Fra H.C. Andersens "Mit livs eventyr" kapitel 6.

Rejsen fra Rom til Neapel
                     

Rejsen fra Rom til Neapel

Efter Karnevalet gik rejsen fra Rom til Neapel. Hertz og jeg rejste sammen. Hans omgang havde været mig til lære, og jeg turde tro i ham nu at have en mildere dommer, end han var det før.

Tegning af H. C. Andersen
"Vertshuset i Terrazina,

 øverst ses Theoderiks Borg."
Terracina, Italien
1834
 

Kilde:Odense Bys Museer

 

Over Albanerbjergene og sumpene, i dejligt foraarsvejr, nåede vi Terrazina, hvor orangerne gror, hvor de første palmetræer ses i haverne nær ved vejen. Den indiske figen vælter sin tunge blade hen over fjeldet, der bærer ruinerne af Theodoriks borg, cyclopiske mure, laurbær og myrter blev snart hverdagsskue. Hesperiens åbne have viste sig fra Ciceros Villa i Mola di Gaeta. Jeg gik i den varme luft under de store citron- og pomerantstræer, kastede den gule, skinnende frugt ud i det dejlige blå hav, der strålede og gyngede.

Tegning af H. C. Andersen
"Ciceros Bad i Mola di Gaeta Den 13 Februar 1834."
Ciceros bad, Mola di Gaeta, Italien
13 februar 1834

Kilde : Odense Bys Museer

 

Besøg på vulkanen Vesuv ved Napoli

Et helt døgn blev vi her og kom til Neapel, just som Vesuv var i fuld Virksomhed, som lange ildrødder fra røgpinien flød lavaen ned om det mørke bjerg. Med Hertz og et par andre nordboer besøgte jeg eruptionen. Vejen op går igennem vinhaver og udenom ensomme bygninger og snart svandt vegetationen ind i sivagtige vækster. Aftenen var så uendelig smuk, henrivende at se:

Fra Eremithytten gik det til fods op ad bjerget i dyb aske, jeg var i et lyksaligt humør, sang højt en af Weyses melodier og var den første, der nåede øverst op. Månen stod pludselig lige over krateret, hvorfra steg en kulsort røg, gloende stene kastedes i højden og faldt næsten lodret tilbage igen og bjerget rystede under os. Ved hver eruption blev månen skjult af røg, og da var det den mørke nat, så vi måtte stå stille og holde os ved de store lavablokke.

Tegning af H. C. Andersen
Motivet er  "Vesuv den sidste Aften jeg var i Neapel"
Vesuv, Napoli, Italien
19 marts 1834
Kilde : Odense Bys Museer
 

Læs mere om Vesuv her!

Efterhånden mærkede vi varmen, som kom op under os. Den nye lavastrøm brød hen af bjerget ud mod havet. Derhen ville vi, og for at kunne det måtte vi gå over en nylig størknet lavastrøm og kun den øverste skorpe af den var ved luften hærdet. Fra revnerne der var sprungne i den skinnede den røde ild. Vi trådte, med føreren foran os ud på denne flade, som varmede os igennem støvlesålerne og var skorpen bristet, da var vi sunkne ned i et ilddynd. Lydløse skred vi frem og nåede de henslængte lavablokke, hvor vi traf en mængde fremmede, og med dem så over den frembrydende, nedadvæltende, grødede ildstrøm. Svovldampen var meget stærk. Heden under vore fødder næppe til at udholde og kun få minutter holdt vi ud blive her, men skuet i disse var ligesom brændt os for alle tider ind i tanken. Rundt om så vi ildsvælg, det susede fra krateret som når en mægtig skare fugle flyver op fra en skov.

Tegning af H. C. Andersen "Den smukkeste Eruption af Vesuv, jeg saae." Napoli, Italien 2. marts 1834
Kilde : Odense Bys Museer
 

Keglen selv kunde vi ikke bestige, da de gloende stene bestandigt regnede ned over den. Omtrent en time havde vi brugt til den korte, men tunge vandring opad askekedelen til det sted, hvor vi stod. Nedfarten varede næppe ti minutter. Vi fløj af sted og måtte bestandig sætte hælene imod for ikke at styrte på ansigtet, men hellere på ryggen i den bløde Aske. Nedfarten var en lystig falden igennem luften. Det var dejligt stille vejr og lavaen skinnede fra den sorte grund som kolossale stjerner. Det var ved måneskin langt lysere, end det er hjemme i Norden ved middagstid på en grå efterårsdag.

Tegning af H. C. Andersen
"Vesuv seet fra Skibsbroen i Neapel."
Neapel, Italien 1834

Kilde : Odense Bys Museer

 

Besøg i Portici

Huse og døre var lukkede i Portici, da vi kom derned, ingen mennesker så vi, ingen vogn var at få og så gik, i det smukke Vejr, hele selskabet til fods hjemad, men i hurtigere march, end at Hertz, der ved bjergstigningen havde stødt sin fod, kunne følge med. Jeg blev da hos ham og vi  gik langsomt, og snart var vi to ganske ene. De fladtagede, hvide huse skinnede i det klare måneskin, ikke et menneske mødte eller så vi. Hertz sagde, "at det var ham, som om vi gik i den uddøde stad i tusinde og én nat". Vi talte om poesi og om mad. Ja vi var så inderlig sultne, og hvert osteria var lukket. Vi måtte holde det ud til vi nåede Neapel. De store bølgelinier brødes i måneskinnet som en blå ild og Vesuv kastede sin ildsøjle, lavaen afspejlede en mørkerød stribe i det rolige hav. Flere Gange stod vi stille i beundring, men altid vendte vor samtale tilbage til at få et godt måltid, det var i den sildige nat bouquetten af den hele herlighed.

Besøg i Pompeji og Herculanum

Senere besøgtes Pompeji, Herculanum og de græske templer ved Præstum. Der så jeg en fattig, blind pige, hun var i pjalter, men et skønhedsbillede, en levende gjort billedstøtte, næsten barn endnu. Hun heftede nogle blå violer i sit kulsorte hår, det var hendes eneste pynt og hun gjorde et indtryk på
mig, som var det en åbenbarelse fra skønhedsverdenen, jeg kunne ikke give hende penge, stod forunderlig ærbødig og beskuede hende, som var det gudinden selv for det tempel, på hvis trin hun sad mellem de vilde figen. I Lara lever erindringen om hende.

Tegning af H. C. Andersen
"Ruinen af Tibers Villa paa Capri."
Tibers Villa, Capri, Italien
7. marts 1834

 

Kilde : Odense Bys Museer
 

Amalfi, Ischia og Capri

Det var som smukke sommerdage i Norden, og vi var i marts måned. Søen lå så indbydende, og jeg med selskab sejlede i åben båd lige fra Salerno til Amalfi og Capri, hvor da den blå grotte, nogle år forud, var blevet opdaget, eller rettere besøgt og var nu målet for alle rejsende her. Heksehullet, som den kaldtes, var blevet feernes underfulde grotte. Jeg er én af de første, der har beskrevet den og åringer er gået siden. Italien og Capri har jeg igen besøgt, men storm og bølgegang har siden altid hindret mig fra at gense atter denne herlighed, dog engang set, glemmes den aldrig. Ischia var den af øerne, som greb mig mindst. Gentagne besøg har ikke kunnet hæve den i rang med Tibers ø, det træskoformede Capri.

Malibran var i Neapel, jeg hørte hende i "Norma", "Barberen" og "la prova". Også fra toneverdenen åbenbarede Italien mig et under og jeg græd og lo, følte mig opløftet og reven med. Midt i henrykkelsen, midt i jublen hørte jeg også mod hende hvislede en pibe, en eneste pibe. Lablache trådte op, sang selv "Zampas" parti i operaen "Zampa", men uforglemmeligst blev han som Figaro, uforglemmelig denne livlighed, denne munterhed.

Tilbage til  Rom over Caserta og Capua

Den tyvende marts rejste vi igen til Rom, for påskefestens skyld. Bjergene lå med sne, det var med et blevet vinterligt. Vi kom over Caserta, for at se det store kongelige slot med sine pragtsale og billeder fra Murals tid, se amfiteatret ved Capua, med dets hvælvinger under gulvet, de mægtige store åbninger, der havde været brugt til maskineri, så at der kunne stiges op og ned. Alt blev set.

Hvis intet er nævnt, så er foto af Lars Bjørnsten Odense