H.C.Andersen Information

HOME-START

OP

 

 

              H.C. Andersens  36 års fødselsdag  1841

 


H.C. Andersen er i Grækenland og besøger Athen og Akropolis og ser slottet. Desuden hørt rapsoder synge hos Ludwig Ross . H.C. Andersen er til middag hos Lyth og set græske danse.


  

H.C. Andersens dagbog  den 2. april 1841.

 

Fredag 2den April. Tænkt paa dem hjemme; takket Gud at jeg een Fødselsdag er i Athen; gik op paa Acropolis. En Soldat spillede Guitar i Vagtstuen. Gik om i Partenon; fandt et Dødninghoved, som jeg lagde paa een af de nedstyrtede smukke Basrelief, lagde Blomster ved Siden; ved Templets nederste Trin voxer Agurker. Da jeg gik hjem kjøbte jeg i Bazaren en ny græsk Tragedie fra 1841........... Var med Præsten og saae det interemistiske Capel i Dronningens Bolig, det benyttes ogsaa til Dandsesal og er en otte Kantet Rotunde, betrukket med rødt Lærred og hvide Gardiner, de danne i Loftet en Rosette der er skrækkelig iøinefaldende. Een uhyre Lysekrone og fire mindre, sex Speile; et Slags Altar var opreist, I Kronprindsen af Bayrens Arbeids-Værelse ovenpaa var et stort Maletie af Hesz der forestiller Kongens Indtog i Nauplia. Forud besøgte vi Dronningens Overhovmesterinde von Pliiskow født Witzleben med Datter, de kjendte mine Romaner og vare meget galante, Hovmesterinden bad mig hilse Frøken Düring hjemme i Kjøbenhavn. Det blev Regn og uhyggelig koldt ; var med Hansen ude at kjøbe mig en Fessi (23 Drakmer)  da jeg kom hjem fandt jeg Brev fra Rosz der indbød mig hos sig at høre nogle Rapsoder, men først skulde jeg med Præsten see det nye Slot; det forekommer mig kun lidt større en Sorø-Academie; flere Værelser decoreret i pompeiansk Stiil, eet med Medallions hvori er Portræt af de Græker, der udmærkede sig i Friheds Krigen; Dronningen og Kongens Soveværelse havde et Loft hvor man saae blaae Himmel med Guld Stjerner; jeg frøs; Regnen skyllede ned, det var uhyggeligt koldt. (Frise med Frihedskrigen) Gik til Ros; to Grækere fra Smyrna, den ene med sin venetianske Mandolin, den anden med den senere indførte Violin indfandt sig, det var Rapsoder. Med det venstre .. lagt op over det høiere sad de og sang; men det skulde have været i det frie, ide vilde Bjerge ved en Vagtild. De sang begge en græsk Klagesang; digtet i Folket da de vare under Tyrkerne; det var om deres Hjorder og deres Døttre der var førte bort; det lød ikke som to Sang den samme Sang, Stemmerne krydsede hinanden, halv sagte, og klagende, snart i et vild Udraab; det var som et Folk der græd; nu sang de en Sang af Rigas. ( en græsk Kjøbmand i Venedig, der anvendte sin Formue paa at danne unge Grækere og var den første, som indaandede dem Friheds Tanken, han blev derfor af Østerig udleveret til Tyrkerne og dræbt) ; nu fulgte en Kriger Sang, der var forunderlig beslægtet med Marsaillaisen. Nu fulgte en Sang ved Kong Ottos Indtog i Nauplio; det dannede saaledes en Slags nyere græsk Historie; jeg var ganske bevæget, thi en Historie skrevet med Toner gaaer dybere til Hjertet end den med Bogstaverne; pludselig greb Rapsoden i Strængene, det var et Potpouri af Fra Diavolo, Robert og alle de nyere franske Melodier; det var afskyeligt, det forekom mig som en Vision der forkyndte hvorledes alle disse folkelige Toner vilde forstumme og fremmede Sange gaae over i Folket; allerede nu vilde de heller spille disse, end deres egne Sange. -Vi fik en Tyrkesang; een Stemme; ganske sagte, uforstaaelig og aldeles som en Drømmende lød det. Jeg syntes det var som en beruset Opiums Spiser drømte en fæl Drøm; hele Acompagnementet var en Klimpren paa een og samme Streng; altid samme Tone. Da de gik kyssede de vor Haand og lagde den paa Panden, en græsk Hilsen. Jeg var ganske opfyldt af deres Sang. Middag hos Præsten med Graff; min Skaal blev drukket i Champagne og efter Bordet sendt Bud efter deres forrige Tjener, en ung Mand der nu var Caffevært og kunde de græske Dandse ;han kom med sin Onkel og en anden Mand med Violin og Mandoline; to Knøse var med og nu blev der dandset; een ligesom førte de andre an; de dandsede i Række, den forreste ligesom foregik de andre med Exemplet. Præstens meget smukke Pige fra Øen Zea, gik ud at pynte sig, kom ind med sin nætte Turban og dandsede med; Pigerne holde de ikke i Hænderne men ved et Lomtørklæde, hendes Dands var meget rolig, Mændenes havde de skjønneste Bevægelser. De dandsede, tre, Pigen i Midten, hun holdt dem ved deres Belte, de hende om Armen; under Dandsen sang den Gamle enkelte Udbrud til Mandolinen, som en Sentens eller et Udraab: Fryder Eder, Livet er kort! "
 

 

 

 


Copyright © 2002-2014     www.visithcandersen.dk