,
Eller, Moder, faaer jeg naar jeg døer?
 
Hvorfor trykker saa Du mine Hænder?
Hvorfor lægger Du din Kind til min?
Den er vaad, og dog som Ild den brænder,
Moder, jeg vil altid være din!
Men saa maa Du ikke længer sukke,
Græder Du, saa græder jeg med Dig.
O, jeg er saa træt! — maa Øiet lukke —
- Moder — see! nu kysser Englen mig!

Foto:  Lars Bjørnsten Odense

 


Copyright © 2002-2014     www.visithcandersen.dk