| H.C. Andersen
digt 1844
Weyse
(Ved hans
Jubilæum)
Naar Barnet fik den
christne Daab
Naar Brudens Sjæl
var Fryd og Haab,
Orgelet bruste!
Det bruste høit over
Kirkens Fjel,
Det bruste, som
Hymne og Livets
Farvel.
Weyse spillede
Orgel!
Her sad han et
halvhundred* Aar;
Om Livets Storme,
Himlens Vaar
Orgelet bruste!
Det bruser i Dag af
egen Magt,
En Guddoms Gnist er
i Orgelet lagt;
Weyse spillede
Orgel!
Kilde: H.C.
Andersens "Samlede
Skrifter" Tolvte
Bind.1879
|
