Frijsenborgs historie

Den gamle herregård Frijsenborg i Jylland. Litografi 1850'erne. Det nuværende Frijsenborg er bygget i perioden 1862-67 på resterne af det det gamle Frijsenborg

Når man ad landevejen i 1876 begiver sig fra Aarhus til Viborg har man på den første mils vej et bakket og frugtbart land, hvor agerjorden er aldeles overvejende og hvor hvede - og rapsmarker fortæller om, at her er en god blanding i jordbunden. Kommer man videre frem bliver disse frugtbarhedens kendetegn sjældnere, rugen og havren hyppigere, selv den blomsterrige boghvede viser sig af og til. egnen har ændret karakter ved de i nær og fjern fremdukkende skove. Drejer man nu omtrent to mil fra Aarhus fra landevejen ind ad en chasseret vej til højre befinder man sig midt i en skovegn og der er her på denne egn at Frijsenborg ligger.. 

Hovedbygningen til den gamle sædegård Frijsenborg, tidligere Jernit, og hovedsædet i grevskabet af samme navn, således som den i i disse sidste år er opført eller måske rettere udvidet af besidderen af dette grevskab samt af Steensballegaard hans Exeellence konseilspræsident og udenrigsminister Grev Emil Krag-Juel-Vind-Frijs. 

Frijsenborg Slot ved Hammel i Østjylland.

1901, efter ombygningen
 

Foto: J Th. Hansen, 1848-1912
 

Grevskabet Frijsenborg er endnu den største landbesiddelse i Danmark, omfattende foruden skovene, 29 kirker med deres tiender, hovedgårdene: Frijsenborg med udbyggergården Jernit, Lyngballegård, Søbygård med Skovladen, Frijsendal, Østergaard, Faverskov med Bolstrup, samt to fjernere beliggende gårde i Boller med Christiansminde og Møgelkær mellem Horsens og Vejle Fjord.

 I alt vil grevskabet Frijsenborg kunne ansættes til en værdi af ca. 7- 8 millioner Rigsdaler. det er glædeligt, når sådanne midler gives en anvendelse, hvorved ikke alene udvikles en luksus, der går hånd i hånd med kunst og smag, men hvorved også skabes materiel henseende et eksempel til efterligning i en vid kreds: de veldyrkede marker, der trods den lette jordbund nødes at give rige afgrøder, de ædle kvægracer, de fint uldede får, de velholdte kirker, de gode husbygninger på herregårdene, være for enhver, der passerer grevskabet Frijsenborg, vidnesbyrd om, at her er kapitalen på en god hånd, og vi skulle senere, ved at beskrive bygningen vise at den samme hånd i høj grad viste at forene en ædel luksus med pietet mod det fra forfædrene overleverede. Vi ville kun forudskikke en kort fremstilling af hvorledes denne værdimasse er kommen fra disse til den nuværende besidder, som nu nylig dertil har forenet et andet betydeligt godsfideikommis og med dette også forøget sit navn, tilstrækkeligt langt allerede forinden.

Grev Frijs's familienavn er egentlig Vind. Ætten Vind forekommer alt hos Hvitfeld i begyndelsen af det 14de århundrede. Jacob Vind ril Grundet, øverste sekretær hos Kong Frederik den 2 (1544-1607), havde sønnen Jørgen Vind til Gundestrup (1593-1644) Danmarks riges Råd, admiral, der i slaget på Kolberger Heide førte skibet "Patienta" og på dette (samtidig med at kong Christian mistede sit venstre øje på "Trefoldigheden") modtog det sår, der kort efter bragte ham døden. Admiral Jørgen Vinds søn Holger Vind, geheimekonferentsråd, vicekansler (1623-1683) efterlod sønnen Frederik Vind, stiftsamtmand i Aarhus (1662-1702), som giftede sig med Sophia Catharina Juel, generaladmiral Jens Juels datter, med hvem han fik baroniet Juellinge og navnet Juel-Vind. Deres søn Baron Jens Juel-Vind (1695-1726) giftede sig med Ida Helle Margrethe Krag, datter af statholder i Norge Baron Frederik Krag i dennes ægteskab med Griffenfelds eneste datter Charlotte Amalie. Baron Krag efterlod sin ejendom Steensballegaard til sine tre døtre, af hvilke kun den foran nævnte var gift. Hendes søn Baron Jens Juel-Vind, gehejmeråd, justitiarius i højesteret (1724-1776), fik Steensballegård, som et stamhus og antog  nu navnet Krag-Juel-Vind. Denne sidstnævnte baron Jens Krag-Juel-Vind til baroniet Juellinge og stamhuset Steensballegaard ægtede Sophie Magdalene von Gram, arvebesidderinde til grevskabet Frijsenborg.

Friisenborg 1749    Kilde: www.Hammel-billeder.dk

"Hans kongelige majestæts ankomst til Friisenborg de. 20 Maij under 27 Canoners løsning". Et postkort, der forestiller, Frederik d. 5 ankomst til Frijsenborg 20 maj 1749. Billedet er oprindeligt et kobberstik udført af kobberstikker og løjtnant Poul Isac Grønvold (1718-1760).

De havde to sønner 1) Frederik Carl Grev Juel-Vind-Frijs, stiftamtmand i Aarhus (1753-1815) succederede i grevskabet Frijsenborg og baroniet Juellinge, og 2) Jens Carl Baron Krag-Juel-Vind, generalmajor (1757-1856) der ved ægteskab erhvervede Arenfeldernes stamhus Sæbygaard og derefter kaldte sig Krag - Juel - Vind - Arenfeld, og erholdt Steensballegaard. Efter Grev Frederik Carls død fik hans ældste søn grev Jens Juel - Vind - Frijs grevskabet, den yngre grev Carl Ludvig Baroniet Juellinge. Nuværende besidder grev Emil Frijs succederede i grevskabet efter faderen, fornævnte gehejmeråd Grev Jens Juel-Vind-Frijs, og kom i indeværende år til besiddelsen af Stamhuset Steensballegaard, efter at generalmajor Juels sønner var døde uden mandlige arvinger, og familien fører nu atter navnet Krag-Juel-Vind-Frijs, mens grev Emil Krag-Juel-Vind's fætter, kammerherre grev Julius, besidder af baroniet Juellinge, alene kalder sig ved navnet Juel-Vind-Frijs. Vi skylde endnu vore læsere forklaringen over hvorledes Sophie Magdalene von Gram blev besidderinde af grevskabet Frijsenborg og som sådan kunne føre navnet Frijs over til ætten Vind. Mogens Friis til Faurskov, af en ældgammel dansk slægt (med et rødt egern i våbnet) var kammerråd og rentemester under kong Frederik den 3. blev under sønnen kong Christian den 5. gehejmeråd, skatmester, universitets kansler m.m.

Han var en god husholder såvel med statens penge som med sine egne og benyttede den nærmeste tid efter souveraineteten, da man havde en tønde hartkorn for 40 - 50 Rdl, til at samle det store kompleks  af godser, af hvilke der oprettedes ikke alene grevskabet Frijsenborg, men også baroniet Frijsenvold, der senere blev afhændet fra familien. Kun i to led fulgte mandsstammen i grevskabet. Sønnesønnen generalløjtnant grev Christian Frijs død 1763 (en søn af Niels Frijs, stiftamtmand i Viborg, død 1699) havde ingen sønner, af hans to døtre efterlod også kun Birgitte Christiane, gift med gehejmeråd og overjægermester Carl Christian von Gram, sig datteren Sophie Magdalene von Gram, som foran ført gift med baron Jens Krag-Juel-Vind.

Den nuværende besidder ( okt. 1867!) af Frijsenborg havde alt længe påtænkt at give sin gamle trefløjede stammegård en delvis ombygning og derved udvidelse, dog med bibehold af grev Niels Friis' gamle murbygning af røde sten. Dette blev også for såvidt bragt til udførelse, som den ene fløj. Den søndre, alt for nogle få år siden blev omdannet og udvidet. Først senere er planen til en almindeligere ombygning fremstået og i år er hovedfløjen og den nordre fløj samt de to hjørnetårne og galleriet i gården tilendebragt og bygningen til hvilken etatsråd Meldahl har givet tegningen ligesom han har ledet arbejdet, fremtræder således som den her er afbildet i en stil, der på engang minder om Frants 1's og Christian den 4's bygninger.

Den skønne granitbro over slotsgraven er omtrent samtidig med den søndre fjøjs ombygning. Bronzefigurerne på samme er senere tilføjet. Bygningen fremhæves meget ved de omgivne hugne granitsten indhegnede grave. Den stemmer vel med egnens alvorlige karakter, den minder om den tid, da Danmarks nationale adel betød noget, og da de 4 navne som gårdens besidder nu fører: Friis, Juel, Vind, Krag hørte til de bedre slægter blandt denne adel af hvilken nu foruden juelerne og vinderne kun findes et par ætter tilbage, mens tyske navne og rækken af dem, der have "ladet sig adle" indtage bladene i vor store bog "Vallø-Listen"  hvad man favner i en så storartet bygning, der går tilbage til hin fjerne tid i sine former og sine minder er vistnok et kapel. Hammel Kirke, hvor de grevelige lig gemmes.

Maleri af Hammel Kirke anno ca 1850. Kilde: Hammel-billeder.dk	En del af det grevelige kapel i Hammel Kirke 2003. Foto Lars Bjørnsten

Den første greve Friis, hr. Mogens, har dog sit gravgemme i Trinitatis Kirke i København Hammel Kirke er dog er så nær, at den vel tillige kan betragtes som et familiekapel. Den er ligesom grevskabets allerfleste kirker i de senere år restaureret. Desværre som om den var en spidsbuet kirke, mens dens ældgamle vinduer m.m. tydeligt nok vise hen til rundbuen.

Det andet traditionelle storrum på Frijsenborg er riddersalen, der er blevet udstyret med rig pragt og vil foruden familieportrætterne og den buste af kong Christian den femte, som til minde om denne konge hævede Mogens Friis til lensgreve havde sin plads i den ældre riddersal blive udstyret af vore bedste kunstnere med malede dekorationer til dels af den nordiske mytologi. Af de øvrige større rum i bygningen skulle vi nævne forhallen, hvortil fører en anseelig trappe fra gården fra hvilken man kommer ind i dagligstuen, der vender ud mod det storartede haveanlæg, som atter står i forbindelse med skoven med parquetteret gulv, døre og beklædninger i egetræ, udstyrede med snitværk efter forskellige indenlandske løvtræer. Loftet buet i de fire hjørner svævende figurer antydende årstiderne. Mellem disse fire afdelinger med små genier bekræftende sig på mark og sø, i skov og have på loftets flade midterdel 2 blomsterkranse flettede i hinanden som de gammeldags forlovelsesringe, hvori navnetrækkene E. F. og T. H.    Værelset, der endnu ikke er ganske færdigt vil blive af et hyggeligt indtryk uagtet dets størrelse.

Vestibulen på Frijsenborg 1923

Kilde: Wikipedia

Ved siden af dagligstuen er spisestuen med gyldenlæders betræk og malet gesims af blomster, frugter og køkkenurter samt bogsamlingen med skabe i træværk. Loftet er hvælvet og delt i 12 trekanter, af hvilke de 8 indeholder portrætter af danske mænd, der have virket i videnskabens og kunstens tjeneste, nemlig Holberg, Oehlenschläger, Kingo, Hvitfeldt, Thorvaldsen, Weyse, Tycho Brahe, A.S. Vedel de fire andre genier udtrykkende: Drama, epos, lyrik, teologi, rets - og lægevidenskab, billedhuggerkunst , bygningskunst og malerkunst. Handel, landbrug og søfart.

Vi må rive os fra skildringen af disse smukke rum, med hvis udstyrelse kunstnere, som C. Bloch, H. J. Holm og C. Aagaard er og ville blive beskæftigede. Det er glædeligt når landets første mand næst kongen har midler til og sans for at beskæftige det første kunstnere og vi kunne ikke slukke disse linjer uden at udtale det ønske, at han i en lang årrække må kunne nyde den smukke omgivelse han her skaber sig. 

Lars Bjørnsten 3. april 2011

Det nye Frijsenborg bygget i perioden 1862 - 1867.

Kilde: Illustreret Tidende Årgang 9, Nr. 421,  20/10-1867 , s. 22

Foto til venstre: Lars Bjørnsten 2003