H.C.Andersen Information

HOME-START

OP

 

 

 

Hans Christian Andersen of Denmark and icecream

Nu er overskriften ikke tilfældig. På en bustur i Sydney i Australien sad jeg og kiggede ud af vinduet og pludselig var Andersen der ! Ja , det var ikke vores H.C. Andersen, men Andersen's of Denmark Ice cream. Har H.C.Andersen så noget med denne forretning at gøre ? Det tror jeg ikke eller har ikke kunnet finde noget om relationerne, men det fik mig til at lave en side om  Andersen's of Denmark Icecream og om H.C. Andersen og is bredt forstået.

 

Andersen's of Den-mark Icecream logo

H.C. Andersen

1805-1875

 

 

Hvordan havde H.C. Andersen det så med is ?

Is indgår på flere måder i hans dagbøger på fire måder:

  • som en spise

  • et vejrfænomen

  • som et lindrende afkølende for kroppen

  • is i drikke

Is som spise

Isen indgår som en læskende del når det er meget varmt, således skriver han: "Heden væltede ind, ved Köthen lædskede jeg mig paa Iis. Andersen fik flere middage hvor der i menuen indgik is "....hvor vi fik en stor Middag med Iis,Trøfler og udsøgte Viine; han udbragte min Skaal". Isen nydes ikke kun indenfor men også uden for på cafeer,gader og terrasser, "..spiist Iis i Cafféen, brændende Hede... " og  "...Gik paa Markuspladsen og spiiste Iis.." Det forlyder ikke hvordan isen blev serveret om det var vaffelis, is på pind eller i tallerken. Et sted i sine dagbøger gør han opmærksom på at det er en en speciel is ".. vi fik en god Ananas Iis, lavet ved en chemisk Proces...." Hvad denne kemiske proces gik ud på vides ikke. At det også kan være en belastning at spise is på en varm mave vidner udsagnet om : "Løverdag den 4 Juni; løb jeg dygtig omkring, blev varm, men forkjølede Maven paa Iis;..."

 

 

Is som et vejrfænomen

Isbådstransport over Store Bælt ca. år 1880

Kilde: Isbådsmuseet DK

 

Andersen er i sin noter og dagbøger meget bevidst om årstiderne og om vejret. Derfor forholder han sig til dette mange gange i bl.a. dagbøger og breve. "Nattefrost, Vinduerne beblomstrede med Iis;", "..Var ude paa Toldboen og der laae Iis saa  langt jeg øinede; Folk gik og kjørte derude..", I Nat Iis paa Vandet. Solen skinner men Blæsten er isnende kold..." og "...I Aarhuus er faldet Iis saa stor som Bolscher..", "..Store Belt skal nu være aabent for Iis..." . Dagbogen 6. januar 1871.."Saa kom Adjunct Jørgen Koch fra Randers han reiser iaften hjem med Iisbaad over Beltet.."
 

Is, som et lindrende afkølende for kroppen

Ligesom som man idag bruger is for at lindre smerter brugte man det også på H.c. Andersens tid. Dette uanset om det var ben eller hoved. Således hedder det i dagbogen: "... jeg fik stor Angst var nær ved at faae ondt; hun badede det saarede Been, raadede at sende Bud efter Lægen Dr Grossmann, han var ikke
at træffe hjemme før Klokken fire; jeg var uhyre utaalmodig, endelig Klokken halv eet traf Fru Falsen ham og sendte ham til mig, han saae Benet, beroligede mig med Hensyn til Arnica, gav mig Iis at kjøle hele Dagen Benet med..." og "....sagde mig at Grevinden var blevet syg inat, jeg bestemte
imidlertid at blive til Onsdag, men Paludan Müllers ere afsagde til idag da den unge Grevinde ligger med Iis paa Hovedet".

lb

Hvis ikke andet er nævnt, så er foto af Lars Bjørnsten Odense

 

 

 


Copyright © 2002-2014     www.visithcandersen.dk