Eventyrlige Odense eller "Lille København"
Odense
var i 1805 Danmarks næststørste by med ca.5000
indbyggere og 500 større husdyr, hvoraf
halvdelen tilhørte den fattige underklasse og en
1/10 del af byens borgere var subsistensløse. En
købstad med seks porte, seks torve, tre kirke,
40 større og mindre gader, 11 gårde og huse.
Odense var afgrænset mod nord af Odense Slot og
dets jordarealer og mod syd af Odense Å .
I det
sogn , hvor H.C. Andersen blev født, Sct. Hans
Sogn, var ca. 1/3 del befolkningen født uden for
ægteskab og levede i yderste fattigdom og
mødrene ernærede sig oftest ved forskellige
former for prostitution.
Fyn har
været den landsdel, som i forhold til
indbyggertallet procentvis kunne opvise det
største antal børn født udenfor ægteskab. Mange
af disse mennesker boede i usle og skumle
lejeboliger i kvarteret omkring Sortebrødre Torv
i Odense. Området , der i dag kaldes H.C.
Andersens Kvarteret og hvor H.C. Andersens Hus
ligger bebos i dag af mere velbjergede borgere i
Odense.
Tegning. Flakhaven ca. 1800.
Det gamle rådhus,
Biskop Jens Beldenaks Gård (nedrevet 1857) og de
offentlige vandposte.
Kilde: Odense Bys Museer
Der var
småhåndværkere, daglejere, betlere og mange
forældreløse børn. Om sommeren ernærede de sig
som høstarbejdere, tjenestepiger, vaskekoner og
ammer. Om vinteren boede de udenfor byportene og
ernærede sig ved at sy, spinde samt tøjvask for
fremmede. Desuden arbejdede en del som
prostituerede. Forarmede mødre, der fik børn med
ukendte fædre fik bøder eller blev idømt pisk på
Fisketorvet eller fik en tur i fangekælderen
under Odense Rådhus.
I
forhold til nutidens ordnede forhold vedr.
renovation, vandforsyning fandtes der i Odense
ingen renovation eller effektiv vandforsyning
omkring år 1800. Det der var en kraftig
forurening med affald, møddinger og åbne
rendestene fandtes alle vegne i byen. Det
eventyrlige som Andersen helst ville kalde
Odense var præget af borgerskabet,
embedsfolk, vigtige militærpersoner og adelen.
Desuden var byen præget af Odense Slot, hvor
guvernøren Prins Frits, den senere Kong Frederik
den 7. residerede. Odense var præget af et rigt
kulturliv med teatre, koncerter, baller og
maskerader. Desuden var der kunstnere som
malere, silhuetklippere m.m.
Odense Slot ca. 1800 Kilde:
Odense Bys Museer
Modsætningerne mellem de fattige proletarer og
det rige borgerskab var enorme og meget synlige
i gadebilledet. Selv H.C. Andersen der var født
i det fattige proletariat havde på sine gamle
dage glemt eller havde svært ved at erkende sig
dette.
Hans selvbiografier blev censureret af
bl.a. Edvard Collin, så eventyrdigterens barndomsliv var knap så flatterende og pænt ,
som eftertiden kunne få ved at læse
selvbiografierne.
lb
Hvis intet er nævnt, så er foto af Lars
Bjørnsten Odense |