H.C. Andersen og Gisselfeld

Peder Oxes gamle Gisselfeldt er en gammel ridderborg med tykke mure og dybe voldgrave midt i hjertet af dansk natur. Der er dejlige skovpartier med dybe bøgeskove, høje og dale med korn og kløver, stille indsøer og grønne enge med storke. Det er et dejligt sted for en idyllisk digter!

H.C. Andersen har haft et kort besøg og to længere besøg herregården Gisselfeld Kloster

Efter festen skrev H.C. Andersen den 5. september 1839, et brev til Henriette Hanck, hvor han beskrev hvordan forberedelserne og selve festens forløb. En dag var han sammen med andre på besøg på Grevens Vænge, hvor komtesse Danneskjold som er gift med grev Holk bor i en slags forpagterbolig. Alt er småt, men fyrsteligt. Her mødte Andersen den danneskjoldske familie og det var her han blev indbudt til stor diner på Gisselfeld. Da selskabet om natten kørte hjem til Nysø bad baronessen ham om at skrive en lille sang, som de kunne synge til festen. H.C. Andersen lavede sangen på vejen hjem og næste dag kl. 10 om formiddagen blev jockeyen sendt afsted med denne til Gisselfeld. Festen her var storslået og før taflet underholdt prinsessen sig nådigt med Andersen. De gik i haven, der var oplyst med brogede lamper og på på søen brændte navnetræk og lamper festligt på bådene. I en lille pavillon drak prinsen og prinsessen the, mens folk udenfor sang H.C. Andersens vise.

Alle havde forberedt sig på, at sangen skulle gå godt og havde derfor lært anden stemmen, men nu sang de alle kun anden stemme og det var skrækkeligt syntes Andersen. Prinsen trådte derpå frem med prinsessen ved hånden og bragte den danneskjoldske familie sin hjertelige tak, med en apostrof til digteren, hvem de da begge mere, end fortjent var takkede. Rundt om stod mange folk som var kommet fra Ringsted, Næstved og Køge. Da de kongelige havde takket H.C. Andersen strømmede der fra de andre en roes over denne ubetydelige sang, langt mere, end selv Mulatten har indbragt. "Hvilken Idee! ! !" — "Ja Hr Andersen har altid kun glimrende Ideer!" skulle der være blevet sagt.

Under opholdet på Nysø havde H.C. Andersen en dag ud af et stort stykke karduspapir klippet "en Sol" og på hver skrevet et lille vers, hvis udtryk just ikke var særdeles gennemtænkt. "Solen" gjorde lykke på Nysø og baronessen tog den derfor uden H.C. Andersens vidende med til Gisselfeld, hvor hun forærede den til grevinde Danneskjold.

Efter at H.C. Andersens vise var sunget gik han en tur i haven, hvor han møder den engelske Danneskjold, der siger til ham, at prinsen ville tale med ham. Andersen gik derefter ind i pavillonen, hvor kun prinsen, prinsessen og de fornemste damer sad. Prinsessen holdt i hånden H.C. Andersens "Sol" og spurgte ham om, hvorledes man legede med den. Andersen svarede, at det var en spøg beregnet for familien på Nysø og aldeles ikke noget der kunne egnede sig i denne kreds. Prinsessen pegede nu på en stråle og bad H.C. Andersen læse, han gjorde i det stille, kun med øjnene og der stod: "Det er rent forbandet, du tør ikke gå i vandet og jeg skulle mene, du var en af de rene !" — " Det er meget uskyldigt !" sagde Andersen, " men dog næppe passende her at oplæse, så jeg håber De tillader at jeg derfor lægger det væk og han kastede "Solen" hen i et vindue.

Nu bad prinsessen H.C. Andersen sige en replik fra Mulatten og han gav hende den om Hesten og tilbød hende, at han i København kunne læse hele stykket. Hun bad Andersen tage Plads ved bordet hos sig og de talte en halv time sammen om Thorvaldsens frise, fru Heibergs hals etc. Senere kom Grev Moltke fra Bregentved og præsenterede H.C. Andersen for sin frue og de bad Andersen komme til Bregentved næste dag for at tage del i festen og middagen på Bregentved.

Gisselfeldt 1872 Kilde:Trap 2.udg.

H.C. Andersens sange til Gisselfeld og Nysø oktober 1840

I anledning af Deres Majestæters Kongens (Christian VIII) og Dronningens (Caroline Amalie) besøg på Gisselfeld den 3. oktober 1840 har grev Zophus Danneskjold fra Gisselfeld besøgt H.C. Andersen i København den 15. september for at få ham til at skrive en sang - vise. H.C. Andersen vil gerne skrive en sådan til greven i anledningen af det kongelige besøg, men han synes nu også at Nysø bør have en og finder at det kunne være smukt om en sådan blev afsunget i det øjeblik Kongen trådte ind i Thorvaldsens atelier på Nysø.

H.C. Andersen skriver allerede dagen efter på sangen til Gisselfeld og den 19. september har han skrevet den færdig. Den 21. september får han igen besøg af greven og han får den færdige sang "Dybt fra Hjertets Grund fremspringer". Melodi: Danmark deilig Vang og Vænge. Senere på ugen skriver han også en sang til Nysø ved Deres Majestæters Kongens og Dronningens besøg på Nysø, den 4. oktober 1840 "Fra gammel Tid stod her i Nysø Have". Melodi: Her Peder kasted Runer over Spange.

Sang ved Deres Majestæters Kongens (Christian VIII) og Dronningens (Caroline Amalie) besøg på Gisselfelt, den 3. oktober 1840.

Mel: Danmark deilig Vang og Vænge.

Dybt fra Hjertets Grund fremspringer
Sangen, som en Blomst;
Konge, Dig vi Sangen bringer,
Ved din Atterkomst!
Hurtigt visner Sangens Lillie,
men vort Hjertes rene Villie
Rigt et Blomster-Flor dig sender,
Det ei Løvfald kjender.

Dronning, Borgens lave Stuer Hjemmet her Du veed,
Uforandret Alt Du skuer,
Selv vor Kjærlighed!
Meer end før den ei kan flamme,
Som Naturen er den samme,
Maatte det herinde blive,
meer vi ei kan give!

Konge, som Du trygt kan blunde
Her hvor Du kom hen,
I hver Hytte Du det kunde,
Tryg, som Hyttens ben!
Gid i Drømme kun Du skue
Sorger Dig og Danmark true,
Men at vaagen Lykken trives,
Som dit Danmark gives!

Hvad en lille Kreds der beder,
Beder Folket med:
Konge-Par! Gud følge Eder!
Gud, hver Tid, hvert Sted!
Hver Gang Sogen her er grønnest,
Denne Dag blandt alle skjønnest
Blev os, da vi her vor Dronning
Saae med Danmarks Konning!

H.C. Andersen

H.C. Andersen kommer til Gisselfeld kl. 5 med vogn fra Rønnede, hvor greve Frederik Danneskiold-Samsøe hentede ham. Han blev modtaget af grevinde Zophus og Elisabeth. Den gamle grevinde kørte rundt på en stol på grund af sit dårlige ben. H.C. Andersen blev indkvarteret på værelset til højre, når man går ud af porten. Det er et lyst og bekvemt værelse og han er glad for det hyggelige hjem. Vejret var under H.C. Andersens ophold koldt og ustadigt med regn, blæst, og solskin.

Dagene gik bl.a. med at læse og spadsere i skoven og i haven er der et omstyrtet stort gammelt træ, som vokser hen ad jorden. Siderne er ganske mosgroede, sprosser er slået på barken, så man kan stå fast og gå op ad den højest ragende gren. Et gelænder af rå afhuggede træ grene danner rækværket. Kørt efter bordet spadseret en smuk tur med Grevinde Elisabeth. Sollyset faldt smukt mellem trægrupperne, en hejre gik i mosen. Drak punch om aftenen og var noget forkølet.

Den 5. juli 1842 opføres for første gang H.C. Andersens stykke: "Fuglen i Pæretræet", som et dansk sommerskuespil på det kongelige Teater i København . H.C. Andersen fik en tilbagemelding om at stykket havde fået meget bifald, men at der også blev hysset, selvom Andersen ikke vil lade sig gå på af dette blev han ked af det og drev om i skoven og på marken ved Gisselfeldt. Så fik han en ide til en »Historie om en And«, og det hjalp lidt på H.C. Andersens humør (Dagbogen 5. juli 1842)

Andersen er inviteret af grevinden til at komme tilbage til Gisselfeld i næste uge mens hertugens er der. Han skal på nogle dages ophold på Bregentved. Det er meget varmt og han følte sig syg. Han drak champagne og spiste også gik det bedre. Aftenen så stille og smuk. Han følte en ro, en glæde, en poetisk tilfredshed, mens han gik under de høje ege. Det var så stille, at børnenes leg fra de forskellige huse lød gennem luften. Der lå en rig fantasi i de hældende grene. H.C. Andersen takkede i sit hjerte Gud for den godhed han viste ham.

6. juli 1842. I formiddags gik Andersen over til Vegners der bor smukt og herfra tager Gisselfeldt sig godt ud. En Stork har bygget på det nye hus. De var begge så overordentlig høflige, at det næsten generede ham. Han spiste skinke, drak Madeira, fik kaffe og spiste mange Kirsebær. — Læst højt om aftenen. Dagen efter så han Gisselfelds kældre og har har været med Excellensen oppe på marken ved tårnet og derfra set Møn og Ringsted og tog derefter over til Bregentved for nogle dage inden han igen vendte tilbage til Gisselfeld den 11. juli 1842.

H.C. Andersen skriver til sin ven Edvard Collin i et brev fra 2. juli 1842 om sine oplevelser på rejsen til Gisselfeldt og om opholdet der: Vejret var i sommeren 1842 ret tålelig, ingen regn men en skærende kold blæst. Vort Klima må nu være så forbandet det være vil, altid får det ros. På dagvognen sad en mand og velsignede blæsten: »Vi maa takke vor Herre for den!« sagde han, »thi blæste det ikke saa galt, saa havde vi hele Dagen en styrtende Skylle!« Det var den sidste dag i juni, sidste dag i skærsommer, jo den skar rigtig nok, lavet grønt korn, et par piletræer ved en grøft, det er naturen til Køge. Her nød H.C. Andersen suppe og en af "Kjøge-Høns".

I Rønnede ventede grev Frederiks vogn, så kl. 5 var H.C. Andersen på Gisselfeld, hvor den gamle grevinde og hendes nærmeste kreds tog sig særdeles venligt imod H. C. Andersen. Ved middagsbordet traf han Vegener, som var meget livlig. Fra vinduet så de i kikkert lige ind i hans hus, der ligger pynteligt og smukt midt i skoven. H.C. Andersen har et smukt lyst værelse i stueetagen med en smuk udsigt. En kongelig opvartning, der går så vidt at tjeneren, som er ganske ung i tjenesten, siger om aftenen, når han har lyst H.C. Andersen på hans værelse, »underdanigst god Nat!«

I går havde de et evigt bygevejr, så Andersen fik ikke spadseret så meget. Grevinde Elisabeth red imidlertid tur og spurgte H.C. Andersen om han ikke red med, men han svarede, at han kun red i bjergene. Luften er kold, som om det var det vinter. Andersen er nær ved at bilde sig selv ind at det grønne på træer og buske kun er øjenforblindelse. Det er rimfrost og sneflokke der sidder på grenene og ikke grønne blade. O bare jeg dog var i Spanien siger H.C. Andersen, ja man må ærgre sig spansk grøn ved ikke at kunne komme der. I aftes var der over Gisselfeld et skrækkeligt uvejr. Lyn på lyn og det rullede, som om Thor og Fader Zeus havde stævnemøde ved Peter Oxes Gård!

På Gisselfeld blev H.C. Andersen præsenteret for bl.a. hertugen Frederik Christian II af Holsten-Augustenbourg, hertuginden og den ældste datter Lovisa Augusta, den anden Caroline Amalia. Prinserne Frederik og Christian, Marschallen von Cossel. Spadserede med Caroline Amalia, hun og søsteren musicerede for dem. Hertugen underholdt sig længe med H.C. Andersen. En af aftnerne havde H.C. Andersen havde lavet et blomster-lotteri, der om aftenen gjorte stor lykke.

Onsdag den 13. juli 1842 kørte H.C. Andersen med prinserne og de andre herrer
til glasværket hvor der blæstes den ene flaske efter den anden. Bønderdrengene løb med de gloende flasker på jerngafler, som var det med glødende champagne. På hjemvejen kørt forbi Herlufsholm og bedet i Næstved hvor han læste Corsaren, hvori Hertz stod tegnet. Hvilken afveksling i naturen; den grønne havre, det gule korn, høet i stakke og storke ved sumpene. Kom tilbage til Gisselfeld kl. 2, hvor han blev barberet og krøllet af Schmidt. Der var stort taffel, hvor bl.a. Moltkes, Sehested Juel og mange flere var der. Om aftenen bal og H.C. Andersen blev her engageret af fire damer og til sidst af Caroline Amalie, men han dansede ikke: Han gik til sengs kl. 1½ . Han sov i den gamle bygning og i hele den lange gang og hans værelse var der malerier. Andersen skriver, at han var "Sandselig og nydende +."

H.C. Andersen blev af hertugen inviteret til en sommer at komme til Augustenborg. Til frokost havde Andersen hertuginden til bords hun indbød H.C. Andersen til at tilbringe en jul på Augustenborg.

Kilder: H.C. Andersens Dagbøger kb.dk, H.C. Andersens Brevbase sdu.dk samt H.C. Andersens almanakker kb.dk