Rejsevognen fra
den 17. august 1859
I
sommeren 1859 foretog H.C. Andersen
en større rejse rundt i Jylland. Han
opholdt sig i Vendsyssel fra den 30.
juli til den 19. august 1859.
De
første 11 dage boede han på Børglum
Kloster, herefter et døgn i Hjørring
efterfulgt af 6 dage i
Frederikshavn.
Herfra gik turen
nordpå til Jerup og videre til
Skagen i den her fotograferede vogn.
Vognen var lejet og kusken var den
39 årige gårdejer Lars Christian
Nielsen fra Storgård i Jerup.
H.C. Andersens rejsevogn
Rejsevognen er fotograferet uden
overdel i sommeren 2005.
Selve
overdelen af vognen var til
konservering hos Vendsyssels Museum,
da fotografien blev taget på Børglum
Kloster
Uover sit arbejde tjente han ekstra
penge ved fragt- og personkørsel.
H.C. Andersen måtte betale 3
rigsdaler for turen til Skagen..
Vognen de kørte i var en såkaldt
stivvogn, som er en primitiv vogn
sammenlignet med de større og mere
behageligere affjedrede vogne som
landaueren, jagtvognen, charabancen,
som Andersen bl.a. brugte mens han
boede i Glorup på Østfyn.
Læs mere om H.C.Andersens rejse til Skagen i
sommeren 1859 her !
Læs mere
om H.C.Andersen og Børglum Kloster !
Da
størstedelen af turen foregik på den
ujævne og skiftevis stenede og
bløde, sandende strandbred var den
lette lave vogn at foretrække frem
for de finere stadsvogne, som var
tungere og højere, som vat
vanskeligere at styre på de på den
tid ofte ufremkommelige veje og
strandbredder. Under hele turen fra
Jerup til Skagen sad H.C. Andersen i
øvrigt i den side af vognen, som
vendt ud mod havet, hvilket ikke var
godt for den forkølelse har var
plaget af under sit ophold i
Vendsyssel
Hvad skrev H.C. Andersen om
rejsen fra Jerup til Skagen den 17.
august 1859 i sine dagborg ?
"Onsdag 17. -Klokken 9 kjørte Hr
Uldall mig og Sønnen til Jerup;
frugtbare Kornmarker strakte sig
rundt om; da Chauceen endte kom vi
paa dybe sandede Veie, der løb som
de vilde, hist og her var dog Eeg i
Krat; vi naaede Jerup hvor Consul
Kall havde anviist mig en Gaardmand
Lars Nielsen til at kjøre til Skagen
for 3 Rdlr. Konen vilde lave os
Kaffe, havde skaaret Smørrebrød til
os men vi havde Skinke og Kyllinger
med fra Fru Uldal, Conjak og Madera,
vi fik et kosteligt Maaltid; Veiret
var mageløst godt, stille og
Solskin; kjørte nu med Bonden
ligened til Stranden og her gik det
som var det en Amphiebiereise halv i
Vandet, halv paa Landet, Carl Uldal
var meest paa det Tørre jeg ude i
Kattegattet, Vandet stænkede op, vi
kjørte i Brændingen havde tilvenstre
kun de lave Klitter, til høiere det
aabne Hav med 16 Seilere. Bredden
laae med opskyllede Medusaer, som
Geleer fra en Restauration, Døningen
dannede enkelte Steder Brænding
ogsaa Malstrømme; smaa Concyllier,
ellers kun den hvide Sandbund, snart
kom Skagens Kirke frem saa Fyrene.
Vi holdt uden for Byfogedens Bolig,
Hr Hofmeier sagde mig at jeg var
indbudt at boe hos Pastor Bruun, men
da jeg nu havde een med tog jeg til
Vertshuset der var heelt ude i den
anden Ende af Byen. -Vi fik to
Lukaf, som Skibskahytter. Mod Aften
kom Hr Hofmeyer, jeg var træt, han
blev, jeg bød ham da spise med os,
endelig kom Theen, men da vi skulde
have Fisken gik Klokken tilsidst til
elleve, jeg blev utaalmodig,
ærgerlig; Verten sad hele Tiden i
Stuen hos os, og saa røg han Tobak,
saa der stod en Damp, og blandede
sig i Samtalen. Hofmeyer brød op
uden Aftensmad, da han var borte kom
da den kogte Fisk, som var delicat.
Scavenius s Familie Brønnum har
levet her til denne Tid, en Fetter
af dem har besøgt Fruen paa Basnæs.
- Havgusse. Kirken i gamle Skagen
viiste sig som en Seiler."
Foto: Lars Bjørnsten
12. juli 2005 |
