H.C. Andersen Monument i Kongens Have - Rosenborg Have i København

H.C. Andersen Monument                

Foto: 7. april 2002

Det er mærkeligt nok, saa glat og godt det er gaaet med dette Monument, idet mindste hvad Begyndelsen, Indbydelsen og Indsamlingen angaar. Alt blev ved et lykkeligt Greb taget netop i det rette Øiblik: noget tidligere ville Sagen have været umulig, mens Andersen endnu gik frisk og rask imellem os, og noget senere, efter hans Død, vilde Reactionen ovenpaa al den Virak, hvormed hans Oldingsalder omgaves, have gjort Resultatet ulige ringere.  Foto:  Lars Bjørnsten Odense

Nu skete det Mærkelige og Sjældne, at Manden endnu i levende Live blev foreviget, eller dog at man paa hans 70de Fødselsdag kunde gjøre ham den Glæde mellem andre, at give ham underretning om den væsentlig fuldendte Indsamling af Bidrag til det nu reiste og afslørede Mindesmærke, som har kostet over 27.000 Kroner.

To af Konstakademiets Professorer spaserede en Eftermiddag i Rosenborg Have, og da udbrød den ene: " Her skulde H.C. Andersen staa!" Den anden sagde Ja, og da de kom hjem, grebe de øieblikkelig Sagen praktisk an, idet de talte derom til de forsamlede Damer; disse blev hurtigt vundne for Tanken og dannede snart en ivrig Propaganda for den. Helt uden Hindringer kom Ideen dog ikke til Realisation, og Digteren havde ved Siden af sin Glæde flere Sorger af den. For det første var han Strax bekymret over, hvad Folk vilde sige og for det og for det Andet fik han slemme Ærgelser i Anledning af de Skizzer, som fremkom efter Indbydelse til Concurrence. Flere af disse Skizzer - 16 fra 10 Konstnere- havde nemlig sat Æventyrdigteren i en æventyrfortællende Situation med Børn ved Siden, og blandt Andet gjaldt Dette om den Skizze, som der fra flere sider syntes at være mest Stemning for.

Tanken om at lade lyttende Børn figurere ved Siden af H.C. Andersen, kunde være fremkommen ved Forestillingen om, at han fornemmelig var Børnenes Digter, men kunde derhos synes plastisk begrundet med Hensyn til H.C. Andersens lidet plastiske Figur. Hvad det sidstnævnte Punkt angik, viste det sig dog, at Vanskeligheden lod sig overvinde, og det maa erkjendes, at det Genre-Artede i en Composition med med Børn i og for sig passede mindre godt, naar Meningen var at reise et Mindesmærke af virkelig monumental Character. Men H.C. Andersen, der vistnok  ogsaa iøvrigt foretrak at foreviges alene, blev særlig stødt over at skulle have Børn ved sin Side, fordi han - som personlig langt mindre var en Børneven i Virkeligheden end i Fantasien- betragtede det som en halv Fornærmelse, at man ligesom vilde sige, at hans Forfatterskab væsentlig kun var en Digtning for Børn. Heri havde han efter vor Formening ingenlunde Uret; det Naive i hans Værker, selv i hans Æventyr, er i den Grad parret med en ofte skarp satirisk Reflexion, at Børn vel kunne le eller græde ved en stor Del af hans Æventyr, man tilfulde nydes disse dog kun af Voxne.

H.C. Andersen statuen i Rosenborg Have , modelleret af A.V. Saabye. 1880

Imidlertid blev Enden paa den første Concurrence, at der foranstaltedes en anden, og denne fulgtes atter af en tredie, ved hvilken Billedhugger Saabye seirede ved i en fuld Størrelse udført og udarbeidet Model til den nu fuldendte Statue. Den viser, som man kan se på vort Billede, Andersen siddende i en livlig fortællende Stilling, i den venstre Haand har han Bogen, hvoraf han har læst op, og han holder Fingrene mellem dens Blade., men han fortsætter Historien ved fri Fortælling . Denne tydeliggjøres baade ved det characteristiske tilbagebøiede Hoved, ved Ansigtets talende Udtryk og ved den fremad løftede høire Arm og Haand, med hvis Bevægelse Æventyret aabentbart bliver nærmere illustreret. Den heldig tænkte Stilling, den gode plastiske Stilisering af den moderne Dragt, der i og for sig har et for H.C. Andersens Blanding af Pyntelighed og Uklædelig characteristisk Præg, og Hovedet, hvis Lineamenter ere baade lignende og udtryksfulde- alt Dette gjør H.C. Andersens Statue til en smuk Prøve på Nutidens Konst, hvoraf Billedhuggeren og hans Fædreland have Ære. Ogsaa Broncebroncestøberen Hr. Holm, fortjener Anerkjendelse for sin Del af Arbeidet.

Det bør bemærkes, at man til Metal har valgt nøiagtig samme Legering som i Rytterstatuens paa Amalienborg, nemlig 10 Dele Zink, 4 Dele Tin, 0,5 Dele Bly og 100 Dele Kobber; man har derved faaet en Bronce, hvis Overflade har en god Tæthed og man haaber, at denne Statue herved vil kunne faa en bedre, mere grønlig Patina, end Tilfældet har været med en Række nyere Støbninger, som altfor meget ere blevne graasorte. Det er imidlertid et Spørgsmaal, om en ret omhyggelig Cicelering i Forening med en fuldt lykket Støbning ikke spiller en større Rolle i saa Henseende end en ringe Forandring i Legeringen..

Den siddende Statue er omtrent 6 fod 10 tommer høi fra Plinten til Issen; den hviler på en rødbrun, poleret tilhuggen Granitblok af omtrent halvsjette Fods Høide, og dette Fodstykke staar atter paa en lav Sokkel af upoleret Granit. Det til Opstillingen valgte, særdeles heldige Sted er de nordøstlige ende af "Damegangen" i Rosenborghave hvor der haves en nogenlunde dækkende Bagvæg i Træer, som staa i den kongelige Frugthave, medens Pladsen foran og til Siderne er venlig, fri og dog ikke altfor aaben. På Piedestalen læses; " H.C. Andersen" og derunder Digterens Fødselsdag, den 2den April 1805, samt hans Dødsdag, den 4de August 1875, omsluttende en Laurbærkrans, Paa Fodstykkets høire Side, regnet fra Statuen, findes et Basreliet, med Motiv fra "Storkene": en flyvende Stork kommer med det ufødte Baarn fra Livskildens hemmelighedsfulde Sø, og derover staar: "Minde om Æventyrdigteren". Paa Stenens modsatte Side er der indført et Relief med Motiv den :"Den grimme Ælling": de ældre Svaner hilse og hylde den nye, og derover læses: "Reist af det danske Folk", Den sidst anførte Sætning maa naturligvis forstaaes cum grano salis, da de, der have reist Monumentet, jo kun udgjorde et lille Mindretal af Folket, uden at deres ideale Berettigelse til at repræsentere hele Folket ad hoc i nogen Maade skal bestrides. Et Jærngitter agtes anbragt udenom Monumentet, simpelt men dog lidt pynteligt, i en Høide af omtrent fem Kvarter.

Det nye Mindesmærke blev Løverdagen den 26de Juni ( red:1880) i den kongelige Families, mange Notabiliteters og et talrigt Publicums Nærværelse afsløret og overdraget til samt overtaget af Kjøbenhavns Commune. Det var en særdeles vellykket Fest, og fornemmelig var hovedtalen af Folketingsmand St. A. Bille høist fortræffelig. Vi finde ingen Grund til nu, forholdsvis længe efter, at give et større Referat heraf, da Dagbladene Strax have leveret alle Meddelelser, og til dem vil det være nok at henvise baade Nutidens Læsere og Fremtidens Granskere.

Kilde : Illustreret Tidende 4. juli 1880